Annonce
Aarhus

Letbane sætter advokat på Trafikstyrelsen

Aarhus Letbane har hyret en advokat efter, at det stod klart, at Trafikstyrelsen ikke umiddelbart vil tillade de allersidste testkørsler på Odderbanen. Tidsplanen skrider, og der er udsigt til, at åbningen forsinkes. Foto: Jens Thaysen

Letbanens afsluttende test af Odderbanen skulle være slut nu. Men den er ikke engang begyndt. Det sætter tidsplan under pres.

ODDER: Problemerne tårner sig op på Odderbanen, hvor Trafikstyrelsen ikke vil give Aarhus Letbane lov til at gennemføre de allersidste test, inden strækningen kan begynde at køre med passagerer.

Det betyder, at ASAL-konsortiet, der bygger letbanen, har rejst krav mod Aarhus Letbane, fordi tidsplanen skrider, så konsortiets testspecialister ikke kan komme i gang med deres arbejde.

Det betyder også, at Aarhus Letbane har hyret en advokat.

"Vi har desværre og helt ekstraordinært set os nødsaget til at få lavet en uafhængig advokatvurdering af styrelsens beslutning," skrev Aarhus Letbanes direktør, Claus Rehfeld Moshøj, tirsdag 21. november i et brev til Trafikstyrelsens direktør og vicedirektør, Carsten Falk Hansen og Kåre Clemmesen, som Århus Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Trafikstyrelsen har besluttet, at Aarhus Letbane ikke uden videre kan få lov til at afspærre Odderbanens overkørsler, mens testene foregår.

Letbanen skal først søge Trafikstyrelsen om tilladelse til at teste. Og det kommer til at koste Aarhus Letbane både tid og penge.

Annonce

Risiko for forsinkelse

"Vi har naturligvis igangsat arbejdet med at udfærdige testtilladelserne, men vi risikerer, at det kommer til at koste os en betydelig forsinkelse og meromkostning på Odderbanen. Specifikt risikerer vi et krav fra ASAL, hvis de sender deres testspecialister hjem," skrev Claus Rehfeld Moshøj.

Og det kan blive nødvendigt. Testspecialisterne har andre opgaver i deres kalender. Og testkørslerne på Odderbanen, der efter planen skulle være færdige ved denne tid, er endnu ikke gået i gang. Derfor har ASAL-konsortiet nu rejst det krav om økonomisk kompensation, Claus Rehfeld Moshøj forudså.

Claus Rehfeld Moshøj mener, at letbanen og Trafikstyrelsen på et møde 30. november 2015 blev enige om, at Odderbanen kunne testes uden, at Trafikstyrelsen blev involveret.

Det springende punkt handler om, hvorvidt Odderbanen er en eksisterende bane eller en nyanlagt jernbane.

Mens Trafikstyrelsen skal give tilladelse til tests på eksisterende jernbaner, kan man på nyanlagte jernbaner nøjes med godkendelser fra politi og arbejdstilsyn.

Godkendelser, Aarhus Letbane allerede har i hus.

Advokat: Det kan de ikke kræve

Trafikstyrelsen mener, at Odderbanen skal betragtes som en eksisterende jernbane - og den blev da også indviet for 133 år siden.

Aarhus Letbanes advokat, Esben Kjær fra Plesner Advokatpartnerselskab, argumenterer dog for det modsatte.

At Odderbanen har gennemgået så store ændringer, at den er at betragte som en nyanlagt jernbane:

I sit notat, som Århus Stiftstidende har fået aktindsigt i, skriver Esben Kjær, at Odderbanen har været lukket siden 2016.

"Og Odderbanen har siden da været underlagt væsentlige ændringer. Alle lyssignaler m.v. er således blevet udskiftet, og det eneste resterende element af den tidligere jernbanestrækning udgør selve jernbanesporene, der er blevet tilpasset, så de kan anvendes til letbanetog,"skriver Esben Kjær, der slutter notatet med at konkludere, at Trafikstyrelsen ikke kan kræve, at letbanen skal ansøge om testtilladelse.

"Helt uforstående"

Letbanedirektør Claus Rehfeld Moshøj beklager, at det har været nødvendigt at sætte en advokat til at lave en vurdering af Trafikstyrelsens beslutning.

"I lyset af styrelsens vejledningspligt og helt særlige forpligtelser i forhold til Aarhus Letbane til trin-for-trin at sikre en afklaring af, hvad der skal til for at få letbanen til at blive sikkerhedsgodkendt, så er jeg helt uforstående overfor, at letbanen skal presses ud i at hyre en advokat," skriver Claus Rehfeld Moshøj.

Han slutter sit brev til Trafikstyrelsen sådan her:

"Jeg vil derfor endnu engang på det kraftigste opfordre styrelsen til konstruktivt at gå ind i en dialog om, hvordan vi får Danmarks første letbane testet og i drift. Vi ved alle, at der er masser af løsninger, vi skal finde sammen for at lykkes. Alle må og skal byde ind. Så jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så svært," slutter Claus Rehfeld Moshøj.

Tidsplan ser ud til igen at skride

Spørgsmålet "hvorfor skal det være så svært" ville vi gerne have bragt videre til Trafikstyrelsen.

Men styrelsens pressechef, Kim Voigt Østrøm, oplyser, at de medarbejdere, der kan besvare spørgsmålet, er på tjenesterejse og derfor ikke til at komme i kontakt med.

Kim Voigt Østrøm oplyser også, at Trafikstyrelsen endnu ikke har modtaget en ansøgning fra Aarhus Letbane om at foretage testkørsler på Odderbanen.

"Vi forventer at modtage den inden jul," skriver Kim Voigt Østrøm i en mail.

Han vurderer, at alt efter ansøgningens kvalitet vil sagsbehandlingen tage cirka to uger.

Først da kan ASAL-konsortiet begynde sine testkørsler. Og når de er overståede, skal Trafikstyrelsen bruge tid på at sagsbehandle resultaterne, inden en tilladelse til drift kan udstedes.

Derfor skal man være en mere end almindeligt stor optimist for at tro på, at der kommer til at køre letbanetog mellem Aarhus og Odder i begyndelsen af januar.

Det var ellers den forventning, der blev meldt ud på et pressemøde, da Trafikstyrelsens direktør, Carsten Falk Hansen, og vicedirektøren, Kåre Clemmesen, torsdag 23. november var inviteret til krisemøde på Aarhus Rådhus af borgmester Jacob Bundsgaard og Region Midtjyllands formand, Bent Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce