Annonce
Debat

Letbane til fremtiden

Indimellem forener ferie og fornøjelse sig med inspiration til arbejdet.

Det skete for mig her i sommer, hvor min familie og jeg for første gang besøgte vidunderlige og inspirerende Toscana i Italien.

Annonce

På turen besøgte vi selvfølgelig Toscanas (og renæssancens) hovedstad, Firenze, der har været et kulturelt mekka siden middelalderen og bo- og fødested for store kunstnere såsom Michelangelo, Botticelli og Leonardo da Vinci.

Men som transportordfører var der også noget andet, der gjorde et meget stort indtryk på mig. Nemlig Firenzes moderne og supereffektive sporvogne eller letbaner, som den slags kaldes i dag.

I Firenze by, der indtil for nylig havde Italiens nuværende rekord-unge socialdemokratiske statsminister, Matteo Renzi, (39 år) som borgmester, er det slet og ret forbudt at køre ind i midtbyen med sin privatbil, medmindre man selv bor der, eller har et (nærmere bestemt) ærinde. Byen har et af verdenens største arealer med gågader. Til gengæld har de så etableret en super moderne letbane, der kører hver femte minut i hverdagstimerne.

Vi ankom sydfra i bil. Kørte ad autostradaen (motorvejen) ind i byens udkant, hvor Italiens førende supermarked Coop (den nordiske supermarkedskæde, som danske Brugsen er en del af, findes utroligt mange steder i Italien) havde en gigantisk gratis parkeringsplads. Her stillede vi Mazdaen og gik de 50 meter hen til den lille letbanestation Nenni - Torregalli, Lupi di Toscana. Her købte vi hver en enkeltbillet til 1,20 euro (ca. ni kroner). To minutter efter kom vores letbanetog. Her satte vi os til rette i et rent og lækkert tog med gode sæder og plads til alle. Toget var faktisk af fabrikatet Ansaldo Breda, (dem med IC4 togene og også den københavnske Metro), men det fungerede mere end fortrinligt. De er tydeligvis bedre til letbaner og metroer, end til rigtige tog.

Ca. 15 minutter og en spektakulær sightseeing efter stod vi af ved Firenzes storslåede banegårdsbygning, hvor vi lod os imponere af de funklende, flotte højhastighedstog, der kunne have bragt os til Rom, Verona, Milano eller andre spændende steder, hvis det var det, vi havde villet. Med nu var vi midt inde i centrum - kun fem minutters gang fra Duomoen. Herfra gik så den store kulturelle skattejagt igennem Firenzes uforglemmelige og næsten bilfrie sceneri.

Da vi sidst på eftermiddagen var mætte af indtryk og den lækre toskanske mad fra en af de lokale restauranter, tog vi letbanen tilbage til stationen, Nenni - Torregalli, og Coop, hvor vi købte ind til de næste dage, fandt Mazdaen, autostradaen og snart vores ferielejlighed i hyggelige Pian di scó.

Oplevelsen fortæller mig, hvor effektiv og rational kollektiv trafik kan være, hvis den tilrettelægges ordentligt. Og letbaner er efter min opfattelse vejen til fremtiden. Derfor er jeg også glad for, at vi i Danmark har ladet os inspirere af de mange positive udenlandske letbaneerfaringer. Således er vi allerede i gang med at realisere letbaneprojekter i København, Odense og Aalborg, ligesom arbejdet i Aarhus er i fuld gang.

Visionen er en ny letbane gennem Aarhus, som også forbinder Odder- og Grenaabanen, så rejselivet i hele Aarhus-området bliver både forenet og forenklet.

Vi kan gøre så meget, der både styrker mobiliteten, infrastrukturen, miljøet, turismen, erhvervslivet og kulturen. Det handler om at tænke fremad og visionært.

Det har de gjort i Firenze, og det gør vi heldigvis flere og flere steder i Danmark, herunder også i Aarhus.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce