Annonce
Østjylland

Letbanen koster dyrt: De blå busser får et ekstra hug af sparekniven

Heidi Christensen er en af de buspassagerer, der savner sammenhæng mellem busbesparelser og uventede udgifter til Aarhus Letbane. I Århus Stiftstidende har hun har tidligere fortalt om ønsket om at beholde den nuværende busbetjening af hjembyen Sabro. Arkivfoto: Axel Schütt

Regionen skruer besparelse på busdriften op fra 40 til 60 millioner kroner. Det skyldes blandt andet en uventet ekstraregning for Aarhus Letbane, og ifølge protestgruppe har regionen skudt sig selv i foden.

ØSTJYLLAND: Konsekvenserne af en spareplan for de blå busser i Østjylland kan blive meget værre end ventet.

Buspassagerer, mindre bysamfund, foreninger og andre har længe frygtet Region Midtjyllands plan om at lukke og beskære busruter for 40 millioner kroner.

Men nu ser det ud til at blive endnu værre.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af nedskæringerne er regionsrådets sparekrav skruet op til 60,3 millioner kroner, og ifølge regionen skyldes det blandt andet en uventet ekstraregning på 16 millioner årligt fra driften af Aarhus Letbane.

- Nu får vi langt om længe kortene på bordet. Blandt ganske almindelige mennesker har sammenhængen mellem busbesparelserne og de store omkostninger til letbanen længe været helt åbenlys, mens regionen har talt meget mere om, at der skulle spares for at finde flere penge til at oprense forurenet jord. Nu erkender regionen, at den skyder sig selv i foden med uventede udgifter til letbanen og sideløbende forringelser af busdriften i oplandskommunerne, siger Martin Godsk, initiativtager og talsmand i protestgruppen "Bevar Vores Busser".

Annonce
Jørgen Nørby (V) er formand for Region Midtjyllands udvalg med ansvar for blandt andet busdriften. Han har set et sparekrav til busdriften vokse fra 40 til 60 millioner kroner i løbet af to år. Arkivfoto: Morten Stricker

Uheldigt sammenfald

Siden det tidlige forår 2017 har Region Midtjylland arbejdet med at spare 40 millioner kroner på driften af de regionale blå busser.

Nu har regionsrådet vedtaget en besparelse, som ender med at blive på 60 millioner kroner. Den skal gennemføres fra 1. april næste år.

Regionen oplyser, at forhøjelsen af sparekravet skyldes en række forhold. Det gælder eksempelvis et uventet sparekrav fra staten, dyrere diesel til busserne og uforudsete stigninger i udbetalingerne af løn.

Men den allerstørste ekstraregning kommer på grund af Region Midtjyllands tilskud til driften af Aarhus Letbane. Letbane-posten koster en uventet udgift på 16 millioner kroner om året, og den skyldes en kombination af færre indtægter og større udgifter på driften.

- Jeg kan ikke fortænke nogen i at mene, at busdriften skal betale prisen for letbanen. Men der er i bund og grund tale om et uheldigt sammenfald. Regionen ville uanset letbanen være nødt til på nuværende tidspunkt at spare på busdriften, da vi ikke længere får blandt andet de nødvendige statsmidler til at holde driften i gang. De faldt væk i forbindelse med, at et forlig i Folketinget fra nytårskiftet fjerner opgaver med erhvervsfremme fra regionerne, forklarer formand Jørgen Nørby (V) fra regionens udvalg med ansvar for den kollektive trafik.

Busserne og spareplanen

I det tidlige forår 2017 satte Region Midtjylland gang i en spareøvelse for den regionale busdrift. Målet var at finde besparelser for 35 til 40 millioner kroner.

Regionens sparearbejde mødte straks store protester. I sidste ende valgte regionsrådet at udsætte indsatsen for at finde nedskæringer til 2018.

I foråret 2018 præsenterede regionens administration samt det regionale trafikselskab Midttrafik et omfattende talmateriale for busdriften. Desuden blev der lavet en bruttoliste over mulige omlægninger og lukninger af busruter.

I løbet af foråret og sommeren har regionen forhandlet med blandt andre de østjyske kommuner om bussernes fremtid. Regionen har uden held forsøgt at få kommunerne til at overtage dele af betalingen for driften.

I sensommeren har talmaterialet været en de af regionsrådets forhandlinger om budgettet for 2019. Der er nu vedtaget et budget, som i sidste ende betyder en besparelse på 60,3 millioner kroner på driften af de blå busser.

Besparelsen træder i kraft 1. april 2019. Der er ingen aftale med kommuner om at overtage busruter, men regionen og kommunerne forhandler fortsat.

Ingen høring

Region Midtjylland har tidligere lavet en bruttoliste over mulige beskæringer og lukninger af busruter.

Listen rummer spareforslag for 60,3 millioner kroner, og den skal nu endevendes af regionens administration. I slutningen af oktober præsenteres en endelig plan for omlægninger af de blå bussers rutenet for regionsrådet.

Spareøvelsens udgangspunkt er, at regionen kun vil betale for busruter med regional betydning. Det kan eksempelvis være en bus, der kører med mange passagerer gennem to eller flere kommuner.

Regionsrådet vil have kommunerne til per 1. april at overtage de busser, som især kører med passagerer indenfor en enkelt kommune.

- Regionen spiller i den grad bolden over til kommunerne. Men i midten sidder de mange passagerer og mindre bysamfund, som har brug for buskørsel. De undrer sig over, at der skal lukkes busser på grund af letbanen. Og de er overhovedet ikke blevet hørt i den afgørende fase. Men vi kæmper videre. Nu bliver der endelig noget konkret at forholde sig til, understreger Martin Godsk fra Bevar Vores Busser med 3.200 medlemmer på Facebook.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce