Annonce
Erhverv

Lillebælt har mistet balancen

Mens fladfisk og torsk nærmest er ikke eksisterende i Lillebælt, så boltrer krabberne sig. Det samme gør de store havpattedyr i fødekæden - marsvin og sæler - og det peger på, at vandkvaliteten ikke fejler noget. Foto: Peter Leth-Larsen
Der er noget galt med balancen i Lillebælt. Krabber og marsvin stortrives, mens torsk og fladfisk nærmest er ikke eksisterende. Organisationen Naturpark Lillebælt har søgt 30 millioner kroner ved en række fonde for i samarbejde med DTU Aqua og Aarhus Universitet at finde årsagen og metoder til at genoprette den.

Ubalance: - Skal man pilke efter torsk i Lillebælt i øjeblikket, så skal man huske at medbringe en lykkemønt. Ordene kommer fra formanden for Naturpark Lillebælt - socialdemokratisk formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune Christian Bro.

Chancen for at få en torsk på krogen er minimal. Det er både politikere, erhvervsfiskere og forskere enige om, men endnu har ingen kunnet pege på årsagen.

- Vi er enige om, at der er en ubalance i Lillebælt, men hvad det skyldes, mangler vi svar på. Der er nogle teorier, men ikke noget der giver et entydigt svar, siger formand for Naturpark Lillebælt - Christian Bro, som også er formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune.

Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner danner tilsammen Naturpark Lillebælt, og temaet om Lillebælts ubalance har været til debat i lang tid. I efteråret førte det til udarbejdelse af et ambitiøst projekt: "Lillebælt i balance" med et budget på 30 millioner kroner.

- Vi vil i samarbejde med Aarhus Universitet og DTU Aqua få undersøgt, hvad der er baggrunden for, at Lillebælt ikke længere er i balance og et bud på, og sætte konkrete initiativer i gang for at få balancen tilbage. Der indgår desuden en formidlingsdel, siger Christian Bro.

Annonce

Vi er enige om, at der er en ubalance i Lillebælt, men hvad det skyldes, mangler vi svar på. Der er nogle teorier, men ikke noget der giver et entydigt svar.

Formand for Naturpark Lillebælt - Christian Bro (S), som også er formand for miljø- og teknikudvalget i Fredericia Kommune

Marsvinene boltrer sig

I naturparkrådet mødes politikere, erhvervsfiskere, sportsfiskere og repræsentanter fra en række andre organisationer med tilknytning til friluftsliv og natur, og ingen er i tvivl om, at der er noget om snakken, når det handler om Lillebælts udfordringer.

- Vi hører fra erhvervsfiskerne, at de ikke kan fange hverken fladfisk eller torsk, mens man til gengæld godt kan fange makreller, sild, hornfisk og andre stimefisk, siger Christian Bro.

Og ikke mindst oplever fiskerne, at deres ruser bliver fyldt med krabber i tonsvis.

- Når der er så mange krabber, så er der også ilt, så for Lillebælts vedkommende er der ikke tale om iltsvind, men hvad er det så, der er galt, siger Christian Bro.

- Der er masser af marsvin i Lillebælt, så kan de have skylden for, at torskene er væk?

- Nej det er ikke vurderingen. Marsvin lever ikke af torsk, men den sorte kutling, som trives i de stenrev, der allerede er etableret. Men at der er masser af marsvin viser også, at der er nok føde i Lillebælt, og det peger igen på, at vandtilstanden er i orden, siger Christian Bro.

Gætterier

Erhvervs- og fritidsfiskere har gennem årene peget på en række årsager, som de mener kan være baggrund for den ubalance, man oplever i Lillebælt.

Storbranden ved Dan Gødning på Fredericia Havn i 2016 hvor 2500 ton kvælstof endte i Lillebælt, mener nogle er den direkte årsag, ligesom udledning af kvælstof fra landbruget og overløb af spildevand også får skylden.

- Forskerne har frikendt Dan Gødning branden, og jeg kender ikke svaret. Tidligere pegede man på, at det var udledning fra gødningsfabrikken Kemira i Fredericia, som var skyld i problemerne. Virksomheden er lukket for længst, men der er stadig problemer.I fjordene ved vi, at der er problemer med iltsvind og ålegræs, som er forsvundet, og det har vi fokus på at prøve at afhjælpe ved blandt andet at plante ålegræs og udlægge muslingetove. Men Lillebælt er en større gåde, og derfor håber vi at fondene vil hjælpe os, så vi kan komme i gang med at løse den, siger Christian Bro.

- Tidligere fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) mente, at man måtte tage de ændrede fiskeforekomster til sig og udnytte den fangst, som rent faktisk er mulig?

- Det er selvfølgelig en vej, men jeg mener afgjort, at vi skal forsøge at finde nogle svar og metoder, der kan ændre situationen, så vi får et Lillebælt i balance, siger Christian Bro.

Et bundgarn bliver på to døgn helt fyldt med krabber. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus

Nu bliver det alternativt: Byrådet diskuterer ældrepolitik for træer

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Aarhus For abonnenter

Søskende i skyggen: Børn med syge søskende føler sig overset af forældrene

Annonce