Annonce
Aarhus

Livet i en fredet bygning: - Vi lever på husets præmisser

Jarlsminde ligger i Stavtrup, og oprindeligt lå der på grunden en trelænget gård og et hovedhus. Hovedhuset, som stadig står i dag, er opført omkring år 1800. Den ene af de to nuværende ejere Einar Rud Pedersen har boet på gården størstedelen af sit liv. Foto: Mette Marie Birch Breuning
I Stavtrup bor Einar og Bente Rud Pedersen på den fredede gård Jarlsminde. Det tog dem et helt år at få renoveret deres køkken, og selvom det kræver både tålmodighed og tid at bo i et hus, som skal vedligeholdes og bevares, er det det hele værd.

STAVTRUP: På toppen af en lille bakke i Stavtrup ligger et stort, hvidt hus, som bliver kaldt Jarlsminde. Fra huset kan man se ud på en stor have med et højt valnøddetræ, og nedenfor kan man skimte Brabrandsøen.

Huset, som blev opført omkring år 1800 og tidligere har huset en norsk komtesse, er en af de 57 bygninger i Aarhus, der er fredet. Og her bor Einar og Bente Rud Pedersen.

Faktisk har Einar Rud Pedersen boet her det meste af sit liv og er tredje generation på gården. Hans far overtog gården efter sin far, som købte den i 1940. Men så længe har den ikke været fredet. Faktisk var Einar Rud Pedersens far slet ikke interesseret i, at Jarlsminde skulle fredes.

Annonce

- Han mente ikke, at der var nogen, der skulle bestemme, hvor han måtte slå søm i væggen, fortæller Einar Rud Pedersen.


Vi har hele tiden et eller andet projekt i gang, og der sker også uforudsete ting. Sådan er det med gamle huse. Så det bliver en livsstil, og vi har også gode venner, der kommer og hjælper.

Einar Rud Pedersen


Da han og hans kone overtog gården i 1995, blev de kontaktet af en gruppe af byens arkitekter. De mente, at parret skulle overveje en fredning, og de måtte for alt i verden ikke indsætte termoruder, som de ellers havde planer om.

- De overbeviste os faktisk, da de fortalte, hvor vigtigt det var at bevare gården, og forklarede hvilken hjælp vi kunne få fra staten, fortæller Bente Rud Pedersen.

Allerede året efter i 1996 blev gården fredet, og så blev idéen om termoruder altså skrottet.

- Det havde været ødelæggende for huset at sætte termoruder i, så vi lavede forsatsvinduer. Vi har 39 vinduer i huset, og vi har ikke to, der er ens i mål, siger Einar Rud Pedersen.

Det er huset, der styrer

Jarlsminde blev blandt andet fredet, fordi den er arkitektonisk speciel og bevaringsværdig. Væggene er lavet ved hjælp af en speciel teknik og består af omkring 80 centimeter ler. Derudover har gården som tidligere komtessebolig en rig kulturhistorie.

Einar Rud Pedersen har boet størstedelen af sit liv på Jarlsminde. Da hans mor døde i 1995 overtog han stedet med sin kone Bente Rud Pedersen. Siden har parret boet på og vedligeholdt gården. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Ejer man en fredet bygning, er man forpligtet til at vedligeholde og bevare den, og den opgave tager Einar og Bente Rud Pedersen alvorligt.

- Vi lever på husets præmisser. Det er meget huset, der styrer. Vi kalker, tjærer og maler vinduer med linolie. Det er en livsstil for os, og når vi så har større projekter, ringer vi til vores arkitekt og laver en indstilling til fredningsmyndighederne, forklarer Einar Rud Pedersen.

Der må nemlig ikke laves væsentlige ændringer i fredede bygninger, medmindre Kulturarvsstyrelsen giver tilladelse til det. Det fik Einar og Bente Rud Pedersen også at mærke, da de for nyligt skulle renovere deres køkken.

- Generelt er vi glade for fredningsmyndighederne. Vi synes, at vi er blevet behandlet godt. Men vi havde en idé om, at vi ville lave en skydedør mellem køkkenet og spisekammeret, og den ville de ikke godkende, fordi den ikke var tidstypisk, siger Einar Rud Pedersen og forklarer, at det har taget dem knap et år at få køkkenet færdigt.

Jarlsminde og komtessen

Jarlsminde blev opført i begyndelsen af 1800-tallet. På det tidspunkt var lerjordsbyggeri særligt udbredt på Sjælland og Lolland.

Husets første ejer, den norske komtesse Juliane Marie Wedel Jarlsberg, valgte at lade Jarlsminde opføre i en særlig lerjordskonstruktion kaldet pisékonstruktion.

Hovedhuset, som står tilbage i dag, har 80 centimeter tykke lervægge. Det er blandt andet på grund af denne arkitektur og metode, at bygningen er fredet.

Jarlsminde bestod oprindeligt af et hovedhus, et udhus og en trelænget gård.

Einar og Bente Rud Pedersen kan søge om økonomisk støtte til renoveringsprojekter. De kan også få et ekstra skattefradrag, indenfor et årligt rammebeløb, til vedligehold og forbedringer, fordi de bor i et fredet hus.

- Man har beregnet, hvor meget et hus som vores forfalder om året, og hvor meget det skal holdes for. Siden fredningen har vi været igennem tagomlægning på hovedbygningen og udhuset, renovering af forstue med nyt gulv og isolering, genopførelse af den oprindelige bageovn i udhuset, en større reparation af vinduer og senest renovering af køkken og spisekammer, siger Einar Rud Pedersen.

Han forklarer desuden, at projekter som disse ofte bliver dyrere i fredede huse, fordi håndværkerne skal bruge mere tid, og der skal anvendes særlige materialer.

Annonce

En tålmodig sjæl

Selv om det koster både tid og penge at bo på Jarlsminde, nyder Einar og Bente Rud Pedersen at have gang i mange forskellige projekter på gården.

- Vi har hele tiden et eller andet projekt i gang, og der sker også uforudsete ting. Sådan er det med gamle huse. Så det bliver en livsstil, og vi har også gode venner og familie, der kommer og hjælper, siger Einar Rud Pedersen og Bente Rud Pedersen fortsætter:

- Det kan godt være, at vi ikke kan komme på jordomrejse, men det har vi heller ikke behov for. Vi elsker at være her og hygge om det. Vi har også en stor have, der skal passes.

Einar og Bente Rud Pedersen har for nyligt fået renoveret deres køkken. I den forbindelse måtte de søge om tilladelse hos Kulturarvsstyrelsen, og parret fik afslag på deres ønske om en skydedør mellem køkkenet og spisekammeret. Dørene har de fået statsligt tilskud til, fordi de er lavet i en tidstypisk stil, som også svarer til de øvrige og oprindelige døre i huset. Foto: Mette Marie Birch Breuning

I haven står et stort valnøddetræ. Faktisk vurderer Einar og Bente Rud Pedersen, at det er det største af sin slags i Danmark. Parret har to døtre, men om en af dem skal overtage Jarlsminde, er endnu uvist.

Èn ting er dog sikkert, understreger Einar Rud Pedersen:

- Man skal være en tålmodig sjæl for at bo i sådan et hus her. Der er altid noget i gang. Vi brugte næsten et år på køkkenet, og der sagde jeg indimellem til mig selv: 'Det gør vi aldrig mere'. Men så går der et halvt år, og så tænker man: 'Nå, skal vi snart i gang med noget nyt'?

Det er ikke kun hovedbygningen på Jarlsminde, der er fredet. Det er også den mindre bygning, som ligger ved siden af. Her lå der oprindeligt et mejeri, og den gamle stenovn, som blev brugt til at bage brød, ligger der stadig. Det tager fire til fem dage at varme ovnen op, så den er klar til brug. Foto: Mette Marie Birch Breuning
Bageovnen og de to såkaldte 'gruekedler' ved siden af blev totalrenoveret i 2014. Ovnen er en af de største af sin slags i Danmark, og Einar og Bente Rud Pedersen holder sommetider 'store bagedag' for venner og bekendte. Foto: Mette Marie Birch Breuning
Jarlsminde er bygget af lervægge, der er omkring 80 centimeter tykke. Yderst er der lagt et lag sten, som beskytter konstruktionen. Den specielle håndværksmetode er en af årsagerne til, at huset i dag er fredet. Foto: Mette Marie Birch Breuning
Einar og Bente Rud Pedersen har boet på Jarlsminde siden 1995, og hvis man spørger dem, er der ikke mange 90-graders vinkler hverken udenpå eller indeni huset. Her ses trappen til førstesalen. Foto: Mette Marie Birch Breuning
Jarlsminde blev fredet i 1996, og ved hovedindgangen hænger der et skilt, der indikerer, at bygningen med sin fredning er en del af den danske kulturarv. Foto: Mette Marie Birch Breuning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce