Annonce
Debat

Letbane med svære udfordringer

Selv om politikerne kamuflerede genindførslen af sporvognen i Aarhus ved at kalde den "letbane", var der fra start mange modstandere, der mente, at den model havde været prøvet før uden succes.

Men et flertal i byrådet stod fast og vedtog, at letbanen er det, der vil løse mange af de trafikale udfordringer i midtbyen. I takt med, at premieren på letbanen om få måneder kommer nærmere, dukker der dog stadig flere uforudsete udfordringer op. Det vil sige - det er muligt, at de har været forventet af politikerne. Men det er først nu, at det for alvor går op for østjyderne, hvad de konkrete ændringer bliver. Og det er bestemt ikke kun positive røster, der lyder.

I DAG KAN Stiften således fortælle, at indførslen af det nye kollektive vidunder betyder, at der samtidig nedlægges hele 83.000 timer i køreplanerne for busserne. En del af besparelsen skal naturligvis findes ved at fjerne busserne på de strækninger, hvor letbanen kommer til at køre i fremtiden. Men det er langt - meget langt - fra nok. Noget de mest naive/optimistiske folk ellers håbede, da planen blev vedtaget. Men når letbanen sættes i drift, må de samlede udgifter til kollektiv trafik ikke stige. Og det mål kan man kun opnå ved at spare over 67 millioner kroner på driften af busser og rutebiler.

Så den nye busplan giver altså markante forringelser også for de folk, der bor mere end langt fra den rute, som den nye letbane kommer til at dække. Det har naturligvis medført en storm af protester. Over 1000 af slagsen er der kommet mod den nye busrute-plan. Blandt andet over, at man flere steder nu skal til at skifte transportmiddel for at nå sit mål, mens man i flere mindre byer skal vænne sig til markant dårligere bus-dækning. Unægtelig en uhensigtsmæssighed, der er til at føle på, og noget som bør give de evige fortalere for offentlig transport røde ører.

DET ER DOG ikke kun etape et af letbanen, som møder modstand. Planlægningen af banens anden etape møder nu stor kritik. Årsagen er beslutningen om at lade banen, der starter i Aarhus og ender i Brabrand gå via Viborgvej og ikke mindst via Bispehaven og Gellerup. Det betyder, at letbanen kommer til at bruge dobbelt så lang tid på turen, som hvis man kører i bil, og fem minutter mere end det vil tage at køre fra Brabrand til Aarhus på cykel.

Igen virker det som om, at politikerne mangler fokus. For hvad er det lige, de vil med letbanen?

Er det et socialt projekt, der skal binde Gellerup og Bispehaven sammen med Aarhus, eller er det håbet, at banen kan bruges af pendlere, der så kan parkere ved Årslev og tage letbanen for at undgå parkeringskaos i midtbyen?

Hvis det første er tilfældet, er planen sikkert god. Men hvis det er pendlerne, man vil tage hensyn til, er det håbløst at forestille sig, at folk vil parkere og bruge dobbelt så lang tid på transporten ind til byen.

Så kære politikere, lyt nu til borgerne og meld så klart ud, hvad målet er for anden etape af letbanen, så folk fra start kender betingelserne for den milliard-dyre investering, og hvad de kan forvente, når den en gang står færdig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce