Annonce
Aarhus

Letbanen: Fortidsuhyre eller fremtidssikret transport

Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Meningerne er delte om det lette tog, der kom til at koste 3,5 milliarder kr. og som århusianerne stadig venter på at springe på.

AARHUS: Det er 25 år siden, byrådsmedlemmerne Poul B. Skou (K) og Erik Svensson (CD) foreslog, at man i Aarhus indførte "moderne sporvogne".

Det er otte år siden, et bredt flertal i Folketinget afsatte de 500 millioner kr., der for alvor satte det århusianske letbaneprojekt på skinner.

Derfor kunne man forledes til at tro, at der hersker bred politisk enighed om, at et transportmiddel, der har været så længe undervejs, simpelthen er løsningen på de trafikale problemer i Aarhus.

Det er ikke tilfældet.

Mens de borgerlige politikere mistænker letbanen for at være noget af et fortidsuhyre, anser venstrefløjens partier letbanen for at være fremtidens transportform.

Det viser dagens rundspørge til partierne, som du kan læse på næste opslag.

At Alternativet og Liberal Alliance stempler ind i klubben af letbanemodstandere er ingen overraskelse. De er de nye drenge i klassen og har ikke været med til at vedtage, at Aarhus skulle have en letbane.

Annonce
Letbane-test. Hvem er hurtigt? Cykel, bil, bus? Foto: Flemming Krogh

Hælder til busser

Til gengæld er det en overraskelse, at den konservative Marc Perera Christensen slet ikke er enig med forgængeren, Poul B. Skou.

Marc Perera Christensen hælder til hurtigbusser - Bus Rapid Transport - som svaret på Aarhus' trængselsudfordringer.

Venstres Gert Bjerregaard er heller ikke overbevist om det geniale i at udvide letbanen med endnu en etape.

Det samme gælder Knud N. Mathiesen fra Dansk Folkeparti. I lighed med de andre borgerlige politikere frygter han, at tiden er løbet fra letbanen.

At der i løbet af de mange år, letbanen var under planlægning, er blevet lagt i støbeskeen til nye, billigere og mere fleksible transportsystemer.

Flere og flere biler på vejene

Det hører med til historien om Danmarks første letbane, at den blev langt dyrere, end politikerne var stillet i udsigt, da de tog beslutningen om, at Aarhus skulle have en letbane.

Letbanen var oprindeligt planlagt til at koste 2,4 milliarder kr., men ender med at koste 3,5 milliarder kr.

Det bliver op til det byråd, der i januar 2018 samles til sit første møde, at bestemme, om letbanen skal have flere etaper. Eller om el-busser eller andre løsninger kan hjælpe på byens trængsel.

Imens tyder alt på, at trængslen blot bliver værre.

De sidste 10 år er antallet af biler i de århusianske garager vokset med næsten 28 procent.

1. januar 2017 opgjorde Danmarks Statistik antallet af personbiler indregistreret i Aarhus Kommune til 114.131.

Med regeringens og Dansk Folkepartis aftale om at sænke registreringsafgiften er der ingen grund til at tro, at det tal ikke er vokset gevaldigt om fire år, når Aarhus igen skal i stemmeboksen for at vælge et nyt byråd.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce