Annonce
Aarhus

Direktør præciserer efter dødsulykke: Letbanetog bremser ikke automatisk

Letbanen har overdraget al materiale i form af data, video- og lydoptagelser til Havarikommissionen, der undersøger, hvordan dødsulykken på Djursland kunne ske. Foto: Per Øxenholt/Ritzau Scanpix
Systemet, der automatisk nødbremser letbanetoget ved stationer, findes ikke på frie strækninger.

TRUSTRUP: Efter dødsulykken ved en letbaneoverskæring ved Albøge på Djursland lørdag, hvor en norsk far og hans søn mistede livet, har det været diskuteret, hvorvidt en signalfejl kunne være skyld i ulykken.

Og borgere i lokalområdet har givet udtryk for bekymring for denne letbaneoverskæring på grund af sikkerheden, da flere har oplevet uregelmæssigheder i varslingssignalet.

Søndag slog Letbanedirektør Michael Borre fast, at hvis der var signalfejl ved ulykkesstedet, så ville systemet registrere det, og dermed automatisk nødbremse toget fra 75 kilometer i timen til 0 på meget kort tid.

Annonce

Toget skal bremses manuelt

Den oplysning har flere kilder uafhængigt af hinanden sået tvivl om med oplysninger om, at letbanetoget ikke nødbremser ved en overkørsel på fri bane som overkørsel 102 ved Albøge.

Århus Stiftstidende har forholdt disse oplysninger for Letbane-direktør Michael Borre.

- Jeg har ikke fået udtrykt mig præcist nok i første omgang. Det er korrekt, at toget ikke nødbremser automatisk ved overkørslen ved ulykkesstedet. Når toget passerer et tændsted før overkørslen, så vil advarselssignalet gå i gang med lyd og blinkende lys i trekanterne. Letbaneføreren får så en tilbagemelding om, hvorvidt advarselssignalet virker. Hvis det ikke virker ved en overkørsel som den i Albøge, så skal letbaneføreren selv nødbremse toget. Det foregår altså manuelt ved disse overskæringer, og er det vi kalder en driftsbremsning.

- Har letbaneføreren på toget, der kolliderede med en personbil, lavet en manuel nødbremsning?

- Det er det for tidligt at sige noget om, det er noget Havarikommissionen kigger på. Hvad der kan være årsagen til ulykken, ved vi endnu ikke. Vi har overdraget al materiale i form af data, video-optagelser og lydfiler til Havarikommissionen, og så må vi afvente deres undersøgelse, siger Michael Borre.

Ingen tidshorisont på undersøgelse

Letbanedirektøren har efter ulykken set hændelsesoversigten, og han fortæller, at der ikke er registreret hændelser med nødbremsninger ved overkørslen i Albøge i de seneste to måneder.

- Vi er gået i gang med at tjekke data i Letbanens log for at se, om der skulle være registeret forhold, som der ikke er lavet hændelser på. Det kan vi sige noget om i løbet af nogle dage, håber vi.

Århus Stiftstidende var søndag i kontakt med lederen af jernbaneenheden hos Havarikommissionen, og han kan ikke give en tidshorisont på, hvornår undersøgelsen er afsluttet.

- Det er et kæmpe puslespil, hvor vi skal forsøge at lægge alle brikkerne. Så vi skal have gravet alt frem. Vi skal have tjekket log-udskrifter, vi skal have undersøgt overskæringen og planerne for ombygningen af overskæring, om det arbejde kan have haft nogen betydning. Alt skal undersøges, derfor kan jeg heller ikke sige noget om en tidshorisont. Vi ved aldrig, om ét spørgsmål åbner for en række nye spørgsmål, siger Bo Haaning og forklarer, at skulle der undervejs i undersøgelsen være indikationer på, at sikkerheden ikke er i orden, så melder Havarikommissionen straks ud om det, selv om undersøgelsen ikke er færdiggjort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce