Annonce
Aarhus

Letbaneleverandør vil have erstatning: Må ikke køre testkørsel på Odderbanen

Trafikstyrelsen er ikke umiddelbart indstillet på at tillade, at letbanen tester de tog, der skal køre på Odderbanen for fuld hastighed. Testene er det eneste, der mangler, inden strækningen er klar til at åbne. Foto: Flemming Krogh

Trafikstyrelsen vil ikke tillade testkørsel på Odderbanen. ASAL vil have erstatning, fordi konsortiets testspecialister ikke kan passe deres arbejde.

ODDER: Er banelegemet mellem Odder og Aarhus en eksisterende jernbane? Eller en helt nyanlagt banestrækning?

Et spørgsmål om ord kan man mene. Men en temmelig afgørende form for ordkløveri.

Det bestemmer nemlig, hvornår letbanen kan komme i gang med at køre mellem Aarhus og Odder.

Odderbanen er bygget færdig, og tilbage er kun at teste letbanens tog ved fuld hastighed.

Hvis strækningen er en nyanlagt jernbane, så kan man afspærre overkørslerne ved at lade et par mænd i gule sikkerhedsveste og flag i hænderne holde bilerne tilbage, mens toget krydser overkørslen.

Det kræver blot en tilladelse fra politi og arbejdstilsyn - en tilladelse, Aarhus Letbane har indhentet.

Hvis strækningen er en eksisterende jernbane, så falder afspærringen inden for Trafikstyrelsens myndighedsområde.

Og så bliver sagen meget mere kompliceret. Hver eneste overkørsel på banen skal gennemgå sin egen sikkerhedsvurdering, inden Trafikstyrelsen kan tillade, at den lukkes, mens toget testes.

Annonce

Ny eller gammel - det er spørgsmålet

Aarhus Letbane betragter banelegemet mellem Aarhus og Odder som en ny jernbane og forventede at kunne nøjes med tilladelser fra politi og arbejdstilsyn, inden testarbejdet gik i gang.

Men Odderbanen har 133 år på bagen - den blev anlagt 18. juni 1884 - og derfor anser Trafikstyrelsen banen for at være en eksisterende strækning. Og dermed indenfor styrelsens myndighedsområde.

Så nu vil Trafikstyrelsen ikke tillade de tests, som politi og arbejdstilsyn har tilladt.

Og derfor har ASAL-konsortiet, der står for at anlægge letbanen, nu rejst et økonomisk krav mod Aarhus Letbane.

Testarbejdet skulle nemlig være færdigt ved denne tid, men på grund af Trafikstyrelsens manglende tilladelse kan ASAL-konsortiets testspecialister ikke komme i gang med det arbejde, de er i Danmark for at udføre.

Specialister har andre opgaver

Og da der er tale om højt specialiserede medarbejdere, der rejser rundt i verden for at teste jernbaner, krydser letbanens informationschef, Jens Velling, fingre for, at test-problemet hurtigt finder en løsning.

- Testspecialisterne skulle have været færdige på Odderbanen cirka nu. Og de har andre opgaver i deres kalender,

- Vi håber, at vi hurtigt får løst problemet. Testspecialisterne har andre opgaver i deres kalender. Og de skulle have været færdige ved denne tid, siger Aarhus Letbanes informationschef, jens Velling.

Aarhus Letbane vil ikke oplyse, hvor stort et beløb, ASAL-konsortiets krav er på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce