Annonce
Mad

Lille destilleri og stort bryggeri på fælles mission: Der skal cocktails i fadølshanerne

Samarbejdspartnerne til smagning på destilleriet i Aarhus. Fra Carlsberg er det Christine Camilla Danielsen flankeret af til venstre Lars Toke Graugaard og til højre Troels Præst Andersen fra Njord Gin. Foto: Jens Thaysen
Århusiansk mikrodestilleri og dansk kæmpebryggeri har sammen udviklet fem cocktails på fad, der får debut på en række af årets store festivaler.

AARHUS: Det skal gå hurtigt bag baren, når flere tusinde gæster skal betjenes på stort set samme tid, og derfor er cocktails normalt ikke lige den mest gængse vare på festivaler.

Det bliver der måske lavet om på i år, for det lille århusianske destilleri Njord Gin er gået sammen med Carlsberg om at udvikle fem forskellige cocktails, der er forhåndsblandet og kan tappes fra et fadølsanlæg.

Det er et nyt fadølssystem, Draughtmaster, fra Carlsberg, som er årsag til samarbejdet. Systemet bruger blandt andet ikke CO2, og det er en af grundene til, at holdbarheden af et fadprodukt kan forlænges fra en uge til op mod en måned.

- Derfor var det nærliggende at kigge efter flere produkter, der kunne serveres fra fad, siger Christine Camilla Danielsen, der er chef for forretningsudvikling hos Carlsberg.

- Spiritus fylder mere og mere i forbrugerlandskabet, derfor er det for os oplagt med cocktails, hvis vi vil blive ved at være relevante hos forbrugerne. Vi havde mødt folkene bag Njord Gin flere gange og havde hørt, at de allerede gik og legede med cocktails på fad. Det viste sig hurtigt, at vi havde god kemi og havde samme vision om at ville ud med et godt produkt til mange mennesker. De er superdygtige til at udvikle cocktails, og vi kan til gengæld noget andet med logistik og produktion, så det var perfekt at indgå et samarbejde, mener hun.

Annonce

Det er ikke bare noget, der kommer af sig selv at få den samme smag og samme kvalitet ud af hanen hver eneste gang.

Lars Toke Graugaard, Njord Gin

Samme principper

Njord Gin ligger på Sydhavnen i Aarhus og har, som navnet antyder, hovedproduktion af gin i en række forskellige udgaver.

Mændene bag, Troels Præst Andersen og Lars Toke Graugaard, har valgt at udvikle nye smagsvarianter og kaste sig ind i cocktailprojektet med Carlsberg, da de to taler samme sprog, siger de.

- De går til smagningen på samme måde, som vi gør, og vi har samme mening om kvalitet. For det er ikke bare noget, der kommer af sig selv at få den samme smag og samme kvalitet ud af hanen hver eneste gang. Netop derfor findes der ikke så stort et udvalg på markedet endnu, men med Carlsbergs teknikker har vi fået løst problemet, så det smagen og kvaliteten er ens hver gang, og så kan man nu også have et større udvalg, fordi det kan holde sig længere, siger Lars Toke Graugaard.

Ren økologi

Udvalget fra de to samarbejdspartnere er landet på fem forskellige cocktails, der er så nye, at de endnu ikke er blevet navngivet.

Alle er 100 procent økologiske, tre er ginbaserede, mens to er lavet på rom særligt udvalgt på en rejse i Sydamerika. Alle er de klassisk funderede, som for eksempel en gintonic, men alle også med et twist.

- De er i den søde ende, men ikke søde som andre tilsvarende produkter på markedet. Vi har holdt det på et fornuftigt niveau, og det samme gør vi med alkoholprocenten, som ligger på omkring syv, fortæller Troels Præst Andersen.

- De er lette og læskende, og så appellerer de til et bredere publikum, end vi normalt gør med vores produkter, tilføjer Lars Toke Graugaard.

Debuten for Carlsberg og Njord Gins cocktails på fad bliver ved Copenhagen Distortion sidst i maj og derefter på Northside i Aarhus.

De fem cocktails på fad

Alle fem er klassisk funderede, let tilgængelige cocktails med et twist:
  • En collins med passionsfrugt
  • En bramble med solbær/tranebær
  • En gintonic med hyben
  • En mojito med hyldeblomst
  • En stormy med citrongræs

Cocktailsene er 100 procent økologiske og er udviklet af Carlsberg og Njord Gin i fællesskab. De testes i år på en række festivaler, bl.a. Northside, hvor de serveres i miljøvenlige genbrugsglas.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce