Annonce
Østjylland

Lisbeth har samlet andres affald i 3.000 timer: I starten var jeg faktisk ret flov

Lisbeth Gitte Horndrup Jensen arbejder til dagligt som deltidsansaternæringsassistent på Fuglsanggården i Grenaa. Men herudover bruger hun en stor del af sin tid på at vandre rundt i og omkring Grenaa for at bekæmpe efterladt affald. Foto: Annelene Petersen

I mere end fire år har Grenaa haft sin helt egen affaldsdame. Hendes navn er Lisbeth Gitte Horndrup Jensen, og hun håber, at flere danskere ligesom hende vil gøre en ekstra indsats for at holde deres by ren.

GRENAA: - Hvis det stod til mig alene, så skulle projektet udbredes til alle andre, store og små danske byer, så vi ikke bare havde en Ren Grenaa - men eksempelvis også en Ren Trustrup, en Ren Horsens og en Ren Odense.

Sådan lyder målsætningen for grenågenseren Lisbeth Gitte Horndrup Jensen, der i de seneste fire-fem år har kæmpet en stille - men vigtig - kamp mod affaldet i sin hjemby.

Udstyret med intet andet end et par gode sko, en skraldetang og et skraldestativ på hjul har den 55-årige kvinde således brugt op mere end 3000 timer på at samle andres efterladenskaber op fra gader, stræder, grøfter, strande og skovstier i og omkring Grenaa.

- I starten var jeg faktisk ret flov. Folk måtte jo tro, at jeg var fuldstændig skør, når jeg gik der og samlede affald, siger Lisbeth Gitte Horndrup Jensen om sin første tid som affaldssamler.

I dag er hun til gengæld fuldstændig ligeglad med, hvad andre folk måtte tænke om hende og hendes projekt. Et projekt som på nuværende tidspunkt har udmøntet sig i en frivillige forening med både vedtægter, medlemmer og sponsoraftaler.

Annonce

Om Ren Grenaa

For cirka fire år siden besluttede Lisbeth Gitte Horndrup Jensen at undersøge muligheden for at finde ligesindede, som måske kunne have lyst til at bakke op om hendes mission om at komme affaldet til livs.Hun oprettede derfor Facebook-siden "Vi vil holde vores by og natur ren - Grenaa", hvor hun gjorde opmærksom på sit ærinde og fik opbakning til det blandt byens øvrige borgere.

I dag er fællesskabet på de sociale medier blevet til en regulær frivillig forening, som har fået det mere mundrette navn Ren Grenaa. På nuværende tidspunkt har foreningen godt 100 registrerede medlemmer, hvoraf op mod 16 personer ifølge Lisbeth Gitte Horndrup Jensen er aktive affaldssamlere.

Ren Grenaa bakkes i dag op af blandt andre Samsignal og Stofa, som sponsorerer jakker og t-shirts til affaldssamlerne.

Derudover er det muligt at støtte foreningen økonomisk via en sponsoraftale man har fået sat i stand med energiselskabet OK.

Tanken er at pengene fra sponsoraftalen med OK blandt andet skal bruges til at udbrede budskabet om foreningens arbejde - både i Grenaa og i andre byer. Derudover håber Lisbeth Gitte Horndrup Jensen også, at der vil blive råd til at købe noget af det udstyr, der bruges i kampen mod affaldet, samt til at lave oplysende kampagner i medier, på skoler og i nærområderne.

Udstyret med et skraldestativ på hjul, en blå jakke med Ren Grenaa-logo og en armsforlænger i form af skraldetangen drager Lisbeth Gitte Horndrup Jensen hver dag ud i Grenaas gader for at bekæmpe affaldet. Hun bemærker, at tilkomsten af foreningsjakker og t-shirts har gjort, at Ren Grenaas affaldssamlere er blevet mere synlige og fremstår mere professionelle i bybilledet. Foto: Annelene Petersen

Affald overalt

Lisbeth Gitte Horndrup Jensens kamp mod affaldet startede, da hun for snart fem år siden flyttede ind i en lejlighed på havnen i Grenaa, som hun var ked af at være i.

I et forsøg på at begrænse sit ophold i de triste omgivelser, begyndte hun derfor at gå en masse ture i lokalområdet. Men også dét var svært for hende at nyde.

- Næsten uanset hvor jeg gik hen, så blev jeg mødt af alt det her affald. Det var uanset, om jeg var på stranden, i skoven, på små stier eller oppe i byen, og det påvirkede mig, siger Lisbeth Gitte Horndrup Jensen.

Som konsekvens begyndte hun derfor at tage en affaldspose med sig ud på sine daglige gåture. Og det har hun gjort hver eneste dag lige siden.

- Jeg kan godt lide min by. Og jeg elsker at være ude i naturen. Men det berører mig dybt, at vi som mennesker behandler vores natur på den måde, vi gør. Vi har fået den for ingenting, men det betyder ikke, at vi skal behandle den med ligegyldighed og respektløshed, siger Lisbeth Gitte Horndrup Jensen.

- Hvis folk virkelig ville tage ansvar, så tog de deres affald med hjem ? også selvom de skulle gå flere kilometer med det i lommen eller hånden, siger Lisbeth Gitte Horndrup Jensen. Hun mener, at andre menneskers dovenskab og ligegyldighed er de primære årsager til, at hun og andre hver dag må gå og samle skrald i Grenaas gader og natur. Foto: Annelene Petersen

Kan ikke lade være

Grenaas helt egen affaldsdame bruger aldrig mindre end 50 timer om måneden på at gå ture og samle skrald i og omkring byen. Ofte når antallet af timer ligefrem tættere på 100 end på 50.

Lisbeth Gitte Horndrup Jensen holder selv styr på timerne ved hjælp af en applikation på sin telefon, som startes, hver gang hun forlader hjemmet for at gå en tur. Hver gang har hun nemlig enten sit skraldestativ eller en pose med på slæb.

- Nogle gange, når jeg går ned at handle, kan jeg godt tænke: "Nej, i dag gider jeg ikke at samle skrald". Men jeg kan ikke lade være. Det ender alligevel altid med, at jeg som minimum griber en bærepose og tager med på gåturen, siger hun.

Når hun kommer hjem fra sine gåture, tager hun ofte billeder af det indsamlede skrald samt den rute, hun har gået, og lægger det op på Ren Grenaas Facebook-side.

På den måde kan de andre affaldssamlere i foreningen se, hvor i byen hun har været, forklarer hun.

Skodder er det værste

Af alt det affald, Grenaas affaldsbekæmper nummer ét samler ind på daglig basis, går én ting igen og igen og igen. Cigaretskod.

Hver gang Lisbeth Gitte Horndrup Jensen begiver sig ud på gader, stræder og stier med sit skraldestativ, støder hun nemlig på flere tusind cigaretskod, som ligger og venter på at blive samlet op.

- Det er nærmest lige meget, hvor jeg går, så er der skodder, skodder, skodder, skodder, siger hun nærmest opgivende.

Opgivenheden skyldes ikke alene, at rygere i Grenaa tilsyneladende ikke har de store kvaler med bare at smide resterne af deres smøger fra sig, når de er færdige med at ryge. Den skyldes også, at skoddene uden tvivl er den form for affald, der kræver den største indsats at få bugt med - både hvad angår tid og ikke mindst fysik.

- Det er fingerarbejde. For eksempel oppe i byen, hvor der er brosten og den slags. Der kan jeg næsten ikke bruge tangen, så der er jeg nødt til at bukke mig ned og samle dem op med fingrene, siger Lisbeth Gitte Horndrup Jensen og fortæller, at hun en gang imellem ligefrem kan blive så træt af at grave cigaretfiltre op fra skovstier og brosten, at hun helt vælger at ignorere dem på sin vej.

- For mig handler mine gåture lige så meget om at få noget motion, noget frisk luft og nogle kilometer i benene. Derfor opgiver jeg nogle gange at samle skodder op. Ellers kan en tur på fem kilometer kan godt tage fem timer at komme igennem, forklarer hun.

Skodudstilling på torvet

I et forsøg på at gøre Grenaas borgere opmærksomme på, hvor mange skodder der rent faktisk bliver smidt i og omkring byen, valgte Lisbeth Gitte Horndrup Jensen og de øvrige medlemmer i Ren Grenaa at lave en affaldskampagne i september.

På torvet i Grenaa udstillede de derfor en del af det affald, som igennem de forudgående fem måneder var blevet samlet sammen på byens gader, stræder og i naturen. Heriblandt var blandt andet mere end 400 lightere og 45 kilo rene cigaretskod.

- Vi har fået at vide, at de 45 kilo cigaretskod svarer til, at vi har fjernet mere end 133.000 skodder fra byen, siger Lisbeth Gitte Horndrup Jensen.

Hendes største håb er, at flere af hendes medborgere i både Grenaa og resten af landet i højere grand vil benytte skraldespanden i stedet for at smide deres affald uden at tænke på de konsekvenser, det får for naturen.

- Alt det, vi smider i naturen, ender jo i sidste ende i det vand, vi drikker, og den mad, vi spiser. Og jeg ønsker ikke at risikere, at dem, der kommer efter mig, for eksempel ikke kan drikke rent drikkevand af vandhanen, fastslår hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce