Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Lige til grænsen - og over

EU skal ændres indefra, og regelbrud kan være et redskab, mener Enhedslistens EU-spidskandidat, Nikolaj Villumsen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Indtil i år har Enhedslisten som parti hidtil holdt sig ude af kampen om pladserne i Europa Parlamentet. Som EU-modstander har partiet i stedet lagt sit lod i vægtskålen hos Folkebevægelsen mod EU. Det er slut nu. Med 36-årige Nikolaj Villumsen som spidskandidat søger Enhedslisten sin egen repræsentation i parlamentet.

Det hidtidige politiske krav om en dansk udtræden af EU er med brexit-støjen som lydtapet modereret til ønsket om ikke at gøre noget hurtigt og overilet uden fuldt overblik over, i givet fald, hvilke modeller for dansk udtræden, der skal stemmes om.

- Alle ryster på hovedet over briternes kaotiske brexit-forløb. Det gode er, at alle har lært af det, også Enhedslisten: Der er ikke ligefrem brug for at kopiere briterne, siger Nikolaj Villumsen.

Men EU fungerer ikke godt. Det skal ændres, indefra, mener han og peger på, at mange forhold og regler i EU efter Enhedslistens opfattelse direkte hindrer en fornuftig udvikling.

- For eksempel kan vi i Danmark ikke forbyde benzin- og dieselbiler, og vi kan ikke i kampen mod social dumping indføre ansættelsesregler, der strider mod reglerne for det indre marked uden at ryge i en retssag med stor domsrisiko.

- Men jeg synes, at vi skal løbe risikoen på mange områder. Jeg tror, at indlysende vigtige ændringer hjælpes på vej, hvis enkeltlande sætter sig op mod regler og rigide systemer, siger Nikolaj Villumsen.

Dermed har han slået tonen an på de mærkesager, han vil tage med ind i parlamentet, hvis han bliver valgt:

Annonce

1 Klimaet

Der er kamp om lygtepælene. Her har Nikolaj Villumsen klemt sig ind mellem et par radikale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Vi skal have en grøn omstilling. Det skal gå hurtigt, og den skal være social retfærdig. Vi skal have en bindende klimaaftale EU-landene imellem, så vi kommer i mål med Paris-aftalen, siger Nikolaj Villumsen.

Han peger på, at der i dag ikke er noget reelt alternativ til flytransporten. Det kræver store investeringer i bæredygtig togdrift.

- Vi skal have hurtige og bekvemme tog mellem de større byer, så vi i en ruf kan komme fra for eksempel Aarhus til Paris og Rom, også om natten. Afgifter på flytransport er også en vej at følge, vel at mærke afgifter på flybrændstof, ikke på passagererne. Det vil tvinge flyselskaber- og producenter til at tænke mere i bæredygtige brændstofformer, siger han.

- Og så skal EU's støtte til fossile energiformer, for eksempel kulminedriften i Tyskland og Polen, stoppe helt. Det er vedvarende energiformer, der skal bruges ressourcer på: sol, vind og varmepumper.

2 Grådighed og skattely

EU har sviget fuldstændigt, hvad angår de store internationale selskabers skatteunddragelser, mener Nikolaj Villumsen.

- Grådigheden er hjulpet på vej, og det er en skamplet på EU, at der ikke sættes ind mod lande, som for eksempel Luxembourg, der lader disse selskaber gå i skattely.

- Det er kæmpestore milliardbeløb, og dermed en betydelig mænge velfærd, EU's befolkninger er gået glip af. Det er ikke kun de store selskaber, der holder os for nar, det gør også de lande, der byder dem indenfor med lav eller slet ingen beskatning. De lande skal og må EU sætte under pres og sortliste.

Villumsen er bevist om, at en sortlistning ikke er meget værd, hvis ikke den bliver brugt aktivt.

- Det skal være muligt for kommuner og offentlige arbejdspladser at fravælge virksomheder fra skattely-lande. Det vil have en virkning, siger han.

3 Social dumping

EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed skal ændres, for som de er nu, giver tilrejsende underbetalt arbejdskraft et socialt ræs mod bunden og truer en række fag i de enkelte lande, mener Nikolaj Villumsen.

- Faglige rettigheder sættes over reglerne for det indre marked. Det vil kræve traktatændringer, og det kan nok blive svært at få de øvrige lande med til det.

- Men det er her, vi skal have modet til at bryde reglerne og tag en sag ved EU-domstolen. Den står vi nok til at tabe, men sådan en sag tager tid, og den tid vil givetvis modne spørgsmålet og skabe større vilje til at få løst et problem, der kun bliver værre og værre. Vi har jo før gjort noget lignende, da vi forbød giftige babysutter i Danmark - i øvrigt uden at det fik domstolskonsekvenser, siger Nikolaj Villumsen.

Mærkesager på dagsordenen

Hvis Nikolaj Villumsen bliver valgt, skal han eksamineres ved valget om fem år. Men han er varsom med alt for håndgribelige løfter.

- Jeg kan ikke love at levere det, vi gerne vil, men jeg kan love at sætte mine mærkesager på dagsordenen - i samarbejde med den øvrige europæiske venstrefløj. Til den tid vil jeg gerne vurderes på, om jeg har held med at sætte denne dagsorden i debatten, siger Nikolaj Villumsen.

Jeg tror, at indlysende vigtige ændringer hjælpes på vej, hvis enkeltlande sætter sig op mod regler og rigide systemer

Nikolaj Villumsen, EU-spidskandidat for Enhedslisten

Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen er 36 år og har siddet i Folketinget for Enhedslisten siden 2011. Han er næstformand for partiets folketingsgruppe.

I Folketinget har han været Enhedslistens ordfører i spørgsmål om Europarådet, integration, menneskerettigheder og udlændinge.

Han er uddannet inden for digital design og kommunikation og har en bachelor i historie fra Københavns Universitet.

Nikolaj Villumsen er født og opvokset i Aarhus. I dag bor han sammen med sin kæreste i Herlev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce