Annonce
Erhverv

Lektor: Der hersker stærk norm om én rigtig fagforening

Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Op til fortolkning hvor langt man vil gå i at tale folk til at være i bestemt fagforening, siger lektor.

Der er en rigtig fagforening at være med i.

Sådan er normen på flere arbejdspladser - især inden for brancher med mange ufaglærte. Og den norm kan være svær at ændre.

Det fortæller Laust Høgedahl, lektor i politik og administration, ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

- Det er typisk brancher med mange ufaglærte, som relativt let kan erstattes af anden arbejdskraft eller teknologi.

- På de arbejdspladser vil man have en meget stærk norm om, at man skal være med i en fagforening, fordi fællesskabet og overenskomsten giver styrken til at stå op mod arbejdsgiveren, siger han.

Flere lokale klubber under 3F har talt imod det frie valg til at vælge fagforening. Det gælder Århus Stilladsmedarbejderklub og Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland.

Renovationsgruppen af skraldemænd i København og på Frederiksberg har desuden udtalt, at "alle kolleger er organiseret i en og samme fagforening".

3F-forbundsformand Per Christensen understregede lørdag, at der er frit fagforeningsvalg i Danmark, og at han vil understrege det over for de lokale brancheklubber.

- Det kan være svært for 3F-toppen at kontrollere, at alle de her lokale, faglige klubber følger den linje, som ledelsen gerne vil have, som hedder, at der er frit fagforeningsvalg, siger Laust Høgedahl.

En dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2006 slår fast, at man har fri ret til at vælge fagforening.

Den betyder, at en arbejdsgiver ikke kan fyre en medarbejder, fordi vedkommende ikke står i den fagforening, der har en overenskomst, forklarer Laust Høgedahl.

Men ellers er det et fortolkningsspørgsmål, hvor meget man kan gøre i forhold til at få folk til at melde sig ind i en bestemt fagforening.

- Hvis man tangerer til det, man kalder voksenmobning, er det et arbejdsmiljøspørgsmål, men ellers er det et fortolkningsspørgsmål, siger Laust Høgedahl.

Debatten om det frie fagforeningsvalg blussede op, efter at bagageansatte hos SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn tre gange har strejket overenskomststridigt, fordi en vikar er i fagforeningen IDA i stedet for 3F.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce