Annonce
Aarhus

Letbanen har igen fået styr på trafikken: Kun ganske få tog er aflyste

Da letbanen begyndte at køre til Odder opstod der problemer med forsinkede og aflyste tog. Nu ser det ud til, der er kommet styr på trafikken. Foto: Flemming Krogh

For tredje måned er antallet af forsinkede og aflyste afgange på letbanen faldet.

AARHUS: Efter nogle måneder med mange forsinkelser og aflysninger er Aarhus Letbane for alvor tilbage med letbanetog til tiden.

Helt friske tal for januar måned viser, at kun en ud af 100 afgange var aflyst. Af de - der kørte - var mindre end fem procent forsinkede.

Tallene er først hele måned, efter at Midttrafik i begyndelsen af december justerede letbanens køreplan, så der blandt andet blev lagt to minutter ekstra på turen fra Aarhus H til Odder. I december måned faldt antallet af aflysninger og forsinkelser - et fald der yderligere blev forstærket i den første måned af 2019.

Trafikken på Aarhus Letbane lider dog stadig under, at letbanen endnu ikke har fået den sidste godkendelse til at køre med det lille letbanetog - Variobahn - på strækningen mellem Aarhus H og Odder. Så selv om der holder masser af togsæt i Aarhus Letbanes værksted og opstillingsområde i banegraven vest for Ringgadebroen, er der stadig knaphed på togsæt, der kan køre med passagerer på Odderbanen.

Aarhus Letbane meldte i efteråret ud, at tilladelsen til at køre med Variobahn på Odderbanen var lige på trapperne, men tilladelsen fra Trafikstyrelsen er endnu ikke givet, fortæller pressechef hos Aarhus Letbane Jens Velling.

- Når vi får tilladelsen, får vi bedre mulighed for at undgå aflysninger på Odderbanen, forklarer han.

Annonce
Letbanetog og personbil i sammenstød på Randersvej. Når et tog efterfølgende skal tages ud af drift, opstår der problemer for letbanen, som kan resultere i aflysninger. Foto: Axel Schütt

Aflysning rammer ofte de samme afgange

På grund af den manglende godkendelse er Aarhus Letbane kun lige netop i stand til at køre med det antal tog, det kræver, for at trafikken på Odderbanen fungerer. Ind imellem er det dog nødvendigt at pille et togsæt ud af drift - for eksempel efter sammenstød med den øvrige trafik.

- Lige så snart, vi er nødt til at tage et togsæt ud af drift, løber vi ind i det problem, at vi er nødt til at aflyse afgange, forklarer Jens Velling.

For at aflysninger skal ramme så få passagerer som muligt, vælger Aarhus Letbane i den situation derfor oftest at aflyse de ekstra afgange, der dagligt kører i myldretiden. Derfor kan nogle passagerer - der oplever, at netop deres foretrukne afgang ind i mellem er aflyst - godt gå rundt med en fornemmelse af og en tro på, at letbanen er ramt af mange aflysninger. Det er den som sagt ikke, efter som helt præcist 98,88 af de planlagte tog kører.

Fra skidt til værre

Efter syv-otte måneder med meget få forsinkelser og aflysninger løb Aarhus Letbane ind i store problemer, da trafikken i august åbnede på Odderbanen.

Fra det øjeblik var cirka 13 procent af letbanetogene enten forsinkede eller aflyst.

- Vi vidste jo godt, at vi ikke kunne leve op til trafiktallene fra tiden, hvor vi kun kørte på den indre strækning, forklarede direktør i Aarhus Letbane Michael Borre ved en tidligere lejlighed i Århus Stiftstidende.

Helt galt gik det i oktober, hvor kombinationen af regn, løvfald og dårligt indstillet teknik fik de store letbanetog - model Tango - til at gå i stå op ad Nørrebrogade og Randersvej.

I løbet af et par dage kom der styr på letbanetogenes sanding af skinner, hvorefter Tangoerne igen kørte op ad den stejle stigning, men de mange aflysninger kunne naturligvis aflæses, da trafiktallene for oktober måned blev offentliggjort. Nu var lidt mere end fem procent af togene helt aflyst, mens tæt på 14 procent kørte med forsinkelser.

I november var der så fremgang at spore. En fremgang der altså fortsatte i december og januar.

Til Grenaa i april

Mens det er gået i den rigtige retning med antal aflysninger og forsinkelser på Odderbanen og den indre letbanestrækning til Lisbjergskolen, er der stadig to-tre måneder til letbanen begynder at køre på Grenåbanen og på strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup.

Der bliver i øjeblikket kørt testkørsler på skinnerne til Grenaa og planen er fortsat, at passagertrafikken åbner i løbet af april 2019.

I første omgang kommer Grenåbanetogene til at vende på Aarhus H. Det sker, fordi Midttrafik og Aarhus Letbane ikke vil risikere, at eventuelle forsinkelser på Grenåbanen forplanter sig til den trafik på Odderbanen og den indre strækning, som efterhånden kører med kun ganske få aflysninger og forsinkelser.

På sigt er det dog planen, at togene fra Grenåbanen fortsætter ad Odderbanen til Mårslet og hele vejen til Odder i myldretiden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce