Annonce
Aarhus

Lejerne vinder flest sager i Aarhus: Mange tør alligevel ikke hive deres udlejer i Huslejenævnet

– Vi har altid haft nogle meget kreative udlejere i Aarhus, siger forretningsfører ved Århus Lejerforening, Preben Meineche. Foto: Frederik Orry
Selv om lejerne vinder flest sager i Huslejenævnet i Aarhus Kommune, er mange bange for deres udlejers reaktion, når de indbringer sager – og den frygt er velbegrundet, fortæller forretningsføreren i Århus Lejerforening. Udlejerforeningen Aarhus’ formand afviser kritikken af udlejerne og fortæller, at byens lejere i dag er mere bevidste om deres rettigheder end nogensinde.

Aarhus: Det er oftest lejerne, der trækker det længste strå, når Huslejenævnet behandler indbragte sager om for eksempel lejestørrelse, tilbagebetaling af depositum og overtrædelser af husordenen.

Fra 2016 til 2018, der er det senest opgjorte år, har lejerne nemlig vundet 50,9 procent af sagerne, mens udlejerne har fået medhold i 31,2 procent af tilfældene. 11,3 procent af sagerne er blevet delt mellem lejer og udlejer, mens 6,6 procent af sagerne er blevet afvist helt af Huslejenævnet.

Det viser en aktindsigt i data fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Her indberetter landets kommuner data fra deres respektive huslejenævn.

Annonce

Et af de store problemer er jo, at udlejerne prøver at få det samme for en gammel lejlighed, som de vil have for en ny. Og det går ikke. Et stykke hen ad vejen handler det jo om, hvad man kan få folk til at sige ja til.

Preben Meineche, Århus Lejerforening

– Går den, så går den

I et stort hjørnekontor på Lille Torv med udsigt til Magasin holder Preben Meineche til. Han er forretningsfører ved Århus Lejerforening. Røde ringbind dominerer endevæggen, og på skrivebordet ligger en gammeldags lommeregner, der dokumenterer mellemregningerne på en hvid stribe papir.

Han mener ikke, at byens udlejere er gode nok til at skelne mellem, hvad man kan tillade sig at tage en høj husleje for. Derfor ender det tit med, at lejeren får ret i Huslejenævnet.

– Et af de store problemer er jo, at udlejerne prøver at få det samme for en gammel lejlighed, som de vil have for en ny. Og det går ikke. Et stykke hen ad vejen handler det jo om, hvad man kan få folk til at sige ja til, siger Preben Meineche.

Århus Lejerforening har lige godt 4.000 medlemmer og fører sager for dem i Huslejenævnet, hvis den mener, at der er noget at komme efter. Og det er der ifølge Preben Meineche. Ofte.

Efter hans opfattelse opererer mange udlejere nemlig efter ”går den, så går den”-princippet, når de skal fastsætte huslejen på en lejlighed i Aarhus Midtby.

– Jeg ved ikke, i hvor høj grad de aftaler priserne i Udlejerforeningen, men jeg tror, at de aftaler, hvad de skal tage i husleje – eller snakker om, at nu skal vi tage så meget som muligt, siger Preben Meineche.

Stride bananer

Men hvad sker der så, når lejerne opdager, at de betaler overpris for noget gammelt og slidt? Ofte sker der slet ikke noget, for der er nemlig mange, der ikke tør at rejse sagerne i Huslejenævnet, fortæller han.

Stort set alle udlejere bliver sure, når vi bringer en sag ind. Sådan er det. Lejerne kan jo ikke siges op, men sure bliver de. Så kommer de med dødssyge kommentarer til sagerne. De bliver jo trætte af, at vi kommer og blander os i, hvad der for dem er en god forretning, siger Preben Meineche.

I det hele taget kan det ifølge Preben Meineche være en ubehagelig affære for lejerne at få prøvet deres sager ved kommunen. Hans erfaring er, at en af lejeren vundet sag i Huslejenævnet kan føre til en særdeles anstrengt relation mellem lejer og udlejer.

I nogle tilfælde har han endda set eksempler på fabrikerede opsigelser på falske grundlag, som udlejeren håber på, at lejeren vil lade sig skræmme af og derfor flytte.

– Der er en stor frygt blandt lejere for at rage uklar med deres udlejere ved at bringe sager i Huslejenævnet. Vi oplever jævnligt, at udlejerne bliver sure og kan finde på alt muligt. Nogle af dem er nogle stride bananer, siger Preben Meineche.

– Det kan godt være, at der er nogle enkelte, der har en enkelt lille ejendom, fordi de er kommet til penge. Så har de så købt en eller anden ejendom oppe i Øgadekvarteret, og så prøver de måske at tage 12.000 kroner, selvom de kun må tage 7.000. Det ved jeg ikke, siger Lars Rasmussen. Foto: Frederik Orry

Platugler i alle brancher

I et højloftet mødelokale på Grønnegade – et stenkast fra Århus Lejerforenings kontor – møder vi formanden for Udlejerforeningen i Aarhus, Lars Rasmussen. Med udsigt til åen og moderne kunst på væggene driver han sin udlejningsvirksomhed, der lejer lejligheder ud over det meste af byen.

Ud over at drive udlejningsvirksomhed og være formand for Udlejerforeningen sidder han også i Aarhus Kommunes Søndre Huslejenævn som udlejerrepræsentant, og han er derfor med i forreste linje, når Huslejenævnet besigtiger lejemål.

Han køber ikke Preben Meineches påstand om, at byens udlejere opererer efter ”går den, så går den”-princippet eller aftaler huslejen internt. Hvis det sker, er det efter Lars Rasmussens opfattelse stort set altid de mindre udlejere, der ikke har styr på lejeloven.

– Der vil altid være platugler i alle brancher. Det er oftest ham med den lille ejendom, der måske tager for meget i husleje og ikke lige kender reglerne. Det er ikke nogen, vi rigtig kender til, og mange af dem er ikke medlemmer af Udlejerforeningen. Det ville være meget dumt af de store udlejere at bruge ”går den, så går den”, for lejerne snakker sammen, siger Lars Rasmussen.

Lejerne kender deres rettigheder

Udlejerforeningsformanden mener ikke, at byens lejere generelt er tilbageholdende, når det kommer til at få prøvet sager ved Huslejenævnet. Tværtimod er det hans opfattelse, at lejerne i dag er meget bedre til selv at undersøge, om deres vilkår er rimelige.

– Det er ikke min opfattelse, at mange er bange for at indbringe sager, fordi de er bange for at blive uvenner med deres udlejere. Måske var der et lidt mere nært forhold til udlejer for 25 år siden, men i dag er unge mennesker meget mere professionelle, kender deres rettigheder og er hurtige til at klage, siger Lars Rasmussen.

Han erkender dog, at det kan være en streg i regningen for en udlejer at se den månedlige lejesum dale efter en tur i Huslejenævnet.

– Jeg møder jo ikke lige den pågældende udlejer efter sagen og kan se hans reaktion. Men selvfølgelig er udlejer nok træt af det, hvis han har troet, at han kunne få 10.000 kroner, og så bliver huslejen sat ned til 8.000. Sådan er det vel for alle, siger Lars Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce