Annonce
Aarhus

Letbanedebut præget af store forsinkelser: Letbanens direktør forklarer

Er det uret, der ikke passer, eller letbanen, der er forsinket, synes herren med Netto-posen at spørge sig selv. Det var letbanen, der døjede med forsinkelser. Foto: Jens Thaysen
IT-system drillede og bomme nægtede at lystre. Det gav forsinkelser på op mod 20 minutter.

DJURSLAND: Det kørte ikke i olie, da letbanen tirsdag morgen debuterede på Grenaabanen.

Problemer med bomme, der ikke ville lystre, samt software, der ikke talte ordentligt sammen, betød forsinkelser på op mod 20 minutter.

Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, forventer, at problemerne hurtigt vil være løst.

- Vi har vores leverandører i gang med at justere systemerne, siger Michael Borre.

Annonce
Forsinkelser på op mod 20 minutter skyldtes software, der driller, og bomme, der ikke vil lystre. Letbanedirektør Michael Borre forventer en snarlig løsning. Foto: Jens Thaysen

Grundigt testet

Den automatiske fjernstyring af togene på Grenaabanen er ellers blevet testet grundigt igennem.

- Men om systemet på Grenaabanen virker sammen med resten af systemet, kan vi faktisk kun vide, når det hele er i drift. Desværre virkede det ikke helt i dag. Det gjorde det heller ikke, da Odderbanen kom i drift sidste år. Da fik vi det løst hurtigt. Det forventer jeg også, at vi gør med Grenaabanen, siger Michael Borre, der glæder sig over, at letbanens etape et efter fire års anlægsarbejde og masser af forsinkelser endelig er i fuld drift.

Forsinkelse på forsinkelse

Det første spadestik til letbanen blev taget i juni 2013. Da sagde tidsplanen, at letbanen skulle være i drift i kulturhovedstadsåret 2017.

Men forsinkelse på forsinkelse på den indre strækning mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby betød, at også Odderbanen og Grenaabanen blev forsinkede.

Da togdriften mellem Odder og Grenaa lørdag 26. august 2016 blev indstillet for at give plads til anlægget af letbanen, var planen, at letbanen kunne begynde at køre mod Odder og Grenaa fra oktober 2017.

Men Odderbanen åbnede først i august 2018. På Djursland måtte pendlerne vente helt til tirsdag 30. april 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce