Annonce
Norddjurs

Letbanen får kritik for at ekskludere ældre: Tager ikke imod kontanter

Vil man med den nye letbane fra Djursland mod Aarhus, skal man have kreditkort, rejsekort eller Midttrafiks billetapp på en smartphone. Men den slags er det langt fra alle borgere, der har, kritiserer Grenaa-borger. Foto: Annelene Petersen
Det er uholdbart, at man på Djursland ikke kan bruge kolde kontanter, når man vil købe en billet til Aarhus Letbane. Det betyder nemlig, at en stor del af den ældste generation bliver afskåret fra at køre med, mener Grenaa-borger.

Grenaa: Siden sin ankomst til Djursland i tirsdags, har Aarhus Letbanes drift været præget af væsentlige forsinkelser og mange tekniske fejl. Men nu kommer der også kritik af de betalingsmuligheder, der er i forhold til køb af letbane-billetter.

Kritikken kommer fra 82-årige Lise Bertelsen, der er borger i Grenaa og tidligere formand i Ældre Sagens lokalafdeling i byen. Hun mener nemlig, at man ikke kan forvente, at samfundets ældste medborgere kan finde ud af at håndtere de billetautomater, der er på letbanestationerne.

- Det er fuldstændig umuligt for en gammel kone at finde ud af, hvordan hun gebærder sig, hvis hun gerne vil en tur med letbanen til Aarhus. Derfor opgiver mange ældre på forhånd overhovedet at prøve, siger hun.

Annonce

Ikke alle har kreditkort

Lise Bertelsen er særligt kritisk over for det faktum, at man som potentiel passager ved letbanen kun kan købe billet med kreditkort, rejsekort, mobilepay eller Midttrafiks smartphone-app.

Hun mener, at man med valget af betalingsmuligheder fuldstændig udelukker en stor del af de ældste borgere på Djursland fra at tage på tur med letbanen.

- Der er rigtig, rigtig mange i min alder eller derover, som ikke har et kreditkort. De henter de penge, de skal bruge, som kontanter i banken i stedet for. Og når man ikke kan bruge dem til at købe en billet for at komme med letbanen, så synes jeg, at vi står i en kedelig situation, siger hun.

Kontantsalg styrtdykker

Det er Aarhus Letbane, der kører på strækningen mellem Grenaa og Aarhus. Men letbaneselskabet har intet at skulle have sagt i forhold til de billetautomater, der er at finde på de østjyske letbanestationer.

Den del af opgaven står trafikselskabet Midttrafik for.

Hos Midttrafik bekræfter gruppeleder for planlægning og rådgivning Ole Sørensen, at man ikke kan betale med kontanter i de billetautomater, der står på Aarhus Letbanes stationer.

- Vi har efter aftale med Aarhus Kommune valgt ikke at stille kontantautomater op ved siden af rejsekortautomaterne. Vi kan konstatere, at kontantsalget er styrtdykket i forhold til brugen af rejsekortet og vores app-løsning, og derfor giver det ikke mening for os, siger Ole Sørensen.

Ganske få klager

Midttrafik er godt klar over, at man med fravalget af muligheden for at betale med kontanter udelukker en gruppe borgere fra at benytte sig af Aarhus Letbane. Men problemet er - så vidt Ole Sørensen er bekendt med – yderst begrænset.

- Jeg har spurgt ind til, om vi hører klager over, at man ikke kan købe billetter med kontanter. Men meldingen er, at det gør vi ikke rigtig. Heller ikke i Odder, hvor de har samme problematik, som gør sig gældende i Grenaa, siger gruppelederen.

Han har dog forståelse for, at der sikkert er nogle borgere rundt om i yderområderne, som bliver uhensigtsmæssigt ramt af de manglede kontantautomater.

- Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der mener, at det er et problem, at man ikke kan købe med kontanter. Men hvis vi skal løse det problem, vil det være ensbetydende med en uforholdsmæssig stor udgift, som ikke giver nogen mening, siger Ole Sørensen og fortsætter:

- Det koster omkring 300.000 kroner at opstille en kontantautomat. Derfor vil det være en meget stor udgift, hvis vi på hele strækningen skal opstille automater, som om ganske få år stort ikke vil blive benyttet længere. Også i forhold til hærværk og tyveri.

Hvad med Borgerservice?

Lise Bertelsen forstår godt, at det måske ikke giver mening at opstille en kontantautomat ved alle stationer i oplandet.

Men hun argumenterer for, at det bør være muligt at indføre en ordning, der skal gøre det muligt for borgerne i Grenaa at købe en billet til letbanen for rede penge hos eksempelvis Borgerservice.

Men den mulighed er der desværre ikke. Derfor lyder meldingen fra Ole Sørensen, at hvis man vil købe en billet med kontanter i Grenaa eller en af de andre oplandsbyer, så må man henvende sig i en af Midttrafiks busser. Det er nemlig det eneste sted i oplandet, hvor kontanter stadig anses for at være et betalingsmiddel i forhold til den offentlige transport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce