Annonce
Aarhus

Letbanen - så langt så vidt

Fra 2017 skal Danmarks første letbane bringe århusianere og andet godtfolk fra A til B og forbinde midtby og forstæder. Se her, hvordan arbejdet skrider frem.

Anlægget af Aarhus Letbane er forlængst begyndt, og arbejdet skrider synligt frem flere steder i byen.
Annonce
Mod nord er de første skinner på plads, i banegraven er der rejsegilde på letbanens værksted senere på måneden, og i næste uge bliver den første af 29 transformatorstationer prøvet af hos leverandøren i Italien.
Århus Stiftstidende har kigget på spadestikkene på letbanens mange byggepladser netop nu sammen med anlægschef Jørgen Hansen. Det blev kort og godt en snak om letbanen så langt så vidt.

To nye tunneller

Nørrebrogade: Ved universitetet på Nørrebrogade ligger to tunneller nu klar under jorden til at blive taget i brug af fodgængere og cyklister. Samtidig er der dukket en elevatorskakt op ved den eksisterende tunnel mellem universitetet og Aarhus Universitetshospital i Nørrebrogade.
Den tidligere anlagte tunnel er åbnet igen for trafik, mens de to nyetablerede tunneller først åbne senere. Der mangler endnu at blive gravet nedgange uden for fortovsarealerne på begge sider, og en af udfordringer på stedet har været allerede nedlagte kabler på stedet. Arbejdet er nu skjult, og tunnellerne er ikke umiddelbart synlige.

Strøm på vej

Nørreport-Nehrus Allé: På Randersvej fra Nørreport til Nehrus Allé ved Danmarks Radio lød den oprindelige plan på, at anlægget af de to kommende letbanespor skulle i gang i oktober 2015, men skinnearbejdet er foreløbig udskudt. I stedet er funderingen af masterne til letbanens drivmiddel - kørestrøm - gået i gang.
Der er tale om fundamenter, som i dag er synlig på strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup. Når funderingen af masterne er på plads, går anlægget af fundamenter til standsningsstederne i gang. Selve skinnearbejdet venter til december eller januar. Bunden til køresporet er lavet, mens selve sporet bliver et såkaldt slabtrack - det vil sige et støbt spor.
Anlægschef Jørgen Hansen oplyser, at der stadig er muligheder for at justere i tidsplanen, som det er sket med hensyn til skinnenedlæggelsen på Randersvej, og det først og fremmest handler om at samle arbejdet, således det er muligt at gøre så store portioner som muligt færdigt ad gangen: »Med så stort et arbejde, som der er tale om her, så kan det selvfølgelig ikke gøres på kort tid, men vi skal helst ikke i gang med for mange små ting. Så hellere vente og gøre tingene færdige, når vi først er i gang.«

Test af transformator

Italien: Etableringen af Danmarks første letbane når hele tiden nye milepæle. En af dem kommer i den kommende uge, når en gruppe teknikere fra Aarhus deltager i afprøvningen af den første transformatorstation hos producenten i Italien.
Falder testen positivt ud, kan opbygningen af de 28 øvrige transformatorstationer gå i gang. Produktionen af de første vognkasser - altså de nye letbanetogs chassiser - er i øvrigt også i gang.

Ny rundkørsel

Olof Palmes Allé: Midt på Olof Palmes Allé ud for den tidligere Social- og Sundhedsskole er forberedelsen af en ny rundkørsel i gang. Rundkørslen skal gøre det muligt at 'vende' på strækningen, når letbanen er etableret.
Fra Nehrus Allé bliver det i fremtiden kun muligt at dreje til højre ud på Olof Palmes Allé og for at undgå, at trafikanter, der egentlig skal til venstre her, skal helt ned til Brendstrupgårdsvej for at vende etableres rundkørslen. Der bliver også etableret et fodgængerfelter på strækningen, så cyklister og gående kan krydse letbanens spor, som bliver lagt her til foråret. Begge alléer - Nehrus og Olof Palmes - bliver i øvrigt udvidet, og det arbejde er i gang.

Klar til Skinner

Skejbybakkevej: De første skinner er lagt i vejen, der hvor Paludan Müllers Vej møder Skejbybakkevej. Herfra kommer letbanen til at fortsætte ud over markerne mod Søftenvejen og broen over Egådalen. De næste skinner bliver lagt i krydsninger på Nørrebrogade. Det kan ske inden for de kommende 14 dage, men her er Aarhus Letbane lige nu i dialog med entreprenøren ASAL og Aarhus Kommune om fremdriften. Skal arbejdet strække sig over en lang periode med begrænset forstyrrelse af trafikken, eller en kortere periode med større forstyrrelse?

På skinner

Paludan Müllers vej: Fra Paludan Müllers Vej til Lystrup er arbejdet med at lægge skinner stort set færdigt. Masterne til kørestrøm er også på plads, og fundamenterne er støbt til perronerne. En bro over Egådalen stod færdig allerede i 2014. Den kommende tid handler her om at indregulere skinnerne - det vil sige justere sporene i højden. Herefter skal der trækkes liner, og der skal sættes transformatorstationer op, når de engang er færdige. Her er tidsplanen åben, og arbejdet forventes først færdigt i løbet af foråret eller medio 2016.

Færdig på papiret

Randersvej: Som det gælder for krydsningerne på Nørrebrogade, så er Aarhus Letbane også i dialog med Aarhus Kommune om anlægsarbejdet, hvor letbanen skal krydse Randersvej syd for Lisbjerg. Her skal to spor føres igennem, og det handler om at gøre forstyrrelsen så lille som mulig for bilister og letbanepassagerer.
De sidste streger er sat på tegnebrættet, så skal timingen bare være i orden også, så arbejdet kan gå i gang. Tidsmæssigt er det dog ikke et kritisk punkt for hele letbaneprojektet, ifølge anlægschef Jørgen Hansen.

Rejsegilde

Banegårdspladsen: Inde i selve banegårdsbygningen er en 7-eleven butik flyttet hen på et tidligere areal med bagagebokse, mens arbejdet med en trappe med den fremtidige letbane-perron (spor 0) nedenunder de tidligere butikslokaler er klar til at gå i gang. Nede i selve banegraven er arbejdet også skredet planmæssigt frem. Det er blandt andet synligt fra Ringgadebroen mod vest, hvor en stor bygning, der skal huse letbanens værksted og operatørsted, skyder i vejret.
I løbet af de kommende uger vil bygningen blive helt lukket for vind og vejr, og rejsegildet finder sted torsdag 19. november. Arbejdet med et overdækket område til togvognene er også langt. Endelig går selve sporlægningen i banegraven også snart i gang. Det vil ske inden årsskiftet. Der er i alle tilfælde tale om mere eller mindre »skjult« arbejde, som ikke kommer til at genere den almindelige trafik.

Ingen tid at spilde

Mod Grenaa: Fredag 26. august 2016 kører Grenaa-nærbanen for sidste gang, og samtidig går letbane-projektet i gang med en af de mest kritiske aktivitet i en tidsplansmæssig sammenhæng. For fra sensommeren og otte måneder frem er der ingen tid at spilde. Langs havnearealet bliver det eksisterende banelegeme brækket op erstattet af letbane-spor. Der er sat to måneder af til den forberedende del, mens entreprenøren herefter har et halvt år til at gøre letbanen køreklar.
»Tidsplanen er stram, og derfor skal aftalerne holde her, for ellers risikerer hele projektet at skride,« siger anlægschef Jørgen Hansen.
Fra medio marts begynder en del af arbejdet på Grenaabanens ydre strækning dog allerede om natten og i weekender.

Klar til kørestrøm

Mod Odder: Fra medio december begynder arbejdet med fundamenter til kørestrømmen på strækningen mod syd. Det kommer i første omgang til at foregå om natten og fra medio januar også i weekenderne, hvorfor togene vil holde stille her.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce