Annonce
Aarhus

Letbane-åbning udskydes igen: Afmagt og frustrationer på Djursland

Formand Kirting Olesen fra Ryomgård Distriktsråd har gang på gang sat næsen op efter at se letbanetog trille ind og ud af byen. Nu kommer han til at vente endnu længere. Arkivfoto: Henrik Ask

Siden august 2016 har der ikke kørt tog på Grenåbanen. Torsdag kom der en ny forsinkelse af letbaneåbningen på strækningen, og ifølge erhvervsforening er en hel landsdel taget som gidsel. Letbane-direktør er ked af at skuffe.

AARHUS: Grotesk og frygteligt frustrerende.

Sådan lyder nogle af reaktionerne på Djursland efter endnu en forsinkelse af Aarhus Letbanes åbning på strækningen fra Aarhus til Grenaa.

- Vi kan tilsyneladende råbe, skrige og trampe i gulvet uden, at det gør den fjerneste forskel. Vi har virksomheder, der er afhængige af god offentlig transport i kampen for at tiltrække de bedste medarbejdere. Og vi har en by som Mørke, hvor investorer står på spring for at lave investeringer. Men de venter også på, at letbanen kører. En hel landsdel er simpelthen taget som gidsel af letbaneprojektet, siger formand Bjarne Nielsen fra Business Djursland.

På Djursland blev togdriften på Grenåbanen indstillet 26. august 2016. Det skete for at give plads til letbanearbejdet, som oprindeligt var lovet færdigt i efteråret 2017.

Men letbane-åbningen er udsat i flere omgange. Torsdag fik Djursland-borgerne besked om en ny forsinkelse, da Aarhus Letbane udsatte en varslet åbning inden udgangen af marts med fire uger.

Annonce

Vi kan tilsyneladende råbe, skrige og trampe i gulvet uden, at det gør den fjerneste forskel.

Bjarne Nielsen, Business Djursland.
Ifølge den oprindelige tidsplan skulle Aarhus Letbane køre på Djursland fra oktober 2017. Sådan er det slet ikke gået. Arkivfoto: Axel Schütt

Kuldsejlede planer

Syddjurs-borgmester Ole Bollesen (S) kalder den ny forsinkelse af letbanens åbning for rigtig træls.

- Syddjurs Kommune har forberedt en kampagne for at øge tilflytningen, og den er planlagt til afvikling ved letbane-åbningen i marts. Nu må den udsættes. Der er ingen tvivl om, at letbane-projektets troværdighed er meget flosset på Djursland. Men som borgmester kan jeg desværre ikke gøre en pind for at fremskynde åbningen, forklarer Ole Bollesen.

I banebyen Ryomgård har det lokale distriktsråd købt et kunstværk til 170.000 kroner til byens ny letbanestation.

Kunstværket skal afsløres ved letbanens åbning, så nu må det samle støv i endnu fire uger.

- Situationen er frygtelig frustrerende. Vi er sammen med andre letbanebyer på Djursland i gang med at koordinere et åbningsarrangement, men det er jo ikke til at regne med noget. Vi har brug for en nøjagtig og pålidelig åbningsdato, understreger formand Kirting Olesen fra Ryomgård Distriktsråd.

Formand Bjarne Nielsen fra erhvervsforeningen Buisness Djursland er dybt skuffet over endnu en udsættelse af åbningen af Aarhus Letbane på sporene mellem Aarhus og Grenaa. Han siger, at letbaneselskabet holder en hel landsdel som gidsel. Arkivfoto

Trist direktør

Det er ikke kun på Djursland, at meddelelsen om nye problemer for letbanen til Grenaa udløser skuffelse, irritation og ærgrelse.

Fejlen, der yderligere forsinker trafikken på Grenåbanen, ærgrer også Aarhus Letbanes direktør Michael Borre.

- Det er naturligvis enormt ærgerligt. Jeg synes, vi havde lært meget af testene på Odderbanen. Men den her fejl havde vi ikke regnet med. Den er ikke set før, siger han til Århus Stiftstidende og understreger samtidig, at letbanen længe troede på en åbning til Grenaa i marts.

- Jeg er ked af at skulle skuffe folk en gang til, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce