Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Letbanens etape 2 sender en regning på en halv mia. til Aarhus-borgere

Den kollektive trafik bør være finmasket i den indre by. Det klares bedst med (små selvkørende?) busser. De gamle gader er stopfyldt med tekniske installationer. Alene af den grund vil det være en katastrofe at få et anlægsarbejde over flere år.

Reelt kaster embedsmændene håndklædet i ringen, når de skal føre letbanen fra rutebilstationen, over Banegårdspladsen, ad Park Allé, ned ad Vester Allé (som indeholder en tunnel fra Spanien til Rådhuset og ét af byens største varmerør), videre forbi Den Gamle By, op ad Viborgvej til Hasle Torv, ad cykelvejen til Gellerup og ned til Brabrand station. Alene de tekniske installationer, for eksempel varme- og vandrør, som skal flyttes for at komme til Ceres-krydset, vil forårsage en regning på en halv milliard kroner, som borgerne, ikke letbanen, skal betale. Det bliver altså flere tusinde kroner per husstand!

Men dermed er letbanens trængsler langt fra overstået. Stoppestederne kan ikke blive placeret hensigtsmæssigt uden at stoppe den øvrige trafik, inklusive bybusserne. Busbaner skal sløjfes. Ringgaderne skal krydses. Denne linjeføring er blevet et kolossalt dyrt skrivebordsprojekt, som har stået på i utallige år, hvor løsninger på problemer bliver garneret med ”kan” og ”bør” og ”grønt”.

Men hvordan kan man i sin vildeste fantasi tro, at det er positivt at få et oplyst letbanetog med køreledninger til at passere fem meter fra sin indgangsdør og stuevinduer?

Måske netop derfor vælger de menige embedsmænd at tegne og beskrive linjeføringer gennem Museumsgade. Så burde vel selv en lydig partisoldat kunne se vanviddet i at føre letbanen gennem midtbyen.

I indstillingen til Aarhus Byråd skriver de således: … ”Indpasningen af letbanen i de smalle gader i City vil give nogle udfordringer for de lette trafikanter. Særligt i snævre kryds kan der være begrænsede arealer til fodgængere og cyklister, og der vil være trafiksikkerhedsmæssige problemer blandt andet som følge af, at cyklisterne må krydse letbanens spor i en spids vinkel, der er uheldig.” (Byrådets dagsorden, pkt. 2,bilag 4, side 10).

Den kollektive trafik bør være finmasket i den indre by. Det klares bedst med (små selvkørende?) busser. De gamle gader er stopfyldt med tekniske installationer. Alene af den grund vil det være en katastrofe at få et anlægsarbejde over flere år.

Letbanen skal være korridorer ud af/og ind til byen. Det kan opnås ved at lade letbanen fortsætte i banegraven til Gellerup (måske som højbane?) og være forberedelsen på en Silkeborg-letbane. Det tror jeg, at embedsmændene er ved at have indset!

Nu håber jeg, at vores politikere snart indser, at de ikke kan se deres vælgere i øjnene, når de har lagt hele den kollektive trafik ned og påført os en kæmperegning til flytning af varme og vandrør.

Letbanen kan blive en succes, hvis den vel at mærke bliver driftssikker (hvilket jeg tvivler på, den bliver, hvis den går midt igennem byen ad de små gader) - og hvis den supplerer fremtidens elektriske kollektive trafik.

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce