Annonce
Erhverv

Lektor: Der hersker stærk norm om én rigtig fagforening

Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Op til fortolkning hvor langt man vil gå i at tale folk til at være i bestemt fagforening, siger lektor.

Der er en rigtig fagforening at være med i.

Sådan er normen på flere arbejdspladser - især inden for brancher med mange ufaglærte. Og den norm kan være svær at ændre.

Det fortæller Laust Høgedahl, lektor i politik og administration, ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

- Det er typisk brancher med mange ufaglærte, som relativt let kan erstattes af anden arbejdskraft eller teknologi.

- På de arbejdspladser vil man have en meget stærk norm om, at man skal være med i en fagforening, fordi fællesskabet og overenskomsten giver styrken til at stå op mod arbejdsgiveren, siger han.

Flere lokale klubber under 3F har talt imod det frie valg til at vælge fagforening. Det gælder Århus Stilladsmedarbejderklub og Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland.

Renovationsgruppen af skraldemænd i København og på Frederiksberg har desuden udtalt, at "alle kolleger er organiseret i en og samme fagforening".

3F-forbundsformand Per Christensen understregede lørdag, at der er frit fagforeningsvalg i Danmark, og at han vil understrege det over for de lokale brancheklubber.

- Det kan være svært for 3F-toppen at kontrollere, at alle de her lokale, faglige klubber følger den linje, som ledelsen gerne vil have, som hedder, at der er frit fagforeningsvalg, siger Laust Høgedahl.

En dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2006 slår fast, at man har fri ret til at vælge fagforening.

Den betyder, at en arbejdsgiver ikke kan fyre en medarbejder, fordi vedkommende ikke står i den fagforening, der har en overenskomst, forklarer Laust Høgedahl.

Men ellers er det et fortolkningsspørgsmål, hvor meget man kan gøre i forhold til at få folk til at melde sig ind i en bestemt fagforening.

- Hvis man tangerer til det, man kalder voksenmobning, er det et arbejdsmiljøspørgsmål, men ellers er det et fortolkningsspørgsmål, siger Laust Høgedahl.

Debatten om det frie fagforeningsvalg blussede op, efter at bagageansatte hos SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn tre gange har strejket overenskomststridigt, fordi en vikar er i fagforeningen IDA i stedet for 3F.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce