Annonce
Biler

Lettere højbenet Kia med karakter

Kia Xceed er en smule højere end de andre Ceed-modeller og mere sportsligt sat op. Den crossoveragtige model placerer sig mellem flere stole. Foto: Jens Overgaard
Den nye Kia Xceed er et helt nyt kort i mellemklassen, der placerer sig mellem en klassisk hatchback og en crossover.

Det bliver stadig sværere at sætte de kendte bilmodeller i kasser.

Siden Nissan med Qashqai for nogle år siden skabte en ny klasse, er der kommet et væld af nye halvhøje modeller i mellemklassen, hvor VW T-Roc, Mazda CX-30, Ford Focus Active og senest Kia Xceed er bud med let forskellige frihøjder samt højde på karrosseri og sæde.

Her placerer Kia Xceed sig midt i feltet som en bil, der mere er en let forhøjet hatchback-udgave af mellemklasse-modellen Ceed end en rendyrket høj crossover. Det giver både fordele og ulemper.

Det er en bil, som vi tester med en 1,4-liters benzinmotor på 140 hk og mellemudstyret Comfort, der koster små 290.000 kroner, og som med ekstraudstyr løber op i 316.000 kroner.

Udgangspunktet er den forholdsvis nye og komfortable Kia Ceed. Akselafstanden er den samme som i den femdørs hatchback, men Xceed er ni centimeter længere og tre centimeter bredere, mens frihøjden er vokset med små fire centimeter, så den er lidt højere end VW T-Roc.

Men den tyske konkurrent har en højere kabine og kørestilling.

Dermed placerer Xceed sig som et mere personvognsagtigt alternativ til en klassisk model. Du har ikke helt den regulære kørestilling og højde som i T-Roc'en, men til gengæld er du tættere på vejen til glæde for køredynamikken.

Annonce

KIA XCEED 1,4 T-GDI COMFORT

Pris: 315.996 kroner.

Xceed 1,4 T-GDI Comfort: fra 289.999 kroner.

Grøn ejerafgift, halvårlig: 1190 kroner.

Brændstoføkonomi: 15,2 km/ l (WLTP).

C02 pr. km: 150 g.

Motor: Firecylindret motor på 1,4 liter.

Ydelse: 140 hk.

Moment: 242 Nm/1500-3200 omdr.

Topfart: 200 km/t.

0-100 km/t.: 9,4 sekunder.

L/B/H: 440/183/148 cm.

Trækvægt m./u. bremser: 600 kg/1410 kg.

Mere premium-oplevelse

På de ydre linjer er der klart mere premium-oplevelse i at skue XCeed'en frem for de mere hverdagsklassiske Ceed hatchback og stationcar. Bag rattet er det ellers noget triste og dunkle interiør i Ceed-modellerne løftet af den nye store, knivskarpe og hurtige berøringsskærm, som nu bliver en del af udstyr og layout i flere af Kias fremtidige modeller.

Den er som normalt på 8,0 tommer, men er her en del af en "Edition"-pakke til en halv snes tusinde kroner, som omfatter den større skærm på 10,25 inklusive en kabine i dellæder, JBL-lyd og interiørdele i sort pianolak, som løfter indtrykket. Testbilen har yderligere fuld digital instrumentering med et instrumenthus på 12,3 tommer, og som også koster en halv snes tusinde kroner.

Kia Ceed byder i forvejen på fin plads bag rattet, og det holder Xceed, hvor pladsen agterude er godkendt, men langtfra prangende. Bagagerummet er med sine 426 liter en tand under T-Roc'en og en del over Ceed hatchback.

Plusser og minusser

På vejen oplever vi en bil, som er en tand mere livsbekræftende at køre i end de noget mere tilbagelænede og komfortabelt anlagte Ceed-søstre.

Styretøjet reagerer hurtigere, og undervognen giver mere fornemmelse af vejbanen. Den opsætning spiller godt sammen med turbobenzinmotoren på 140 hk, som har et fint og letløbende antrit. Forbruget på 15,2 km/l matcher meget godt, hvad man kan forvente i denne klasse. På vejen giver den forholdsvis lave kørestilling gevinst, det er nemlig ikke en bil, der opleves køremæssigt høj som visse crossovere og ligger meget stabilt på vejen.

Til gengæld har du altså heller ikke samme mere regulære siddeposition som i visse konkurrenter.

Vi blev aldrig helt venner med det manuelle sekstrins gearskifte, som virkede noget knoklet at betjene. Vi ville ofre den snes tusinde kroner, det koster at opgradere til Kias præcise DCT-automatgear med dobbeltkobling, selv om forbruget ryger ned på 14,5 km/l.

Xceed kommer dog også lige efter årsskiftet som plug-in-hybrid, der kunne være et alternativ.

Bagagerummet er med sine 426 liter en smule mere end i en Kia Ceed hatchback. Foto: Jens Overgaard

Konklusion

Den nye Kia Xceed er en bil, som placerer sig mellem flere stole. Det er mere en livsstilsorienteret høj Ceed frem for en rendyrket crossover.

Xceed er et tilbud til dem, der mener, at en klassisk hatchback er for traditionel, men gerne vil have lidt sjovere køreegenskaber og mulighed for styling og personligt præg.

Den 140 hk benzinmotor gør det godt og er kun lidt dyrere end den mindste på 120 hk. Du skal i alle tilfælde mindst ofre Edition-pakken og gerne automatgear, for at tingene spiller.

Kabinen har fået et løft, hvor digital instrumentering, storskærm og interiør i sort pianolak hjælper på dette. Foto: Jens Overgaard
Storskærmen på 10,25 tommer, som er ekstraudstyr, er skarp og hurtig. Den er alle pengene værd. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce