Annonce
Østjylland

Lille roklub med store ambitioner

Så skal båden i vandet. Foto: Søren E. Alwan
Der er både plads til motionister, dem med de høje ambitioner og dem midt i mellem i Odder Roklub, der fylder 75 år.

Saxild: - Vi har ingen bro, ingen plads og i det hele taget ikke det, alle de andre har. Sådan beskriver bestyrelsesmedlem med PRansvar Anette Lahn forholdene i Odder Roklub, men hun understreger samtidig:

- Vi klynker ikke, vi får det til at fungere.

Og det gør de så - de cirka 120 medlemmer af den roklub, der i nu 75 år har boet side om side med sommerhusejerne på Rylevej ved Saxild Strand.

- Vi fylder meget, så der er behov for stor velvilje fra naboerne, og den har vi heldigvis, siger Anette Lahn, mens hun viser rundt i bådparken, der består af kajakker, scullere, inriggere og de helt nye coastalbåde.

Et af de helt store fødselsdagsønsker er en tilladelse til at udvide det ene bådhus.

- Vi har simpelthen ikke plads til alle både, så nogle er opmagasineret andre steder, siger hun og fortæller, hvordan roerne ofte skal bære både ud for at komme ind til den båd, de rent faktisk skal bruge.

Og når den ønskede båd så er fundet, ja så skal den bæres ned ad stien til stranden, hvor roerne hopper i bådene direkte fra vandet.

- Folk fra roverdenen er målløse, når de kommer og ser det, men vi tænker ikke så meget over det.

Annonce

Landsholdsroere fra Odder

Juliane Elander.

Christina Pultz.

Steffen Bonde.

Mathias Larsen.

Julie Poulsen.

Alex Berg.

Christian Elander.

Christoffer Juhl.

Mette Leitzke.

Sarah Moeslund.

René Astrup.

Anton Østergaard- Clausen i firer og Trine Leitzke i dobbeltsculler i U18 klassen, bliver med stor sandsynlighed udtaget til juniorlandsholdet, så de kan ro Baltic Cup for Danmark i 2019.

Odder Roklubs 75 års jubilæum fejres lørdag 17. august kl. 10-14 i og omkring klubhuset på Rylevej 85A, hvor klubbens formand Michael Brandt og resten af bestyrelsen håber at se tidligere såvel som nuværende roere og venner af huset.

Udklækker landsholdsroere

Det er tilsyneladende heller ikke noget, der smitter af på resultaterne. Odder Roklub er en forening for alle, også dem med høje ambitioner.

- Vi har foreløbig skabt 10 landsholdsroere, og der er to mere på vej, siger Anette Lahn med stolthed i stemmen.

I samme øjeblik træder et af klubbens helt store talenter ind i klubbens hyggestue.

Julie Poulsen er U-23 landsholdsroer og har været medlem af Odder Roklub i 10 år. Lige nu holder hun sommerferie fra skolen i USA, hvor hun ror på et sportsscolarship for sit collegehold. Ferien har hun blandt andet brugt på at holde sommeskole for piger i den roklub, som hun også repræsenterer, når hun ror store internationale stævner.

- Jeg får den støtte, jeg har brug for her, så jeg vil ikke skifte klub, siger hun og fortæller, hvordan hendes klubkammerat Juliane Elander, har været rollemodel for, at man kan ro for en lille klub og stadig konkurrere mod de bedste fra hele verden.

- Men vi er ikke en eliteklub, vi er en breddeklub, og der er ingen af vores engagerede instruktører eller andre, der får en krone for deres arbejde for klubben, understreger Anette Lahn.

Det sociale segment

Til gengæld får medlemmerne af begge køn og i alle aldre, med en klar overvægt i 60+ segmentet, en klub, hvor det sociale er i højsædet.

Det er vigtigt, at der stadig kan tiltrækkes nye medlemmer, for det er dyrt materiel.

- Vi har materiel for millioner, så det er vigtigt med en god og sund udvikling, siger Anette Lahn, som vægter meget højt, at selvom der skal bruges mange penge på både, så skal det ikke være dyrt at ro.

- Vi har almindelige foreningspriser med alt udstyr til rådighed undtagen noget egenbetaling til regattaer og andre konkurrencer, tilføjer hun.

Klubben søger masser af fonde, så de også kan yde støtte til de store talenter, når de skal deltage i særlige talentsamlinger og konkurrencer.

Mange begynder at ro, når de går på pension. Derfor er det heller ikke helt unaturligt, at der er mange flere medlemmer over 60 år end under 25 år.

- Men i modsætning til andre klubber rundt om i landet, så har vi hele tiden haft ungdomsroere og vi skal helst ligge konstant på omkring 20 unge, siger Anette Lahn.

Odder Roklub er en af de eneste, der ikke har en bro, så medlemmerne er vant til at få våde fødder. Foto: Søren E. Alwan

Mere end medlemmer

Omkring halvdelen af medlemmerne er involveret i en eller anden form for frivilligt arbejde i klubben lige fra bestyrelsesposter til praktiske grise og instruktører.

- Vi er meget tydelige med, at folk skal hjælpe til, når de er medlem af vores klub, for der kommer ikke andre og gør det, siger Anette Lahn, der i forbindelse med avisens besøg lynhurtigt fik hidkaldt både unge og ældre roere til ære for fotografen.

- Selvfølgelig, det gør vi da gerne, siger unge Noah Mikkelsen, der har benyttet lejligheden til at få sin singlesculler i vandet.

Andre har haft kajakker på vandet.

- Kajakkerne vinder indpas i disse år. Jeg tror, det er fordi, man kan ro alene og når det passer en, mens der i andre bådtyper er brug for flere folk, og dermed faste aftaler, siger bestyrelsesmedlemmet.

Også den helt nye bådtype Coastal håber hun kan være med til at sikre fortsat succes for den lille roklub, da bådtypen er meget søstærk i snart sagt al slags vejr.

Skulle det alligevel blive for vildt udenfor, så har roklubben også en hel del ergometermaskiner, som trækker folk indendøre.

Ergometerroning er meget populært i Odder Roklub. Her er det et par af klubbens mange aktive seniorer, 77-årige Ove Neess bagerst, og Bent Juhl på 71. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hvor kan borgerne få indflydelse på Kongelunden?

Med Aarhus Kommunes accept af en generøs donation fra Henrik Lind Invest og Salling Fondene har den forud for en borgerinddragelsesproces stoppet diskussionerne om, hvorvidt Stadion og Væddeløbsbanen fortsat skal have de nuværende placeringer. Det skal de. Punktum. Stor tak til velhavere og fonde, som gerne vil gøre noget godt for Aarhus. Det er især virksomhederne AGF-fodbold og Væddeløbsbanen, glade for – og det er borgerne i Aarhus også. Driften af de to store arealer og bygninger skal hænge sammen: Det skal der også styr på, som Henrik Lind understregede i mandags. Gad vide, hvordan det påvirker resten af projektet? Hvad er der så tilbage for den almindelige borger i Aarhus at blive borgerinddraget om? Og hvordan? Vi peger på følgende: Trafik og parkering: Lad os tænke langsigtet og klimastrategisk. • Lad være med at udvide vejnet og parkeringskapacitet: Vi ved, at antallet af biler øges, og lynhurtigt er vi lige vidt. Luft- og støjforureningen øges også. • Lav shuttlebus-transport. Forbedr den offentlige bustrafik. Lav gode cykelparkeringsforhold. Bynaturen: Lad os passe på den og være varsom med byfortætning. • Vi skal passe meget på, at området ikke bliver en stor forretning for event- og naturunderholdning, hvor tilrettelagte oplevelser er blevet tegnet og fortalt i stykker. • Vi har brug for det ufriserede landskab med mere eller mindre fremkommelige stier, hvor vi kan finde ro – tæt på byen. Kort vej til grønne områder har stor betydning for sundheden. • Borgmesteren har lovet at undgå boligbyggeri, men boligbyggeri er bare én måde at byfortætte på: Det gør man også ved at lave parkeringshuse, bygge hoteller, erhverv m.m. Vi skal nøje overveje placering og omfang af den form for byfortætning, og om vi ønsker den? Idræt og kultur: Lad os få det til at hænge godt sammen med bynaturen. • Det er et puslespil at få plads til alle nuværende sportsaktører, og vi håber, at der vil blive taget hensyn til naboerne og de grønne områder. Ikke alt bynatur og ikke alle idrætsgrene har rige onkler – vi håber, at når det regner på præsten, kommer det også til at dryppe på degnen, så vi får en helhedsløsning for området. • Vi foreslår, at klimatemaet skal være en underliggende tråd i udviklingen af området. Herunder at der for fondsmidler bygges et Klimacentrum; et oplevelses- og formidlingsmuseum, som vil være relevant for brede borgergrupper. Borgerinddragelse: Hvordan kan den foregå? • Vi foreslår, at der bl.a. etableres et borgerpanel. Blandt en gruppe borgere fra hele byen, som har meldt sig til at deltage, udtrækkes en større gruppe ved lodtrækning under hensyntagen til køn, alder m.m. Panelet holder møder, styres af en moderator og får hjælp fra et sekretariat, som skriver, finder fagpersoner og materiale. Alle borgere kan følge med i arbejdet og har adgang til referater, materiale m.m. på kommunens hjemmeside og inviteres til et offentligt borgermøde. Konklusionen videregives til byrådet som en del af et beslutningsgrundlag.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Annonce