Annonce
Aarhus

Letbane-direktør: - Toget ville have nødbremset ved fejl i signalet

Overskæringen ved Trustrup på Djursland er defineret som et sikkert anlæg, fordi der er lyd og lys ved overskæringen. Der har ikke været bomme ved overskæringen, men BaneDanmark er igang med et opgraderingsprojekt, hvor der vil blive sat bomme op, så togene fremover kan køre 100 km/t mod de nuværende 75 km/t. Foto: Local Eyes
Letbanen har ingen registrerede hændelser af signalfejl eller nødbremsning på strækningen, hvor et tog kolliderede med en personbil.

AARHUS: Lørdag formiddag blev en norsk far og hans søn dræbt, da et letbanetog kolliderede med en personbil på en overskæring ved Trustrup på Djursland. Havarikommissionen blev straks tilkaldt og arbejder i døgndrift på at finde ud af, hvad der er gået galt, siden ulykken kunne ske, og Letbanen har brugt lørdag og søndag på at finde materiale frem til Havarikommissionen.

- Vi har haft travlt med at finde alt relevant materiale frem, det gælder også lydoptagelser og videooptagelser. Det er jo et moderne togsystem, så der foreligger videooptagelser ud af toget i køreretningen, og togets sidespejle er ikke sidespejle, det er kameraer. Alle de optagelser har vi overdraget til Havarikommissionen, siger Letbanens direktør Michael Borre.

Annonce

Nødbremser ved signalfejl

Efter ulykken har borgere i lokalområdet udtrykt frustration, da der var indkøbt men ikke opsat bomme ved overskæringen, og flere syntes at have oplevet fejl ved signalet i dagene op til ulykken.

- Når letbanen kommer kørende frem mod en overskæring med 75 kilomter i timen, så rammer toget et tændsted, der skal registrere, at toget kommer, og så går klokken i gang med at bimle, og der kommer blinkende lys i trekanterne, da det er en sikret overkørsel. Og så får føreren en bekræftelse på, at advarsselsanlægget er tændt. Hvis han ikke får den bekræftelse, så nødbremser toget fra 75 kilometer i timen til 0 på meget kort tid. Det skete ikke i går, og det er ikke sket andre gange siden 30. april, siger Michael Borre, der samtidig forklarer, at i tilfælde af, at toget nødbremser, fordi alarmsignalet ikke er gået i gang, så skal føreren af toget have kontakt til centralen for at få systemet frigivet for at toget kan køre videre.

- Vi har ingen hændelser registreret af den slags. Hvad der så er sket, det må afvente redegørelsen fra Havarikommissionen, siger direktøren.

Bomme til opgraderingsprojekt

Hvad angår bommene, så har overskæring 102 aldrig haft bomme, men det er stadig en sikker overgang, fordi der er advarselssignal med lyd og lys.

De omtalte bomme, som er indkøbt, er en del af et opgraderingsprojekt, som BaneDanmark er i gang med på hele strækningen.

- Vi er i gang med et opgraderingsprojekt på hele strækningen, så sikkerheden er i orden til, at togene kan komme til at køre 100 kilometer i timen på strækningen, og dermed kan der køre to tog i timen. Det er et projekt, hvor vi opgraderer nogle af overgangene, og derfor er der indkøbt bomme, siger Steen Neusch, der er anlægsdirektør hos BaneDanmark.

Opgraderingsprojektet, der betyder at togene skal kunne køre 100 kilomter i timer, har hele tiden været planlagt med en slutdato 1. oktober 2019.

Hos Letbanen lytter man til de frustrationer, der er kommet fra de lokale borgere i området ved Trustrup.

- Vi afprøvede systemet i aftes, og der virkede det. Derfor har vi også genoptaget kørslen på strækningen søndag, og vi har ikke fået nogen henvendelser fra hverken Havarikommissionen eller politiet om, at det ikke skulle være sikkert. Men tager det selvfølgeligt alvorligt, at borgere har følt, det var usikkert på overskæringen. Der vil vi gerne fremadrettet opfordre til, at man indberetter det på vores hjemmeside og meget gerne med billeder eller video-dokumentation, hvis man oplever noget, der ikke virker sikkert, siger Michael Borre.

Det kan gøres på letbanen.dk/sikkerhed, ”Indberet en sikkerhedshændelse”.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce