Annonce
Biler

Legendarisk sportsvognsmærke får dansk comeback som ren elbil

Den nye MG er en lille SUV, men elbilen skulle være forbløffende rummelig. Foto: MG
MG, der er ejet af kinesisk bilproducent, er på vej med en elektrisk SUV.

Sidder man og bladrer i en af de nyere årbøger om biler, sikkert Bilrevyen, har der længe manglet et bilmærke. Lige der, mellem tyske Mercedes-Benz og japanske Mitsubishi: Det hæderkronede engelske MG, der har været væk fra det danske marked i næsten 15 år. Det bliver der angiveligt rettet op på til næste år, hvor MG vil lancere en ny elbil i Danmark.

Den første er en 100 procent elektrisk SUV - MG ZS EV, der størrelsesmæssigt befinder sig mellem Nissan Juke og Nissan Qashqai. Bilen skal sælges via internettet, men MG vil alliere sig med lokale importører for at sikre en optimal kundeoplevelse.

Annonce

Om MG

MG-navnet kommer af ”Morris Garages”, som var en Morris-forhandler i Oxford, som satte sin produktion af sportslige versioner med Morris-teknik i gang. Det var i 1924. MG blev op gennem tiderne mest kendt for åbne, tosædede sportsvogne, hvoraf MGB var den mest succesfulde.

Siden MG Rovers konkurs og efterfølgende salg til Kinas største bilproducent, Shanghai Automotive, SAIC, var der i perioden 2011-2016 produktion af bilerne i England, men modellerne har aldrig været solgt i resten af Europa. Siden 2016 er alle MG-modeller blevet fremstillet i Kina.

Rummelig kabine

Den nye MG, der bliver fremstillet i Kina, får en rækkevidde på ca. 263 km, hvilket er lidt under den billigste Nissan Leaf og Renault Zoe, som vognen ganske givet skal konkurrere med.

Batteriet har en kapacitet på 44,5 kWh, og det kan hurtiglade med op til 50 kW. Dermed kan batteriet lades op fra 0 til 80 procent på 45 min. Hjemmeladning kan dog kun foregå med op til 7,4 kW.

Ladeporten er placeret bag MG-logoet i fronten og er den mest gængse CCS-type 2.

Elmotoren yder 143 hk, hvilket skulle muliggøre en acceleration fra 0-100 km/t. på ni sekunder.

MG ZS E bliver lanceret i England, Norge og Holland allerede til efteråret og de første engelske journalister, der har prøvet den, er ret positive.

Den er rummelig, både i kabine og bagagerum, køreegenskaberne er gode og ret sportslige, accelerationen er kvik, og kvaliteten virker god, er nogle af skudsmålene.

Interiøret er med otte tommer berøringsfølsom skærm, der har Apple Carplay.

Den helt store trumf forventes dog at blive prisen, der i hvert fald på den anden side af Nordsøen er lavere end konkurrenterne, men der er ingen danske prisindikationer. Et gæt kunne være 200.000 kr.

Er man mere til de gode gamle MG-sportsvogne er der såmænd også en elbil på vej. Det er dog ikke MG selv, men firmaet RBW Sports & Classic Limited, der ombygger originale MGB’er til eldrift, dog til en voldsom pris på 83.000 pund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

Annonce