Annonce
Navne

Lisbet Ulbjerg Kristensen fylder 70 år: Hun kæmper de marginaliseredes sag

Lisbet Ulbjerg Kristensen er i dag supervisor for Blå Kors' Nye Netværk i Aarhus. Nu fylder hun 70 år. Foto: Jens Thaysen

70 Lisbet Ulbjerg Kristensen, Galten, diakon og socialpædagog, fylder 70 år tirsdag 19. februar.

Lisbet Ulbjerg Kristensen er opvokset på en gård i Himmerland. Hun arbejdede i de unge år bl.a. på KFUM og K's landskontor i København. I 1968 tog hun på Hasle Udvidede Højskole, inden hun blev gift i 1969 og flyttede til Borum ved Aarhus. Her opfostrede hun sine fem børn.

Det er kendetegnende for hende at deltage i kirkens arbejdsgrene. Hun har således arbejdet i Borum som kirketjener, søndagsskole- og spejderleder og sad i menighedsråd i Sabro og Borum. Hun har desuden været involveret i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og KLF på landsplan. Senere blev hun valgt ind i menighedsrådet i Sct. Pauls Kirke i Aarhus.

I 1990 blev Lisbet Ulbjerg Kristensen ansat i Kirkens Korshærs varmestue Café Vilhelm i Aarhus, og i 1993 påbegyndte hun diakonuddannelsen. Efter fire års ansættelse i Kirkens Korshærs Byarbejde blev hun leder af Blå Kors' værested, Det Blå Sted, i Aarhus. I de år fulgte desuden efteruddannelsen som kognitiv behandler.

Årene i Blå Kors betød for hende engagement i organisationen, og hun var medarbejderrepræsentant i hovedbestyrelse samt flere faglige udvalg inden for Blå Kors. Efter 14 år på posten som leder fik hun i 2014-2017 ansættelse som koordinator i oprettelsen af et mentorprojekt i samarbejde mellem Blå Kors og Norddjurs Kommune. Hun var i nogle år supervisor for Den Blå Linje og er pt. supervisor for Blå Kors' Nye Netværk i Aarhus.

Lisbet Ulbjerg Kristensen kæmper de marginaliseredes sag. Hun er omsorgsfuld, udviser stor respekt for sine medmennesker og har en helt speciel evne til at være nærværende, forlyder det fra pårørende. Det centrale for hendes engagement i sit arbejde har været og er, at hun står med tomme hænder, men at der "hver morgen i min skål en nåde uden mål til mig nedflyder".

I årenes løb er familien vokset, og ikke mindst de ni børnebørn optager og fylder dagene ud sammen med sysler med patchwork, venner, bøger, samtaler og fællesskaber i kirke og missionshus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce