Annonce
Danmark

Folketingskandidat har droppet EU-stof under valgkamp: Der er ikke stemmer i det

Udenrigsstof er på Malte Larsens (S) minusliste i løbet af valgkampen. Stoffet kan ikke i tilstrækkelig grad vinkles på Randers og omegn, hvor han håber at blive valg, siger han. Arkivfoto: Annelene Petersen
Den lokale folketingskandidat Malte Larsen (S) fra Østjylland har droppet EU-stof i sin valgkamp, fordi der ikke er stemmer i det. EU er generelt ikke det mest eftertragtede stofområde på Christiansborg, vurderer det mangeårige folketingsmedlem og kandidat til Europa-Parlamentet Søren Gade (V).

Valgkamp: Som medier ved vi, at EU-stof er vigtigt. Men vi ved også, at det ikke er en læsermagnet, og derfor skriver vi måske ikke helt så meget om det, som vi burde.

Præcis det samme gør sig gældende for socialdemokraternes Malte Larsen. Han har været midlertidigt folketingsmedlem for partiet i Østjyllands Storkreds fra januar 2019 til maj, hvor han blandt andet har siddet i Europaudvalget. Her er han ikke dukket op til et eneste udvalgsmøde, viser avisen Danmarks gennemgang af samtlige mødereferater siden 1. januar 2018.

Han indrømmer, at det skyldes, at han har fuldt fokus på sin egen valgkamp. Ved seneste folketingsvalg i 2015 blev døren smækket lige for næsen af ham, idet socialdemokraterne fik syv mandater i Østjyllands Storkreds, og han selv endte som nummer otte.

- Jeg bruger al min energi på at blive valgt. Udenrigsstof er på min minusliste, for det har ikke kunnet give en eneste Randers-vinkel, siger Malte Larsen og fortæller, at han i stedet har haft fokus på sager, der kan vinkles på Randers og omegn, hvor han håber at blive valgt. Det gælder eksempelvis emner som landdistrikter, nedlæggelser af uddannelser og besparelser på offentlig transport.

Annonce

Du ikke bliver valgt på at føre EU-politik. Det er ikke det, der afgør valget, når først det hele kommer til at handle om udlændinge og pension.

Søren Gade (V), folketingsmedlem og kandidat til EU-valget

EU-stof nedprioriteres

Det mangeårige folketingsmedlem og forhenværende forsvarsminister Søren Gade (V) vurderer, at EU-stoffet generelt ikke er det mest eftertragtede på Christiansborg. Lige nu kæmper han om en plads i Europa-Parlamentet, og så fylder EU selvsagt en del. Men det er altså langtfra tilfældet hos ikke bare Malte Larsen, men en række af hans kolleger, der parallelt med ham fører valgkamp til Folketinget.

- Folketingspolitikere anerkender betydningen af EU. Men én ting er det, man siger med munden, end anden ting er det, man ved i hjernen: Du ikke bliver valgt på at føre EU-politik. Det er ikke det, der afgør valget, når først det hele kommer til at handle om udlændinge og pension, siger han.

Selv har Søren Gade som nuværende medlem af Europaudvalget kun været til et enkelt udvalgsmøde. Han mener, at man bør overveje at lægge EU-politikken ud i de enkelte fagudvalg, fordi de fleste områder enten er direkte eller inddirekte er påvirket af det, der foregår i EU.

- Ved at flytte det ud kan man måske få en større interesse, fordi man får det ind som en mere naturlig del af Folketingets arbejde. Alle vil sige, at de gerne vil være med til at fylde noget mere, men det er så utrolig svært.

Ifølge Søren Gade ligger der også en helt lavpraktisk forklaring på, at EU-stoffet i Folketinget ikke nødvendigvis har karakter af fluepapir.

- Møderne ligger typisk sent fredag. Mange vil gerne hjem til spisetid. Omvendt er der mange rejser, og det er forbundet med prestige, fordi man er med til at give ministeren et mandat.

Hamrende effektivt

Malte Larsen understreger, at han generelt er åben over for at beskæftige sig med EU.

- Jeg ville ikke være afvisende over for at være formand for Europaudvalget eller have det som ordførerskab i partiet. Et ordførerskab giver synlighed, og det er vi altid interesserede i, siger han.

En række medlemmer af Europaudvalget, som avisen Danmark har talt med, afviser, at Europaudvalget ikke er eftertragtet på Christiansborg. De påpeger dog, at det er meget tungt stof, som tager meget tid.

- En plads i Europaudvalget er ikke noget, jeg vil undgå. Tværtimod mener jeg at have alle forudsætninger for at bidrage med input konstruktivt. Det er alene et planlægnings- og tidsmæssigt spørgsmål, lyder det eksempelvis fra Mette Reissmann (S), mens Dansk Folkepartis Karina Due erkender, at det måske ikke er "det mest sexede udvalg"

- Men det er absolut et af de vigtigste, siger hun.

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce