Annonce
Indland

Ligkiste stillet på genbrugsplads: Organisation har fjernet den igen - måske ender den på loppemarked

Det var Carina Öhlund, som postede dette foto af ligkisten på genbrugspladsen i weekenden. Privatfoto: Carina Öhlund
Der gik ikke mange dage, før den for visse Facebookbrugere kendte ligkiste fra genbrugspladsen i Billund kom videre i systemet.

Billund: Hvis man i weekenden svingede forbi genbrugspladsen på Havremarken i Billund, noterede man sig nok en stor genstand, som ikke normalt finder vej til genanvendelse.

Det gjorde i hvert fald en lokal borger, som lagde et billede op på Facebooksiden "Billund Internationals & Friends". Billedet viste en grøn ligkiste stillet op ved siden af containeren, som blandt andre Y's Men's Club i Billund normalt bruger til indsamling af loppefund.

Mandag var den dog allerede væk fra genbrugspladsen igen, da Bent Hansen fra den lokale udgave af Y's Men's Club tog den med til deres opbevaringshal. Som så mange andre var han blevet gjort opmærksom på kisten via Facebooksiden.

- På en måde syntes jeg, at det var lidt sjovt, og så er den egentlig pæn, men nu ser vi, siger Bent Hansen, som sidder i foreningens loppemarkedsudvalg.

I løbet af året har han således blandt andet til opgave at indsamle ting og sager, som kan sælges på foreningens store loppemarked, der i år finder sted 21. september i Billund Idrætscenter. Inden da skal loppemarkedsudvalget beslutte, hvad der skal med, og hvad de kasserer forinden.

- Vi sorterer i det omkring en gang om måneden, og det er ikke sikkert, at kisten kommer til salg. Jeg har ikke selv taget beslutning om noget som helst, siger han.

Annonce
Sådan ser Facebookopslaget ud, som i løbet af de seneste par dage er blevet delt og kommenteret flittigt. Screenshot "Billund Internationals & Friends"

Angiveligt yngre mænd

Personligt er han ikke overbevist om, at det er bedst at tage den med i idrætscentret.

- Spørgsmålet er, om det er noget, vi vil skabe omtale omkring, siger han.

Han understreger dog, at kisten, som er lavet af imprægneret træ, aldrig har været brugt til det formål, de normalt laves til, men formentlig har fundet anvendelse inden for rollespil eller skuespil.

- Den ser ret slidt ud gennem mange år, men indvendigt er den velholdt og dufter godt af træ, siger han.

Bent Hansen kender ikke til kistens forrige ejermand, men han har hørt på genbrugspladsen, at det efter sigende var to yngre mænd, som spurgte, om de måtte sætte den derud, hvorefter den fik plads ved loppefundscontaineren.

- Det nemmeste ville jo være ikke at have noget med den at gøre, men jeg havde ikke forventet sådan en omtale af den, siger han.

Driftsleder forundret

Driftsleder for kommunens genbrugspladser Peter Skov har ikke selv haft kendskab til de yngre mænds henvendelse, men han undrer sig over, at kisten kan skabe så meget debat og medieomtale.

- Det er jo for pokker bare en kiste af træ. Var den ikke sømmet sammen i en kisteform, men lidt mere rektangulært, så ville det jo bare være malet træ, siger han.

Peter Skov ville således ikke have skænket kisten en tanke, hvis ikke det var blevet til et samtaleemne.

- Jeg ser det ikke som andet end noget affald, de gerne ville af med, siger han og uddyber:

- Nogle folk kan tage anstød over hvad som helst, men jeg kan ikke se problemet.

Havde Y's Men's Club ikke taget sig af kistens videre færd, ville den ifølge driftslederen formentlig blive knust og derefter genanvendt som træ. Alternativet er containeren for brændbart materiale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce