Annonce
Aarhus

Letbanetog til tiden: Trafikken på Aarhus Letbane er blevet stabil

Passagererne i letbanens tog kan efterhånden godt regne med, at togene kører til tiden. Arkivfoto: Axel Schütt
Kun ganske få af afgangene på letbanen blev aflyst i februar. Også antallet af forsinkelser faldt.

AARHUS: For fjerde måned på stribe er antallet af aflysninger og forsinkelser på Aarhus Letbane faldet. Helt friske tal fra Aarhus Letbane viser, at i februar 2019 var kun en halv procent af afgangene aflyst, mens kun lidt mere end to procent kørte med forsinkelser.

De nye tal glæder Aarhus Letbanes direktør Michael Borre.

- Isoleret set er tallene for februar rigtig fine, fortæller han til Århus Stiftstidende.

Aarhus Letbane er nu meget tæt på at køre med en rettidighed, som da passagertrafikken kun kørte på den indre strækning gennem byen fra Aarhus H til Universitetshospitalet.

Direktøren ønsker stadig en lille smule bedre tal, men er overordnet tilfreds.

- Det her er så tæt på de 98 procent, som vi gerne vil op på. Vi er udmærket tilfredse.

Annonce

Brødtekst

Flere Tango-tog til rådighed

Aarhus Letbane har flere af den store letbanetogtype - Tangoen - klar og er derfor blevet mindre sårbare for aflysninger end tidligere.

- Vi har nu 12 tangoer klar, men skal kun bruge ni for at opretholde driften, forklarer Michael Borre.

Tidligere rådede Aarhus Letbane kun over lige præcis ni Tango-tog. Det betød, at lige så snart et af de tog skulle tages ud af drift - for eksempel efter et uheld i trafikken - manglede letbanen tog i forhold til køreplanen.

Til Grenaa i april?

Aarhus Letbane fik ellers problemer med forsinkede og aflyste tog, da trafikken på strækningen til Odder åbnede i august 2018.

Værst var det i oktober 2018, hvor seks procent af afgangene blev aflyst og af de der kørte var mere end 13 procent forsinkede.

En mere robust køreplan fra december 2018 gav ret hurtigt bonus og siden er antallet af aflysninger og forsinkelser dalet.

Det forventes, at trafikken på Grenåbanen åbner for passagerer sidst i april 2019. Når det sker, vender Grenaa-togene på Aarhus H for ikke at risikere at eventuelle forsinkelser på den 'nye' strækning, skal forplante sig til resten af letbanens strækninger. Når driften på Grenåbanen er stabil, er det planen, at togene fra Grenaa skal fortsætte hele vejen til Mårslet og enkelte endda helt til Odder i myldretiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce