Annonce
Debat

Ligestilling er en god investering

Ulla Tørnæs

Ligestilling: Det kan ikke betale sig andet end at satse på ligestilling. For det er en god investering, når lande som Danmark fokuserer sin udviklingspolitik mod ligestilling og kvinders ret til at bestemme over egen krop.

Vi ser i visse lande konservative kræfter, der ønsker prævention og abort forbudt, og som ønsker at sende kvinderne tilbage til kødgryderne. Men vi ser også en hurtigt voksende bevægelse med krav om at styrke kvinders rettigheder, om at stoppe kønsrelateret vold og om øget ligestilling generelt. She Decides, MeToo, TimesUp er blot nogle af de bevægelser, der er blomstret op de seneste år. Vi skal udnytte dette momentum og omsætte energien og engagementet til konkret handling for piger og kvinder verden over.

Men fremskridt sker ikke, hvis vi hver især bare passer vores. At gennemføre varige, positive ændringer og sikre vundne fremskridt kræver politisk vilje, langsigtede investeringer, og - ikke mindst - en fælles dagsorden og samarbejde.

For snart tre år siden, stod Danmark og Women Deliver sammen på scenen i Bella Centeret til den store Women Deliver 2016-konference, som bragte 6000 ledere og aktivister fra 169 lande til København. Sammen lancerede vi kampagnen Deliver for Good, Deliver for Girls and Women - et globalt fortaler-initiativ netop med fokus på piger og kvinder, på ligestilling og på at fostre et samarbejde på kryds af interesser og sektorer. Siden er kampagnen vokset og tæller i dag hundredevis af organisationer verden over.

I denne uge rejste vi sammen med Kronprinsesse Mary, som er ambassadør for kampagnen, til Kenyas hovedstad Nairobi for at deltage i lanceringen af Deliver for Good Kenya, kampagnens første dedikerede lande-indsats. Danmark har støttet Kenya med udviklingsbistand siden landets uafhængighed i 1963, og Deliver for Good fokuserer netop på emner, der har været en del af den danske støtte: seksuel og reproduktive sundhed og rettigheder, kvinders politiske og økonomiske deltagelse samt jordrettigheder. Med i kampagnen i Kenya er både græsrodsorganisationer, civilsamfund, landets regering og FN-organisationer.

Ud over lanceringen af Deliver for Good besøgte vi også en række kvinder og organisationer, der arbejder for piger, kvinder og ligestilling på forskellig vis. Vi mødte blandt andet Maria Omare, grundlæggeren af Action Foundation - én af organisationerne i Deliver for Good Kenya, som arbejder med handicappede i Kibera slumkvarteret. Vi mødte også Elizabeth Okumo, én af Women Deliver's 700 unge ledere, som sammen med sin organisation Trust for Indigenous Culture and Health, dels kører en help-line, hvor unge kan få information om prævention, abort, og seksualitet, dels arbejder med at få unge udsatte teenage-mødre fra Nairobis slumkvarterer tilbage på ret køl og tilbage i skole.

Det er fantastisk at se, hvordan disse lokalt forankrede projekter tager en integreret tilgang til tingene og fokuser på hele mennesket - og ikke blot en enkelt problemstilling. Det gør en kæmpe forskel, både for de unge kvinder, der er involveret, men også for debatten om ligestilling og kvinders deltagelse i samfundet generelt - sidstnævnte godt hjulpet afsted af de mange nye studier, der for alvor viser, at det betaler sig at investere i ligestilling.

For ja, det er en god investering! Et studie fra McKinsey viser f.eks., at hvis der var ligestilling på arbejdsmarkedet, ville det globale BNP kunne øges med 28 billioner dollar - svarende til 26 pct. - i år 2025. Andre studier viser, at flere kvinder i ledelsen af virksomheder, giver bedre resultater på bundlinjen. Og så er der studier, der viser, at når kvinder har adgang til prævention og selv kan bestemme, hvornår og hvor mange børn de vil have, så klarer både børnene, familien og samfundet sig bedre.

Vi håber, at mange flere udviklingslande vil investere i piger og kvinder - i deres sundhed, uddannelse og sikre lige deltagelse i både politik og på arbejdsmarkedet. Det er opskriften på økonomisk og sundhedsmæssig succes - og det vil samtidig fremme bæredygtig udvikling og sikre de menneskerettigheder, vi i Danmark tager for givet.

Annonce
Katja Iversen
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce