Annonce
Kultur

Lille festival med store planer: Grimfest med smukke bagtanker

Vand i et stort badebassin er med til at køle gæsterne ned, og samtidig kan det bruges som en hurtig slukningsmetode, hvis uheldet skulle være ude på Grimfest. Det fortæller Aage Stokholm, der har arrangeret festival i sin baghave de seneste 15 år. Festivalen i Brabrand åbner fredag. Foto: Axel Schütt

Grimfest er klar til at invitere til havefest for 15. gang på gården i Brabrand. Festivalen har i år udvidet med en stor permanent scene og et højskolekoncept for de frivillige.

BRABRAND: Lige meget hvor man kigger hen, er der folk i gang med at hamre, køre grus, samle hegn og sortere ledninger. Hele området omkring Grimhøjgård er som en travl myretue og midt i det hele kommer arrangør Aage Stokholm roligt gående for at tage imod os.

Han føler, han er godt med, her fire dage før Grimfest åbner. Og han ved, hvad han taler om, for i de seneste 15 år har han inviteret til festival i sin baghave.

Aage Stokholm har boet på gården i Brabrand i 17 år, men det var først i februar, at han og familien fik papirer på stedet, hvor de ind til da bare havde boet til leje med tre måneders opsigelse.

- Vi havde længe gerne villet købe, men det handlede også om at finde en bank, som ville låne os penge, for vi passer ikke lige ind i deres kasser, siger han og griner lidt.

Men det lykkedes til sidst, og det har haft betydning for festivalen. Nu giver det pludselig mening at lave nogle mere permanente tiltag, da han ved, at festivalen er kommet for at blive. Skovscenen er i år blevet støbt i beton, så der ikke hvert år skal knokles med at samle en scene. Flere steder er der også blevet gravet kabler ned i jorden, så der ikke skal trækkes midlertidig strøm over alt.

Annonce

Grimfest

Grimfest finder sted fredag 3. og lørdag 4. august på Grimhøjvej 20 i Brabrand for 15 år i træk.Festivalen blev oprindeligt startet som en privat fest for 500 mennesker, der udviklede sig til en festival.

I år er musikere som Turboweekend, Veto, Uffe Lorenzen Lydmor og Gurli Octavia på programmet. Derudover er der skatekonkurrencer og standup.

Det er muligt at overnatte på Camp Grim, hvis man har en campingbillet og er over 16 år.

Festivalen åbner fredag kl. 16.

Aage Stokholm har boet på gården på Grimhøjvej i 17 år som lejer. I starten af året købte familien gården og det har betydet, at det nu er muligt at støbe en stor scene i beton, frem for at bygge den op hvert år. Det gør det nemmere at lave festival og frigiver kræfter til detaljerne. Foto: Axel Schütt

Hele familien er med

Noget af det første, der møder festivalgæsterne er et stort badebassin med 55.000 liter vand.

- Nogle vil måske tænke, at det er frås, men det har flere funktioner, fortæller Aage Stokholm, der tænker, at initiativet vil blive taget godt imod af gæsterne i varmen.

- Samtidig er det meget tørt, og det er vi nødt til at tage alvorligt. Med en dykpumpe i bassinet har vi hurtigt adgang til vand i tilfælde af brand. At ungerne så synes, at det er den bedste idé, jeg længe har fået, gør jo heller ikke noget. Det er en af fordelene ved at have en festival i sin baghave, griner Aage Stokholm, der har en dreng på 10 og en pige på 13.

Festivalen involverer hele familien. Hans forældre holder sommerferie på gården, hvor mor laver mad til de frivillige, mens far er værkstedsbestyrer under opbygningen. Datteren på 13 har sin egen bod med popcorn og saftevand.

- De første år var jeg den flinke far, der betalte lejen af maskinerne, men så fandt jeg ud af, at hun nærmest tjente mere end os. Nu er hun ved at finde ud af, om det bedre kan betale sig at købe maskinen end at leje den. Så det ligger der ret meget læring i, siger han og smiler.

I 2017 indførte Grim festival den model, at gæsterne skulle købe billet i god tid i forvejen. De 1.300 gæster var fint tilfredse, og Aage Stokholm vidste, hvad han havde at gøre med.

- Det er det værktøj, du har brug for som arrangør. Nu ved vi på forhånd, hvor mange der kommer, siger han.

I år kommer der 1.600 gæster til Grimfest, der løber af stablen fredag og lørdag.

En længe er blevet revet ned og gården planeret, så der er mere plads omkring festivalens mindre Bonzaiscene. Foto. Axel Schütt

Grim Højskole

Der er omkring 60 frivillige, der giver en uundværlig hånd med før og under Grimfest.

For at skabe et fællesskab omkring det at være frivillig, har festivalen i år søsat Grim Højskolen, der holder til i en længe af gården, der til daglig bliver lejet ud til en jagtforening. Der er omkring 30-35 af de frivillige, som er med på højskolen. De samles til måltider i løbet af dagen og kan komme med indspark til forbedringer på festivalen. Om aftenen er der fælleshygge i Skovbaren.

- Her kommer folk hinanden ved. Når man er frivillig møder man ofte bare ind på en otte timers vagt og ingen ved, hvad man hedder. Det vil vi gerne ændre på. Det skal ikke bare være en underbetalt arbejdskraft, der får en partoutbillet og en sandwich. Det er tydeligt at mærke på folk, at her er der en holdånd omkring det. Her har folk adgang til indflydelse, og det kan jeg rigtig godt lide. Detaljegraden og kærligheden der bliver lagt i arbejdet er meget større, når folk får lov at tænke med, siger Aage Stokholm, der håber, at højskolekonceptet med tiden kan udvikle sig til noget større.

Planer for Grimfest har han mange af, og han har derfor taget orlov fra sin stilling som lærer på den lokale Egebakkeskolen.

- Til marts skal jeg tage stilling til, om jeg kan leve af det her, eller om jeg vil tilbage til mit job, siger han og smiler.

- Jeg synes, det er hyggeligt, når der er fuld skrald på under festivalen. Men jeg nyder de ti dage, hvor vi går og bygger op. Tænk hvis jeg kunne gøre det til mit arbejde. Det er det, jeg drømmer om, siger han.

Gode ideer er velkomne på Grimfest, hvor de frivillige spiller en aktiv rolle. Her bliver der bygget højbede til krydderurter, som gæsterne kan plukke og give deres gin og tonic den ønskede smag. Samtidig skulle de også være gode til at holde myg væk. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce