Annonce
Aarhus

Letbaneleverandør vil have erstatning: Må ikke køre testkørsel på Odderbanen

Trafikstyrelsen er ikke umiddelbart indstillet på at tillade, at letbanen tester de tog, der skal køre på Odderbanen for fuld hastighed. Testene er det eneste, der mangler, inden strækningen er klar til at åbne. Foto: Flemming Krogh

Trafikstyrelsen vil ikke tillade testkørsel på Odderbanen. ASAL vil have erstatning, fordi konsortiets testspecialister ikke kan passe deres arbejde.

ODDER: Er banelegemet mellem Odder og Aarhus en eksisterende jernbane? Eller en helt nyanlagt banestrækning?

Et spørgsmål om ord kan man mene. Men en temmelig afgørende form for ordkløveri.

Det bestemmer nemlig, hvornår letbanen kan komme i gang med at køre mellem Aarhus og Odder.

Odderbanen er bygget færdig, og tilbage er kun at teste letbanens tog ved fuld hastighed.

Hvis strækningen er en nyanlagt jernbane, så kan man afspærre overkørslerne ved at lade et par mænd i gule sikkerhedsveste og flag i hænderne holde bilerne tilbage, mens toget krydser overkørslen.

Det kræver blot en tilladelse fra politi og arbejdstilsyn - en tilladelse, Aarhus Letbane har indhentet.

Hvis strækningen er en eksisterende jernbane, så falder afspærringen inden for Trafikstyrelsens myndighedsområde.

Og så bliver sagen meget mere kompliceret. Hver eneste overkørsel på banen skal gennemgå sin egen sikkerhedsvurdering, inden Trafikstyrelsen kan tillade, at den lukkes, mens toget testes.

Annonce

Ny eller gammel - det er spørgsmålet

Aarhus Letbane betragter banelegemet mellem Aarhus og Odder som en ny jernbane og forventede at kunne nøjes med tilladelser fra politi og arbejdstilsyn, inden testarbejdet gik i gang.

Men Odderbanen har 133 år på bagen - den blev anlagt 18. juni 1884 - og derfor anser Trafikstyrelsen banen for at være en eksisterende strækning. Og dermed indenfor styrelsens myndighedsområde.

Så nu vil Trafikstyrelsen ikke tillade de tests, som politi og arbejdstilsyn har tilladt.

Og derfor har ASAL-konsortiet, der står for at anlægge letbanen, nu rejst et økonomisk krav mod Aarhus Letbane.

Testarbejdet skulle nemlig være færdigt ved denne tid, men på grund af Trafikstyrelsens manglende tilladelse kan ASAL-konsortiets testspecialister ikke komme i gang med det arbejde, de er i Danmark for at udføre.

Specialister har andre opgaver

Og da der er tale om højt specialiserede medarbejdere, der rejser rundt i verden for at teste jernbaner, krydser letbanens informationschef, Jens Velling, fingre for, at test-problemet hurtigt finder en løsning.

- Testspecialisterne skulle have været færdige på Odderbanen cirka nu. Og de har andre opgaver i deres kalender,

- Vi håber, at vi hurtigt får løst problemet. Testspecialisterne har andre opgaver i deres kalender. Og de skulle have været færdige ved denne tid, siger Aarhus Letbanes informationschef, jens Velling.

Aarhus Letbane vil ikke oplyse, hvor stort et beløb, ASAL-konsortiets krav er på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce