x
Annonce
Aarhus

Lettere vej til gps hos folk med demens

Rasmus Hansen viser gps-ure fra Stella Care. Foto: Flemming Krogh

Lovændring giver nye muligheder og klarere regler for, hvornår syge må forsynes med gps.

AARHUS: At forsyne mennesker med demens med en gps er ikke overvågning, men kærlig omsorg.

Det mener Rita Knudsen, som lever med sin demente mand Aage og er kendt fra programmet "Rita og Aage" på TV2.

- At forhindre folk med demens i at gå ud er at tage friheden fra dem. Det må vi ikke, og de er ikke kriminelle, sagde hun, da hun talte på demenskonferencen tirsdag i Centralværkstedet i Aarhus.

Pia Brændstrup og Maria Tønnersen var arrangører.

Gps til mennesker med demens er en varm kartoffel, men en ny aftale i folketinget skal bane vejen for, at personalet på landets plejehjem kan stå på mere sikker grund, når de skal yde omsorg og pleje til mennesker med demens.

Ældreminister Thyra Frank fra Liberal Alliance udtrykker det sådan:

- Vi har banet vejen for brug af flere teknologier end de nuværende gps'er som en del af omsorgen.

Overvågning med kameraer må dog endnu ikke bruges.

Annonce
Tommy Rasmussen fra Safecall i Vejen sælger såler med gps. Foto: Flemming Krogh

Sål med indbygget gps

Og hvilke muligheder er der så med gps?

Et par stande på demenskonferencen i Aarhus var besat af virksomhederne Safecall og Stella Care.

Tommy Rasmussen fra Safecall i Vejen har arbejdet med emnet i 15 år og kan præsentere forskellige løsninger.

- En sål indbygget med gps er en mulighed. Fordelen ved den er, at man altid bærer den med sig, hvis den er i alle sko, og over for omgivelserne reklamerer personen med demens ikke med et hjælpemiddel, siger Tommy Rasmussen.

Han siger, at en barriere ved gps'er er opladning, som man altid skal huske ligesom med mobiltelefonen. Han kan også præsentere armbånd, ure og en brik ligesom en bilnøgle.

Gps'en er knyttet sammen med en app, som den pårørende har på sin telefon.

Tommy Rasmussen leverer til 70-80 kommuner.

Ro og tryghed

Mie Sofie Madsen fra Stella Care mener, at det giver mere ro i kroppen hos personer med demens, hvis de ved, at de altid vil blive fundet - som når de bærer gps.

- Det er også en tryghed for pårørende og plejepersonale, og hvis de syge kan fortsætte det liv, de har levet, og man ikke begrænser deres livsglæde, er gps'en et godt hjælpemiddel, siger Mie Sofie Madsen.

- Min morfar har Alzheimers og bor hjemme i Ishøj sammen med min mormor. Hun tør sende ham hen i centret, og han er ikke bange for at gå ud alene, siger hun og viser den type ur, morfaderen går med.

Det ligner et almindeligt sportsur, men der er yderligere hjælp.

- Uret læser klokken højt med et klik, og hvis det siger kvart over et, tilføjer det, at "det er nat", hvis vi er efter midnat, forklarer hun og tilføjer, at urene skal være enkle. Der må ikke være mange funktioner.

De sælger også såler, men uret er ved at få overtaget. Det kan også fås med skridttæller, og så er det lidt fedt at bruge, mener Mie Sofie Madsen.

Stella Care har hjemme i Virum og er startet af de to ingeniører Rasmus Hansen og Søren Christiansen i 2012. Oftest bliver gps-genstandene lejet. De står i forbindelse med en app på den pårørendes eller institutionens telefon.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce