Annonce
Kultur

Liv i Den Gamle By: Tilbage til 70'erne og bryllup på Bent J

Helle Storgaard og Rahman Telefoni mødte hinanden i 1996. Første date gik til Bent J i Nørre Allé. I weekenden blev parret viet på Bent J i Den Gamle By. Privatfoto
1970'er-fest i Den Gamle By, hvor århusiansk par vendte tilbage og blev viet på Bent J.

AARHUS: 1970'erne får nyt liv i Den Gamle By. Det begyndte allerede seneste weekend og blev krydret af en overraskende begivenhed. Ganske vist havde den ikke meget med 1970'erne at gøre, men den satte glans på lørdagen.

Helle Storgaard og Rahman Telefoni mødte hinanden i 1996. Første date gik til Bent J i Nørre Allé, hvor sød jazzmusik opstod. I weekenden kom parret tilbage for at blive viet på Bent J, der siden er flyttet til Den Gamle By.

- Dengang ville jeg invitere Helle ud og valgte et sted, der var helt nede på jorden, hyggeligt og med levende musik, fortæller Rahman Telefoni.

Helle Storgaard supplerer:

- Bent J er et sted, hvor vi har holdt meget af at komme, så det føles helt rigtigt, at vi nu er blevet viet her.

Formand for Teknisk Udvalg i Aarhus Byråd, Keld Hvalsø, stod for vielsen.

Annonce

Tilbage til 1970'erne

Den Gamle By, Viborgvej, Aarhus, vender tilbage til 1970’erne i weekenderne 21.-22. og 28.-29. september. Her kan blandt andet opleves:
  • Dylan Duo, der spiller kendte sange fra 1970’erne
  • Åbningen af Elle boutique
  • Få en køretur i en original VW-boble
  • Modeshow med Den Gamle Bys samling af 1970’er-tøj
  • Radio-nostalgi - udstilling og foredrag om radio/tv-produktionens historie (læs mere på: https://www.dengamleby.dk/bang-olufsen)
  • 1974-kvarterets spændende lejligheder og hyggelige butikker
  • 1970’ernes lege med hulahopringe og sjippetov (for børn)

Se hele programmet på dengamleby.dk/tilbage-til-1970erne

Tid med frisind

I de to kommende weekender bliver der fokus på 1970’erne med modeshows, livemusik, radioudstilling, åbning af ny tøjbutik, og der er dømt hønsestrik og svaj i bukserne.

Der vil være popup-koncerter i gaderne med kendte sange fra 70’erne og modeshow med tøj fra museets store samling af 70’er-tøj.

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fortæller:

- Vi sætter ekstra spot på 1970’erne, som mange stadig kan huske. Det har vi helt særlige rammer til i 1974-kvarteret, hvor man kan opleve velfærdssamfundets storhedstid. Det var dengang, der kom nye hjælpemidler i hjemmet, og mange kvinder var begyndt at gå på arbejde. En tid præget af frisind, kvindebevægelse og eksperimenterende nye boformer. Men mange levede stadig, som de plejede.

Modebutikken

En ny modebutik opstår i 1974-kvarteret.

I 1969 åbnede et ungt par en tøjbutik, der bragte ung mode til Aarhus. Butikken hed Elle boutique, og den åbner nu igen. Den ene grundlægger, Annette Hoyer Bell, blev senere international fotomodel og bor nu i USA. Hun er i butikken ved åbningen 21. september.

Butikken bliver en såkaldt facadebutik, hvor gæster kan kigge ind udefra. Men de to sidste weekender i september er der en unik mulighed for at kigge indenfor og høre mere om arbejdet med at genskabe butikken.

Radiofabrikken B&O's internationale triumfer med høj kvalitet og banebrydende design kan du høre om i Bendtsens Pakhus, hvor der er udstilling og foredrag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce