Annonce
Udland

Lektor: Irans middelklasse har fået nok af regimet

Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Irans styre vil forsøge at stoppe protester mod regimet i Teheran, hvis det fortsætter, siger lektor.

Demonstranter i den iranske hovedstad, Teheran, fortsatte søndag protester mod myndighederne, efter at Irans militær har indrømmet, at det ved en fejl skød et ukrainsk passagerfly ned.

Og selv om det langtfra er første gang inden for de seneste måneder, at der er protester rundt omkring i Iran, så har de denne gang ændret karakter.

Det vurderer Claus Valling Pedersen, som er lektor i persisk ved Københavns Universitet og Iran-kender.

- Mit gæt er, at de, der demonstrerer i Teheran i dag, er mellemklassen - studerende og uddannede folk, som er vrede over, at regimet har stukket dem blår i øjnene og undladt at sige sandheden, siger han.

Ifølge lektoren har protesterne tidligere været domineret af iranere, som er frustrerede over den økonomiske situation, landet er i.

Men det er ikke tilfældet denne gang, vurderer han.

- Jeg tror ikke, det er udløst af den dårlige økonomiske situation, men at det er politisk. At man føler sig undertrykt og løjet for af regeringen og militæret, siger Claus Valling Pedersen.

Onsdag blev et ukrainsk passagerfly med flere end 170 om bord skudt ned. I to dage fastholdt de iranske myndigheder, at det ukrainske fly ikke var blevet ramt af en raket.

Fredag indrømmede iransk militær imidlertid, at det var ansvarlig for nedskydningen af passagerflyet. Og at der var tale om en fejl.

Efterfølgende gik flere tusinde demonstranter på gaden lørdag. Der blev råbt slagord som "død over diktatoren" - en henvisning til landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Søndag forsatte demonstrationerne, hvor demonstranter blandt andet råbte:

- Myndighederne lyver om, at vores fjende er USA. Vores fjende er lige her, lød det ude foran et universitet i Teheran.

Claus Valling Pedersen mener, at der - ud over middelklassen - kan være tale om, at kritikken også har slået rod i politikere og parlamentsmedlemmer.

- Jeg tror, vi skal holde militæret ude her. Men det kan godt være, at der er politikere og parlamentsmedlemmer, der fører en mere moderat linje i iransk politik, som også er utilfredse.

- Og måske kan disse politikere se det som en mulighed for at sætte ind over for de stærkt konservative, som ses som allierede med Revolutionsgarden, siger lektoren.

Han mener dog ikke, at protesterne i sidste ende vil få større konsekvenser for, hvem der sidder på magten i Iran.

- Hvis der er tegn på mere oprør, vil de, der sidder på magten i Iran i dag, stoppe protester og demonstrationer. Måske vil de gøre det med lidt større forsigtighed og være mindre aggressive end tidligere, siger Claus Valling Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce