Annonce
Aarhus

Letbanens nye våben mod fedtede skinner: Hjemmestrikket maskine skal hjælpe togene op ad stejl stigning

Hvis du synes, at letbanens nye våben mod løvfald og fedtede skinner ligner en hjemmestrikket maskine, har du helt ret. Privatfoto
Løvfald og vedvarende regn betød, at letbanetogene i efteråret 2018 fik problemer på stigningen op ad Nørrebrogade. Nu er letbanen klar med et nyt våben i kampen mod fedtede skinner, så passagererne i år kan komme frem uden forsinkelser.

AARHUS: Sidste efterårs løvfald gav problemer for letbanen på strækningen fra Nørreport og mod Vennelyst Boulevard og videre til letbanestoppet ved Universitetsparken. Kombinationen af nedfaldne blade og regn betød, at skinnerne blev så fedtede, at letbanetogene fik store problemer med at forcere stigningen.

Hjulene snurrede rundt på skinnerne uden at trække letbanetogene fremad. Resultatet var forsinkelser, aflysninger, kaos og utilfredse rejsende.

I år sætter Aarhus Letbane et nyt våben ind i kampen mod de fedtede skinner, når bladene inden længe begynder at falde ned fra træerne. Våbnet er en maskine, der med præcision fordeler en klæbrig gelémasse på skinnerne, som betyder, at det sand, som letbanetogene selv kan smide på sporene - for at skinnerne ikke er for glatte - også bliver liggende på skinnerne.

Sidste år blæste og regnede sandet af sporet igen og havde derfor minimal virkning.

- Vi havde nogle udfordringer sidste år med at komme op ad Nørrebrogade. De skulle gerne være løst med den her maskine, forklarer direktør i Aarhus Letbane Michael Borre.

Når sandet klistrer fast til skinnerne hjælper det på friktionen med togene, som dermed bliver i stand til at kravle op ad de stejle spor.

Annonce
Vi havde nogle udfordringer sidste år med at komme op ad Nørrebrogade. De skulle gerne være løst med den her maskine

Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane

Hjemmestrikket model

Ved første øjekast ligner letbanens nye våben mod løvfald en hjemmestrikket løsning og det er det såmænd også. Maskinen er udviklet af Aarslev Rail i samarbejde med en 'Ole Opfinder', fortæller letbanedirektøren.

Maskinen består af et længere metalhåndtag på små hjul, en plastikdunk med gelémassen med en lille hane på og en helt almindelig pumpe til flydende ukrudtsmiddel, som mange kender den fra haven.

Der findes anordninger, der kan fordele gelémassen automatisk på letbaneskinnerne. Men hos Aarhus Letbane har man valgt den hjemmestrikkede Storm P-model i stedet for at investere i en stor og dyr model. Både af økonomiske og af praktiske årsager.

- Den er hurtig og den er enkel. Og hvis vi mod forventning får vi problemer med at køre op ad den stejle stigning, kan en person hurtigt fordele gelémassen ved hjælp af maskinen, forklarer Michael Borre.

Danmarks stejleste stigning

Sidste efterår var det især den store model af letbanetogene - Tangoen - der fik problemer på den stejle stigning fra Nørreport og op mod Vennelyst Boulevard. Stigningen er her på 6 procent - den stejleste stigning på jernbaneskinner i Danmark.

I efteråret 2018 lykkedes det for Aarhus Letbane at få justeret så meget på Tangoens sandingsanlæg, at togene igen kunne forcere den stejle stigning. Det skete dog stadig med hiv og sving og forsinkelser. Derfor besluttede Aarhus Letbane allerede dengang at investere i den klæbrige gelémasse, som dog ikke nåede frem, mens de fedtede blade drillede letbanedriften.

Nu er produktet imidlertid klar til at blive brugt. Det vil ske lige så snart, at bladene for alvor begynder at falde af træerne - formentlig allerede om en uges tid, vurderer letbanedirektøren.

Gelémassen vil blive smurt ud på skinnerne om natten, når togene ikke kører. Men bliver der mod forventning brug for en ekstra omgang, kan det gøres hurtigt uden store forsinkelser til følge.

Stigningen fra Nørreport og op til letbanesstoppet Universitetsparken er stejl. Nu får letbanen et nyt våben for at kunne forcere stigningen. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce