x
Annonce
Kultur

Lille festival med store planer: Grimfest med smukke bagtanker

Vand i et stort badebassin er med til at køle gæsterne ned, og samtidig kan det bruges som en hurtig slukningsmetode, hvis uheldet skulle være ude på Grimfest. Det fortæller Aage Stokholm, der har arrangeret festival i sin baghave de seneste 15 år. Festivalen i Brabrand åbner fredag. Foto: Axel Schütt

Grimfest er klar til at invitere til havefest for 15. gang på gården i Brabrand. Festivalen har i år udvidet med en stor permanent scene og et højskolekoncept for de frivillige.

BRABRAND: Lige meget hvor man kigger hen, er der folk i gang med at hamre, køre grus, samle hegn og sortere ledninger. Hele området omkring Grimhøjgård er som en travl myretue og midt i det hele kommer arrangør Aage Stokholm roligt gående for at tage imod os.

Han føler, han er godt med, her fire dage før Grimfest åbner. Og han ved, hvad han taler om, for i de seneste 15 år har han inviteret til festival i sin baghave.

Aage Stokholm har boet på gården i Brabrand i 17 år, men det var først i februar, at han og familien fik papirer på stedet, hvor de ind til da bare havde boet til leje med tre måneders opsigelse.

- Vi havde længe gerne villet købe, men det handlede også om at finde en bank, som ville låne os penge, for vi passer ikke lige ind i deres kasser, siger han og griner lidt.

Men det lykkedes til sidst, og det har haft betydning for festivalen. Nu giver det pludselig mening at lave nogle mere permanente tiltag, da han ved, at festivalen er kommet for at blive. Skovscenen er i år blevet støbt i beton, så der ikke hvert år skal knokles med at samle en scene. Flere steder er der også blevet gravet kabler ned i jorden, så der ikke skal trækkes midlertidig strøm over alt.

Annonce

Grimfest

Grimfest finder sted fredag 3. og lørdag 4. august på Grimhøjvej 20 i Brabrand for 15 år i træk.Festivalen blev oprindeligt startet som en privat fest for 500 mennesker, der udviklede sig til en festival.

I år er musikere som Turboweekend, Veto, Uffe Lorenzen Lydmor og Gurli Octavia på programmet. Derudover er der skatekonkurrencer og standup.

Det er muligt at overnatte på Camp Grim, hvis man har en campingbillet og er over 16 år.

Festivalen åbner fredag kl. 16.

Aage Stokholm har boet på gården på Grimhøjvej i 17 år som lejer. I starten af året købte familien gården og det har betydet, at det nu er muligt at støbe en stor scene i beton, frem for at bygge den op hvert år. Det gør det nemmere at lave festival og frigiver kræfter til detaljerne. Foto: Axel Schütt

Hele familien er med

Noget af det første, der møder festivalgæsterne er et stort badebassin med 55.000 liter vand.

- Nogle vil måske tænke, at det er frås, men det har flere funktioner, fortæller Aage Stokholm, der tænker, at initiativet vil blive taget godt imod af gæsterne i varmen.

- Samtidig er det meget tørt, og det er vi nødt til at tage alvorligt. Med en dykpumpe i bassinet har vi hurtigt adgang til vand i tilfælde af brand. At ungerne så synes, at det er den bedste idé, jeg længe har fået, gør jo heller ikke noget. Det er en af fordelene ved at have en festival i sin baghave, griner Aage Stokholm, der har en dreng på 10 og en pige på 13.

Festivalen involverer hele familien. Hans forældre holder sommerferie på gården, hvor mor laver mad til de frivillige, mens far er værkstedsbestyrer under opbygningen. Datteren på 13 har sin egen bod med popcorn og saftevand.

- De første år var jeg den flinke far, der betalte lejen af maskinerne, men så fandt jeg ud af, at hun nærmest tjente mere end os. Nu er hun ved at finde ud af, om det bedre kan betale sig at købe maskinen end at leje den. Så det ligger der ret meget læring i, siger han og smiler.

I 2017 indførte Grim festival den model, at gæsterne skulle købe billet i god tid i forvejen. De 1.300 gæster var fint tilfredse, og Aage Stokholm vidste, hvad han havde at gøre med.

- Det er det værktøj, du har brug for som arrangør. Nu ved vi på forhånd, hvor mange der kommer, siger han.

I år kommer der 1.600 gæster til Grimfest, der løber af stablen fredag og lørdag.

En længe er blevet revet ned og gården planeret, så der er mere plads omkring festivalens mindre Bonzaiscene. Foto. Axel Schütt

Grim Højskole

Der er omkring 60 frivillige, der giver en uundværlig hånd med før og under Grimfest.

For at skabe et fællesskab omkring det at være frivillig, har festivalen i år søsat Grim Højskolen, der holder til i en længe af gården, der til daglig bliver lejet ud til en jagtforening. Der er omkring 30-35 af de frivillige, som er med på højskolen. De samles til måltider i løbet af dagen og kan komme med indspark til forbedringer på festivalen. Om aftenen er der fælleshygge i Skovbaren.

- Her kommer folk hinanden ved. Når man er frivillig møder man ofte bare ind på en otte timers vagt og ingen ved, hvad man hedder. Det vil vi gerne ændre på. Det skal ikke bare være en underbetalt arbejdskraft, der får en partoutbillet og en sandwich. Det er tydeligt at mærke på folk, at her er der en holdånd omkring det. Her har folk adgang til indflydelse, og det kan jeg rigtig godt lide. Detaljegraden og kærligheden der bliver lagt i arbejdet er meget større, når folk får lov at tænke med, siger Aage Stokholm, der håber, at højskolekonceptet med tiden kan udvikle sig til noget større.

Planer for Grimfest har han mange af, og han har derfor taget orlov fra sin stilling som lærer på den lokale Egebakkeskolen.

- Til marts skal jeg tage stilling til, om jeg kan leve af det her, eller om jeg vil tilbage til mit job, siger han og smiler.

- Jeg synes, det er hyggeligt, når der er fuld skrald på under festivalen. Men jeg nyder de ti dage, hvor vi går og bygger op. Tænk hvis jeg kunne gøre det til mit arbejde. Det er det, jeg drømmer om, siger han.

Gode ideer er velkomne på Grimfest, hvor de frivillige spiller en aktiv rolle. Her bliver der bygget højbede til krydderurter, som gæsterne kan plukke og give deres gin og tonic den ønskede smag. Samtidig skulle de også være gode til at holde myg væk. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce