Annonce
Danmark

Lejerforening om brødbille-ballade: Skoleeksempel på dårlig udlejer

I kælderen under lejligheden i Niels Juels Gade gemmer der sig en masse rod. Det er højest sandsynligt her, brødbillerne stammer fra. Skadedyrsbekæmpelsen kan ikke sprøjte, før der er ryddet op, men da der er tale om ejendele, der er efterladt af tidligere beboere, vil ingen tage ansvar for rodet. Derfor står sagen nu stille. Foto: Tina Berthels
Formand for Lejerforeningen i Esbjerg og Omegn har ikke mange pæne ord at sige om håndteringen af brødbillerne på Niels Juels Gade 2. Foreningen, der hjælper lejere i både private og almene boliger, har hjulpet med at indbringe sagen for Huslejenævnet.
De bille-plagede lejere i Niels Juels Gade har søgt hjælp hos Esbjerg og Omegns Lejerforening, og sammen har de nu indbragt sagen som en hastesag for Huslejenævnet. Formanden for Lejerforeningen i Esbjerg og Omegn er overbevist om, at Dorthe og Palle Kaus har en god sag. - Dette er et skoleeksempel på en dårlig udlejer, som man bør undgå. Lejeloven siger klart, at det er udlejers ansvar at lejemålet er i god og forsvarlig stand, og det er ikke tilfældet her, siger Arne Rehné med henvisning til de mange brødbiller i lejligheden og rodet i kælderen, som ingen vil tage ansvar for. - Lejeloven siger også, at lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, hvis lejemålet har væsentlige mangler. Alt det overtræder ejer og boligselskab i Niels Juels Gade. De udviser en skræmmende ligegyldighed over for en lejer, der i øvrigt betaler en alt for høj husleje i forhold til det lejedes værdi, siger han.
Annonce

De udviser en skræmmende ligegyldighed over for en lejer, der i øvrigt betaler en alt for høj husleje i forhold til det lejedes værdi.

Arne Rehné, formand for Lejerforeningen i Esbjerg og Omegn

Ulovligt gebyr

Det er ikke første gang, at Esbjerg og Omegns Lejerforening har haft fat i boligselskabet. Da Dorthe og Palle Kaus overtog lejligheden, skulle de betale for at få omkodet låsene til lejligheden, og uden at vide bedre betalte parret de 1500 kroner, som Aunbøl krævede for at udlevere nøglerne. Det viste sig dog at være endnu en overtrædelse af lejeloven. - Det er en klar ulovlighed med henvisning til Lejelovens paragraf ni, der siger, at alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende nøgler. I øvrigt var låsen I Niels Juels Gade 2 slet ikke omkodet, siger Arne Rehné. - Ved vor mellemkomst blev de pengene tilbagebetalt. Men tit og ofte ser vi, at lejerne er så glad for at have fået en ny lejlighed, at de glemmer at nærlæse kontrakten. Og er man i tvivl om indholdet er man velkommen til at søge vejledning hos os, slutter han. Hverken boligselskabet Aunbøl eller ejeren af ejendommen har ønsket af kommentere sagen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce