Annonce
Aarhus

Legionella i brusebadet: Badeforbud i århusiansk boligforening

Det er her i AAB's afdeling 74 ved Nørreport og Nørregade, at der er konstateret legionella i vandet i to lejligheder. Der er derfor udstedt badeforbud, og boligforeningen afventer svar på nye resultater af vandprøver. Foto: Axel Schütt

En kvindelig beboer i en boligafdeling i Aarhus blev indlagt på sygehuset efter at være smittet med legionella i brusebadet. Det har fået boligforeningen til at indføre badeforbud. Torsdag opstilles badevogn.

AARHUS: Der er indført badeforbud i boligforeningen AAB's afdeling 74 ved Nørreport/Nørregade efter fund af legionellabakterier i vandrørene.

Legionella kan give to sygdomme: Dels en influenzalignende sygdom, der går over af sig selv efter nogle dage. Og dels alvorlig lungebetændelse, som påvirker lever, nyre og nervesystem. Sygdommen rammer oftest personer, der har et nedsat immunforsvar, for eksempel ældre samt folk med et stort alkohol- og/eller tobaksforbrug. Og det rammer oftere mænd end kvinder.

- Vi har desværre konstateret, at der er fundet legionella i vandet i to lejligheder. Dels en lejlighed, hvor en kvinde er blevet smittet. Hun er efter hospitalsophold nu tilbage i sin lejlighed igen. Og dels i en tom lejlighed, hvor vandet har stået stille noget tid, fortæller projektchef Morten Strunge fra AAB.

Afdeling 74 har i alt 98 lejligheder med anslået 200 beboere. 22 af lejlighederne er blevet frikendt for legionella efter nærmere undersøgelser. Samtidig undersøges de øvrige 76 lejligheder ved hjælp af stikprøver, der skal analyseres.

- Vi har bedt specialister udtage en række vandprøver, der skal analyseres nærmere. Vi får resultaterne i næste uge og vil derefter tage stilling til, hvad der skal ske. Indtil da har vi bestilt en badevogn til bebyggelsen, som formentlig stilles op torsdag, fortæller projektchefen.

Annonce

Beboer blev indlagt

Legionellaen blev opdaget, da en kvik ejendomsfunktionær talte med en beboer. Beboeren fortalte, at hun havde været indlagt med legionella, og det fik straks AAB til at sætte nærmere undersøgelser i gang.

- Vi var i gang, inden Sundhedstyrelsen og kommunen kontaktede os, fortæller Morten Strunge.

Tirsdag frarådede AAB beboerne at tage brusebad, og onsdag gik man skridtet videre og indførte et egentligt badeforbud i de 76 lejligheder.

- Vi håber, at resultaterne i næste uge betyder, at vi kan frikende vandet i yderligere lejligheder, men indtil da er der altså badeforbud. Man kan dog godt vaske sig i varmt vand fra håndvasken, og man kan sagtens drikke det kolde vand, forklarer Morten Strunge.

Smitter gennem damp

Forklaringen er, at legionella smitter gennem luften, så det er ved indånding af varmt vand med legionella, at man kan pådrage sig sygdommen. Smitte fra person til person er derimod aldrig set, ifølge Statens Serum Institut.

Bakterierne opformerer sig bedst i vand, der er mellem 30 og 40 grader varmt, men bliver vandet varmere end 50 grader, kan bakterierne ikke formere sig.

- Det er meget uheldigt, at det er sket, og rigtig synd for beboerne, fordi de bliver usikre og bekymrede. Vi prøver at holde et højt informationsniveau og opfordrer beboerne til, at de ikke skal gå i panik. Vi tager det meget alvorligt, og vi kan i næste uge, når prøvesvarene ligger, bedre tage stilling til, hvad vi skal gøre, fortæller Morten Strunge.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce