x
Annonce
Erhverv

Lokal modevirksomhed skifter navn: LauRie bliver til Coze Aarhus

Lena og Henrik Hansens modevirksomhed LauRie bliver til Coze Aarhus. Foto: Kim Haugaard

Den århusianske virksomhed Laurie vil fremover blive kendt under et andet navn.

RISSKOV: Modevirksomheden Laurie vil fremover komme til at hedde Coze Aarhus, da de udvider med brandet Echte i deres virksomhed.

Det oplyser branchebladet Tøj.

- Vi har etableret Coze Aarhus, da vi har udvidet virksomheden med brandet Echte. Det er derfor på sin plads, at organisationen afspejler, at vi som virksomhed nu omfatter to selvstændige bæredygtige brands henvendt til to forskellige målgrupper, siger adm. direktør Cecilia Winther.

Navneændringen vil ifølge branchebladet Tøj ikke få nogen betydning for modevirksomhedens mission om at skabe tøj af høj kvalitet med bæredygtighed i fokus. Coze Aarhus skal derfor fungerer som en samlede paraplyorganisation, som både repræsenterer Laurie og Echte.

Annonce

Underskud i 2017

Echte er ifølge Coze Aarhus inspireret af ægte kvinder, der gar efter bæredygtige styles med det perfekte fit. Omdrejningspunktet for Echte bliver således at udvikle elegante og ukomplice­rede styles som suits, skjorter, toppe og jeans, der kan supplere de mange trendbaserede brands.

- Gennem de sidste 30 år har Laurie specialiseret sig i at producere kvalitetsprodukter med uovertruffen komfort i materialer, der er bæredygtigt og ansvarligt produceret. Den erfaring tager vi med over i brandet Echte, som går på gaden med en kollektion, der både indeholder økologiske metervarer og Svanemærket denim produkter, fortæller modevirksomheden administrerende direktør Cecilia Winther.

Coze Aarhus sælger sit tøj i mere end 1.100 butikker i 20 europæiske lande. Hovedkontoret ligger i Aarhusforstaden Risskov. Virksomheden har været ejet af Lena og Henrik Hansen siden 2005.

Virksomheden gav underskud sidste år, men har ellers været en god forretning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Nyt pressemøde om langsom genåbning af Danmark

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce