Annonce
Debat

Letbane-lykke

letbanelykkeoverfyldte busserbusmidttrafikpassagerebusserletbanennex

Vi trænger til gode nyheder om letbanen i Aarhus. Alligevel smører flere medier salt i såret og gnider efter.

Som de sociale væsner vi er, hyler vi gerne med, når det handler om at brokke sig. Steffen Brandt rørte noget af den danske folkesjæl med sin "kom lad os brokke os, det er trods alt det vi har det bedst med." Men lykken er også den åbenbaring, selverkendelsen afslører. Vi er skuffede, for uhyggeligt mange af os havde glædet os helt vildt til letbaneåbningen.

Letbanen vil uden forsinkelser bringe os ind i midtbyen og hjem igen, uden at vi skal stå og vente længe i regn og frost med baby, små kolde hænder og løbende næser. Morgen- og eftermiddagstrafikken gør nemlig lige nu, at vi ikke kan regne med, at bussen kommer, når den skal. Og vi tør ikke stole på, at vi kan nå at hente ungerne i tide, når vi tager bussen.

Mange mødre kender følelsen af at have ventet så længe på en forsinket bus, at de med en klump i halsen må se den stuvende fulde bus køre forbi, fordi den ikke har plads. Endnu værre er det, når baby i barnevognen snart skal ammes, temperaturen er i minus, og blæsten bider.

Nogle af os er flyttet til Skødstrup med forventning om en letbane og om at kunne komme hurtigt og let på arbejde i byen, selvom der ikke var råd til et af de dyre huse i Aarhus by. Andre er flyttet til Aarslev med drømme om at lokke letbanen derud. Vi må erkende, at flere og flere børnefamilier tvinges ud i forstæderne, og at rejsetiderne betyder, at børnene må tilbringe endnu længere dage i daginstitutionen.

Med letbanen får vi hyppige og pålidelige afgangstider, kort rejsetid og plads til rejsende, cykler, barnevogne og kørestole. Det er bestemt værd at vente på, også selvom ventetiden øger forventningspresset.

Letbanen lover lyse tider for pendlere, der kommer langvejs fra, men også i allerhøjeste grad for børnefamilier både i og udenfor Aarhus by.

I Aalborg ville de også gerne have en letbane, men byen havde ikke den kritiske masse, der skal til. Det betyder, at de må benytte miljøvenlige busser, hvilket ikke er noget dårligt alternativ. Men bussen kommer ikke i nærheden af det antal passagerer, letbanen kan transportere, og er langt mindre driftssikker. Det betyder, at små poder må vente med løbende næse, når en stuvende fuld bus melder hus forbi.

Undersøgelser viser, at letbanen miljømæssigt set er langt at foretrække i forhold til både bil og bus. Hertil kommer, at kørestolsbrugere og gangbesværede vil få langt bedre kår med letbanen.

Vi er frustrerede over en forsinket letbaneåbning, fordi vi drømmer om en by, hvor vi på grønneste vis kan komme hurtigt frem og tilbage. En by, hvor vi kan regne med, at vi kan nå det hele, når vi benytter den offentlige transport. Lykken er, når letbanen åbner og vores håb og drømme indfris. Indtil da kan vi jo brokke os, det er trods al det, vi har det bedst med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce