Annonce
Aarhus

Letbanen forventede til det sidste at få grønt lys: Metroen fik 'Go' natten inden åbning

Letbanens bestyrelsesformand, Johnny B Hansen, forventede til det sidste, at Trafikstyrelsen ville give letbanen en betinget godkendelse, så den kunne rulle ud med passagerer fra i lørdags. Han var selv helt tæt på forhandlingerne, da metroen i København skulle åbne og først fik sin tilladelse natten inden. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Metroen i København fik betinget godkendelse til at køre af Trafikstyrelsen natten inden den skulle åbne. Formanden for bestyrelsen i Aarhus Letbane, Johnny B. Hansen, var helt tæt på de hektiske forhandlinger dengang. Han og letbanens ledelse troede til det sidste på en tilsvarende løsning, så letbanen helt efter planen kunne åbne i lørdags.

Hvorfor trak ingen i nødbremsen og udsatte åbningen af letbanen i god tid, inden alt var linet op til lørdagens åbningsfestivitas ved Dokk1, inden bagerne var begyndt at bage kransekage, inden de indbudte gæster havde skrevet deres festtaler - og inden Aarhus blev til grin?

Det har mange spurgt sig selv og hinanden om, siden Aarhus Letbane mindre en 24 timer inden den planlagte åbning lørdag måtte aflyse både fest og letbanestart, fordi Trafikstyrelsens godkendelse af, at letbanen må køre med passagerer mangler.

Svaret er, at letbanens ledelse næsten til det sidste var sikker på, at Trafikstyrelsen ville give grønt lys for letbanen på betingelse af, at den over de kommende uger ville opfylde de sidste af styrelsens krav. Sådan plejer det nemlig at gå, når et nyt trafiksystem som letbanen kører gennem den meget omfattende og langvarige sikkerhedsgodkendelse.

Annonce

Havde Trafikstyrelsen en måned før sagt til os: "I kommer ikke ud at køre som planlagt", så havde vi selvfølgelig i god tid aflyst åbningen, men det sagde styrelsen ikke

Johnny B Hansen, formand for Aarhus Letbanes bestyrelse

Samme cirkus som med metroen

Spørg bare formanden for bestyrelsen i Aarhus Letbane, Johnny B. Hansen, der har en fortid som direktør i Arriva, og som var bestyrelsesformand for selskabet Metro Service, der fra starten skulle drive metroen i København.

- Til metroen fik vi tilladelsen fra Trafikstyrelsen natten inden åbningen. Det var en betinget tilladelse med en lang række forbehold for ting, vi skulle arbejde med og få helt på plads. Metro-togene er jo førerløse. En af betingelserne var, at vi i en lang periode skulle have mandskab på perronerne, fortæller Johnny B. Hansen, der selv deltog i forhandlingerne dengang.

- Det var det samme cirkus, vi havde kørende op til åbningen af metroen, som vi havde de sidste tre, fire dage op til aflysningen af letbaneåbningen, fortsætter han og nævner, at tilsvarende kørte også Øresundstoget gennem flere år på dispensationer.

Forhandlinger fredag

Hos ledelsen af Aarhus Letbane var forventningen til det sidste et lignende forløb.

- Torsdag sendte vi Trafikstyrelsen et forslag, der tog højde for dens bekymringer, og som kunne tages med som forbehold i en betinget tilladelse til at køre med passagerer. I dagene op til var der indløbet fem-seks deltilladelser. Det eneste, der manglede, var den såkaldte sikkerhedsledergodkendelse. Alt andet var på plads, siger Johnny B Hansen og fortsætter:

- For os var det en sædvanlig proces - troede vi - hvor vi ville ende med at få en tilladelse på en række betingelser. Vi forventede, at det ville blive en hård fredag, hvor selskabets direktør tog til København for at forhandle med Trafikstyrelsen, men vi var sikre på, at det nok skulle lykkes. Det gjorde det så ikke. Det er jo Trafikstyrelsens ret at sige nej, men jeg mindes ikke at have set noget lignende før.

Ingen fortilfælde

Fik I ingen tidlige indikationer på, at Trafikstyrelsen ville sige nej til at lade letbanen køre nu?

- Havde Trafikstyrelsen en måned før sagt til os: "I kommer ikke ud at køre som planlagt", så havde vi selvfølgelig i god tid aflyst åbningen, men det sagde styrelsen ikke.

- Før torsdag har jeg ingen indikationer på, at der var så store vanskeligheder, at det muligvis ikke ville lykkes. Ellers ville jeg da have orienteret den øvrige bestyrelse tidligere, siger Johnny B. Hansen og fortsætter:

- I sådan en forhandlingssituation er alle parter pressede og frustrerede i den sidste fase. Vi vil gerne i gang til tiden, og sikkerhedsmyndighederne er bange for at blive presset til at godkende noget, der ikke er helt forsvarligt. Det er hektisk, men jeg står uforstående overfor, at det ikke lykkedes at finde en løsning og mindes ikke, at der er fortilfælde for noget lignende.

Skuffet over Keolis

Bestyrelsesformanden erkender, at forarbejdet - ikke mindst fra Keolis, der er operatør på letbanen - ikke var gjort godt nok.

- Keolis havde tekster i deres procedureplaner, der ikke var i orden. Det var hovedindvendingen fra Trafikstyrelsen. Normalt ville man give tilladelsen alligevel - og give selskabet nogle uger til at få rettet op på manglerne, siger Johnny B Hansen og fortsætter:

- Der var udfordringer for Keolis med at blive færdige, og allerede i august bad vi dem om at sætte fart på arbejdet. Vi er rystede og skuffede over, at Keolis ikke får leveret bedre. Det er verdens største letbaneoperatør, så den opgave burde de sagtens kunne løfte.

Hurtig afklaring

Hvornår kan I få de sidste tilladelser, så letbanen kan komme i gang?

- Jeg har set, at Trafikstyrelsen mener, at der vil gå mindst halvanden til to måneder, før der kan ligge en tilladelse. Jeg ved ikke, hvad de bygger deres tidshorisont på. Umiddelbart vurderer jeg ikke, at det behøver tage så lang tid, siger Johnny B. Hansen og fortsætter:

- I Aarhus Letbane laver vi nu en plan for det videre forløb. I første omgang har vi krævet af Keolis, at de senest tirsdag morgen præsenterer os for en plan for, hvordan og hvornår de leverer det, som Trafikstyrelsen kræver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce