Annonce
Aarhus

Letbanen har igen fået styr på trafikken: Kun ganske få tog er aflyste

Da letbanen begyndte at køre til Odder opstod der problemer med forsinkede og aflyste tog. Nu ser det ud til, der er kommet styr på trafikken. Foto: Flemming Krogh

For tredje måned er antallet af forsinkede og aflyste afgange på letbanen faldet.

AARHUS: Efter nogle måneder med mange forsinkelser og aflysninger er Aarhus Letbane for alvor tilbage med letbanetog til tiden.

Helt friske tal for januar måned viser, at kun en ud af 100 afgange var aflyst. Af de - der kørte - var mindre end fem procent forsinkede.

Tallene er først hele måned, efter at Midttrafik i begyndelsen af december justerede letbanens køreplan, så der blandt andet blev lagt to minutter ekstra på turen fra Aarhus H til Odder. I december måned faldt antallet af aflysninger og forsinkelser - et fald der yderligere blev forstærket i den første måned af 2019.

Trafikken på Aarhus Letbane lider dog stadig under, at letbanen endnu ikke har fået den sidste godkendelse til at køre med det lille letbanetog - Variobahn - på strækningen mellem Aarhus H og Odder. Så selv om der holder masser af togsæt i Aarhus Letbanes værksted og opstillingsområde i banegraven vest for Ringgadebroen, er der stadig knaphed på togsæt, der kan køre med passagerer på Odderbanen.

Aarhus Letbane meldte i efteråret ud, at tilladelsen til at køre med Variobahn på Odderbanen var lige på trapperne, men tilladelsen fra Trafikstyrelsen er endnu ikke givet, fortæller pressechef hos Aarhus Letbane Jens Velling.

- Når vi får tilladelsen, får vi bedre mulighed for at undgå aflysninger på Odderbanen, forklarer han.

Annonce
Letbanetog og personbil i sammenstød på Randersvej. Når et tog efterfølgende skal tages ud af drift, opstår der problemer for letbanen, som kan resultere i aflysninger. Foto: Axel Schütt

Aflysning rammer ofte de samme afgange

På grund af den manglende godkendelse er Aarhus Letbane kun lige netop i stand til at køre med det antal tog, det kræver, for at trafikken på Odderbanen fungerer. Ind imellem er det dog nødvendigt at pille et togsæt ud af drift - for eksempel efter sammenstød med den øvrige trafik.

- Lige så snart, vi er nødt til at tage et togsæt ud af drift, løber vi ind i det problem, at vi er nødt til at aflyse afgange, forklarer Jens Velling.

For at aflysninger skal ramme så få passagerer som muligt, vælger Aarhus Letbane i den situation derfor oftest at aflyse de ekstra afgange, der dagligt kører i myldretiden. Derfor kan nogle passagerer - der oplever, at netop deres foretrukne afgang ind i mellem er aflyst - godt gå rundt med en fornemmelse af og en tro på, at letbanen er ramt af mange aflysninger. Det er den som sagt ikke, efter som helt præcist 98,88 af de planlagte tog kører.

Fra skidt til værre

Efter syv-otte måneder med meget få forsinkelser og aflysninger løb Aarhus Letbane ind i store problemer, da trafikken i august åbnede på Odderbanen.

Fra det øjeblik var cirka 13 procent af letbanetogene enten forsinkede eller aflyst.

- Vi vidste jo godt, at vi ikke kunne leve op til trafiktallene fra tiden, hvor vi kun kørte på den indre strækning, forklarede direktør i Aarhus Letbane Michael Borre ved en tidligere lejlighed i Århus Stiftstidende.

Helt galt gik det i oktober, hvor kombinationen af regn, løvfald og dårligt indstillet teknik fik de store letbanetog - model Tango - til at gå i stå op ad Nørrebrogade og Randersvej.

I løbet af et par dage kom der styr på letbanetogenes sanding af skinner, hvorefter Tangoerne igen kørte op ad den stejle stigning, men de mange aflysninger kunne naturligvis aflæses, da trafiktallene for oktober måned blev offentliggjort. Nu var lidt mere end fem procent af togene helt aflyst, mens tæt på 14 procent kørte med forsinkelser.

I november var der så fremgang at spore. En fremgang der altså fortsatte i december og januar.

Til Grenaa i april

Mens det er gået i den rigtige retning med antal aflysninger og forsinkelser på Odderbanen og den indre letbanestrækning til Lisbjergskolen, er der stadig to-tre måneder til letbanen begynder at køre på Grenåbanen og på strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup.

Der bliver i øjeblikket kørt testkørsler på skinnerne til Grenaa og planen er fortsat, at passagertrafikken åbner i løbet af april 2019.

I første omgang kommer Grenåbanetogene til at vende på Aarhus H. Det sker, fordi Midttrafik og Aarhus Letbane ikke vil risikere, at eventuelle forsinkelser på Grenåbanen forplanter sig til den trafik på Odderbanen og den indre strækning, som efterhånden kører med kun ganske få aflysninger og forsinkelser.

På sigt er det dog planen, at togene fra Grenåbanen fortsætter ad Odderbanen til Mårslet og hele vejen til Odder i myldretiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce