Annonce
Aarhus

Gravemaskiner i Solbjerg bremset af lokal mand med havestol

Jens Ottesen demonstrerer imod byggeplanerne af en kommende cykelsti på Solbjerg Hedevej. Det er for tæt på mit hus, siger han. Foto: Michael Svenningsen
- Folk kommer til at kunne kigge ind ad mine vinduer og lige ind i min have, lyder det fra lokal borger, der har sat sig i vejen for gravemaskiner i Solbjerg.

AARHUS: Et bord, en havestol og en varm kop kaffe står lige nu i vejen for gravemaskiner i Solbjerg.

Maskinerne skal i gang med at bygge en cykelsti på Solbjerg Hedevej, men en lokal beboer sidder i vejen.

Jens Ottesen, som er nabo til den kommende daginstitution, er nemlig utilfreds med planerne om at bygge den nye cykelsti helt tæt på hans hus. Cykelstien skal ligge lige op ad Jens Ottesens grundskel og forbinde den kommende daginstitution og villakvarteret, som ligger på Solbjerg Hedevej.

Annonce

Virker tåbeligt

Han ønsker, at Børn & Unge, som er kommunens ansvarlige for byggeprojektet, skal opføre cykelstien, længere væk fra hans grund.

- Jeg kommer jo til at blive generet af al den aktivitet, som kommer med cykelstien. Folk kommer til at kunne kigge ind ad mine vinduer og lige ind i min have. Der er allerede en cykelsti på den anden side af mit hus, på Solbjerg Hedevej. Så det virker tåbeligt at opføre en ny cykelsti så tæt på min grund, lige på den anden side af den nuværende cykelsti, siger han.

Jens Ottesen står ved sin demonstration på Solbjerg Hedevej og bliver ved med at stå i vejen for gravemaskinerne, indtil Børn & Unge vil ændre byggeplanerne af cykelstien, eller politiet kommer og flytter ham.

Ifølge Børn & Unge er man lige nu ved at afveje situationen, da man ikke ønsker at optrappe en konflikt.

De fortæller, at de ikke har ringet til politiet, og at håndværkerne i stedet er gået i gang med andre opgaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce