Annonce
Aarhus

Letbanefører: Nogle bilister er uden for pædagogisk rækkevidde

Kun ét sted i den århusianske trafik har vi stadig alvorlige problemer, og det er ved Mindet, siger letbanefører Finn Fruerlund fra Keolis Aarhus Letbane. Foto: Axel Shhütt

Den seneste afspærring ved Mindet har ikke fået letbanefører til at slappe af. Bilister bryder stadig færdselsloven på stedet.

AARHUS: Der er stadig store problemer i det omdiskuterede T-kryds foran Dokk1, fortæller letbanefører.

Kort før jul smed Aarhus Kommune ellers fløjlshandskerne og skred til handling: Den opsatte en bom i krydset for at forhindre bilister på stedet i at bryde færdselsloven og køre ligeud i krydset.

Baggrunden for det noget usædvanlige tiltag var, at Aarhus Letbane i løbet af blot tre måneder havde oplevet 22 såkaldte nærvedspåkørsler i krydset. Altså episoder, hvor det var tæt på at gå galt, og hvor letbaneføreren måtte op at stå på bremsen.

Men som Århus Stiftstidende 23. december kunne berette, forhindrede bommen ikke bilister i at bryde færdselsloven. Avisens udsendte observerede blandt andet en bil, som kom fra havnen. I stedet for - som man skal - at dreje til højre ind til Dokk1, trak han over i den modsatte vejbane og kom på aldeles ulovlig vis forbi forhindringen.

En anden bilist var lige så kreativ. Han styrede simpelthen bilen ind på cykelstien til højre for afspærringen og kom på den måde forbi afspærringen.

Nu fortæller en letbanefører, Finn Fruerlund, som avisen tirsdag mødte under en reportagetur, at problemerne i krydset er fortsat mellem jul og nytår.

Annonce

'Livsfarlig manøvre'

Letbaneføreren er tilfreds med, at letbanen indtil videre har undgået alvorlige sammenstød. Det er gået noget bedre end i Bergen, som for nogle år siden også fik en letbane. Her skete der adskillige sammenstød allerede under prøvekørslerne.

- Men jeg bliver nødt til at sige, at der stadig er store problemer ved Mindet. Det er som om, at nogle af bilisterne er helt uden for pædagogisk rækkevidde, siger Finn Fruerlund.

Letbaneførerne er i den grad på vagt, når de nærmer sig krydset. Med god grund:

Når bilister ulovligt kører ligeud i krydset, risikerer de at støde ind i et letbanetog, som har "grønt" lys - altså signal til at måtte køre. Når bilister kører ligeud for grøn højrepil og uden om afspærringen svarer det til at køre over for rødt lys. Og den manøvre kan ifølge Finn Fruerlund være livsfarligt, for et letbanetog, der vejer i nærheden af 50 tons og har relativ lang bremselængde, slår hårdt, hvis det rammer.

- Det er efterhånden det eneste sted på ruten, hvor vi stadig for alvor har problemer i trafikken. Men der har vi så til gengæld også problemer, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce