Annonce
Aarhus

Lejere i Frydenlund Centret: De kører vores indkøbscenter i sænk

Ejeren af Frydenlund Centret lader centret forfalde, siger tre lejere til avisen. Foto: Kim Haugaard

Hvorfor gør ejerne af Frydenlund Centret i Hasle ikke noget for at holde centret pænt og ordentligt, spørger lejere. Fra ejeren lyder det: Ingen kommentarer - vi holder ferie.

HASLE: I 33 år har ægteparret Bente Pedersen og Henning Damsgaard drevet værtshuset Pusterummet i Frydenlund Centret ved Viborgvej i Hasle. Indtil videre er det gået godt, men nu har de fået nok.

De beskylder den nye ejer, Nordic Real Estate Partners, NREP, for at ville køre indkøbscentret i sænk.

- Det virker som om, at ejerne bare er interesseret i at få os ud, siger hun.

Hun peger på nogle store huller i væggen udenfor. Her har der engang siddet en eller anden maskine. I dag er der kun hullet tilbage.

- Det er blot ét eksempel på, at tingene herude flyder. Ting bliver ikke repareret. Og når der opstår et ledigt lejemål, bliver det ved med at være ledigt. Det er som om, at ejerne ikke er interesseret i at leje lokalerne ud igen, siger Bente Pedersen.

Hun viser et stort, tomt lokale i centret. Her var der indtil februar i år en bank.

- Nu står lokalet bare tomt. Der er ikke engang et skilt med "Til leje", siger Bente Pedersen.

Annonce
Her sad der indtil februar en pengeautomat. Siden er banken flyttet, men hullet er der stadig, påpeger en af de utilfredse lejere i centret, Bente Pedersen. Foto: Kim Haugaard
Inde i værtshuset Pusterummet bestemmer Bente Pedersen selv, hvordan det skal se ud. Her er tingene i orden. Det er de ikke i resten af centret, mener hun. Foto: Kim Haugaard

Centret hærges

Hun tilføjer, at centret med jævne mellemrum hærges af unge mennesker, som hænger ud i centret.

- Jeg er ikke bange for dem, og når de ikke opfører sig ordentligt, får de skældud. Men problemet er, at de skræmmer kunderne væk.

- Om aftenen foregår der livlig handel med hash eller stoffer ude på p-pladsen. Det er der heller ikke nogen, der gør noget ved, siger Bente Pedersen.

Hun siger, at det trods flere forsøg ikke er lykkedes hende at komme i kontakt med NREP, siden investeringsselskabet købte centret for knap et år siden.

- Det er som om, at selskabet har nogle hemmelige planer, som går hen over hovedet på os lejere, siger hun.

Der bliver ikke gjort ordentligt rent, og der bliver heller ikke pudset ruder. Det er sørgeligt, for hvis udlejerne tog sig sammen, kunne det blive et fint sted.

Flemming Lindgaard, lejer i Frydenlund Centret
klager fra udlejer i Frydenlund Centret om mangel på aktion fra ejeren. Billeder af bygningen, der ikke er vedligeholdt, tomme lokaler, og ødelagt solcenter. Bente Pedersen fra Pusterummet viser det ødelagte center frem

Rengøringen halter

Ejeren af et solcenter i centret, Flemming Lindgaard, er også vred over, at centret blot får lov til at sejle sin egen sø. Han har mere end svært ved at forstå ejernes dagsorden.

- Normalt kan man jo få offentlig støtte til at bringe et så hærget område i orden. Men i Frydenlund Centret er alt ved det gamle. Der bliver ikke malet, når malingen skaller af. Ja, prøv at se udenfor, der er ikke engang lagt fliser. Der er græs, siger han. Men udlejerne er ligeglade, mener han.

Han mener som Bente Pedersen, at udlejernes strategi er at jage lejerne ud.

- Normalt er der to metoder til at få lejere ud: Den ene er at købe dem ud, den anden er at misligholde lejemålet. Her følger man tydeligvis den sidste strategi, også selv om huslejen hvert år stiger med tre procent.

- Der bliver ikke gjort ordentligt rent, og der bliver heller ikke pudset ruder. Det er sørgeligt, for hvis udlejerne tog sig sammen, kunne det blive et fint sted, siger han.

Hos frisøren AR Cut, der også holder til i centret, er ejer Azar Rouhafza heller ikke tilfreds med vedligeholdelsen.

Lejerne kan ikke forstå, at ejeren af centret tilsyneladende ikke forsøger at udleje tomme lokaler. Foto: Kim Haugaard

- Vi vil gerne have flere kunder, men det skræmmer dem væk, når det ikke er velholdt, og der er tomme lokaler. Vi har også forsøgt at få ejerne til at sætte lys i reklameskiltet udenfor, når det bliver mørkt, men det gør de ikke noget ved, siger hun.

Flemming Lindgaard tror ikke, at det er en haltende økonomi, der er skyld i den manglende ingriben fra ejerne.

- Vi er blevet led i et spil, som vi ikke kan gennemskue. NREP har penge nok, ved jeg. Det må være viljen, det skorter på.

Mange projekter i Aarhus

NREP overtog Frydenlund Centret i august sidste år, og efterhånden har de sat deres præg mange steder i Aarhus.

I 2013 købte selskabet Veri Centret i Risskov med planer om at modernisere bygningen. Centret blev hurtigt udvidet med 1000 kvadratmeter, og i foråret er der påbegyndt bygning af en ny etage, som skal huse træningscenteret fitness.dk.

Derudover blev Trøjborg Centret solgt til selskabet i september 2014, som det i øjeblikket har planer om gøre seks etager højt med plads til 62 lejligheder.

I 2015 købte NREP ejendommen Vestervang for 350 millioner kroner med planer om at konvertere ejendommens lejelejligheder til ejerlejligheder. Også den nedlagte Vejlby Skole overtog selskabet sidste år, og målet er at rive skolen ned og bygge boliger på stedet.

Avisen har kontaktet investeringschef i NREP, Thomas Riise-Jakobsen, der er ansvarlig for købet af Frydenlund Centret. Han ønsker ikke at kommentere på sagen, før han er tilbage fra ferie i august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce