Annonce
Horsens

Lokal skole er næstbedst i hele landet

Anna Holt Hansen fra 5. klasse sidder opslugt af en bog på Egebjergskolens pædagogiske læringscenter. Foto: Jens Amtoft
Egebjergskolen har nytænkt skolebiblioteket. For den indsats har skolen opnået en landsdækkende andenplads.

Egebjerg: Da magasinet Børn & Bøger udkom i oktober, var det med en stort opsat artikel om skolebiblioteket på Egebjergskolen - eller det pædagogiske læringscenter, som skolebibliotekerne kaldes i dag.

Og det er der en god grund til, fortæller Inge Vestergaard fra Egebjergskolens pædagogiske læringscenter.

- Det er fordi, Egebjergskolen er blevet nummer to ved kåringen af årets pædagogiske læringscenter i Danmark, fortæller hun stolt.

Det er Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, der står bag kåringen.

- Det er da rart at komme på landkortet på den måde. Udover præmien er det jo ikke mindst æren, der er vigtig, fortæller Inge Vestergaard.

Det er i høj grad hendes fortjeneste, at skolens pædagogiske læringscenter i dag skiller sig ud som noget helt særligt.

- Da jeg hørte, at man kunne søge om at blive årets pædagogiske læringscenter, skrev jeg en ansøgning. Og jeg tænkte, at det blev nok ikke til noget - for der gik lang tid, uden at jeg hørte noget. Men så ringede de og fortalte, at vi var nomineret som én ud af fem skoler, fortæller hun.

Annonce
Jeg tænkte, at det blev nok ikke til noget - for der gik lang tid, uden at jeg hørte noget. Men så ringede de og fortalte, at vi var nomineret som én ud af fem skoler.

Inge Vestergaard, Egebjergskolen

Det er Inge Vestergaard, der fik idéen til at nytænke skolebiblioteket. Her sidder hun i højtlæsningskrogen. Foto: Jens Amtoft

Lavet helt om

Det var en søvnløs nat, der i sin tid var årsag til, at Inge Vestergaard besluttede, hvordan skolebiblioteket kunne gentænkes.

- Jeg havde overvejet det i et stykke tid. Så var der en nat, hvor jeg ikke kunne sove, hvor det kom til mig: Vi laver det hele om. Systemet blev revolutioneret fra bunden. Jeg startede med mellemtrinnet. Så udviklede det sig til også at være indskolingen, og til sidst kom udskolingen med. Det grundlæggende er, at alle bøger er delt op på en helt anden måde. Man kan ikke gå ind alfabetisk og slå noget op, fortæller Inge Vestergaard.

I stedet er bøgerne inddelt efter emner eller lixtal. Hele indskolingen er således opdelt efter lixtal.

- Det er meganemt for lærerne, når børnene kommer her og skal finde bøger. I indskolingen er de som nævnt inddelt efter sværhedsgrad. De er enten rød, blå, gul eller grøn. På den måde kan børnene selv finde rundt i systemet, fortæller Inge Vestergaard.

Et andet væsentligt incitament til øget læselyst er indretningen i diverse indbydende kroge og områder, hvor man kan sidde og læse. Det er eleverne selv, der har været med til at stå for indretning med gamle møbler, der er shinet op, og så er der skiftende udstillinger.

- Vi har puder hernede, der især bliver brugt, når vi har læseuger. Man kan også booke biblioteket, så man kan ligge hernede og læse. Så har vi hynder overalt, fortæller hun.

I et hjørne ved mellemtrinnets bogreoler sidder Anna Holt Hansen fra 5. klasse.

Hun er opslugt af bogen "Henrik har en hemmelighed".

- Jeg læser hver dag - også derhjemme. Det er godt, at man kan sidde og læse i forskellige kroge her på biblioteket, fortæller Anna Holt Hansen og kigger op fra sin bog.

Samtidig kommer elever fra 2.b ind på biblioteket sammen med deres dansklærer Hanne Poder.

- Det er det mest inspirerende bibliotek. Børnene elsker at komme herover, også på grund af udstillingerne og hyggeområderne. Det er simpelthen ugens højdepunkt at komme her på biblioteket. Og det på trods af, at det er et ret lille lokale. Det er meget nemmere for børnene at finde bøger frem for, at man skal have hjælp fra en voksen, når de står i alfabetisk rækkefølge, siger Hanne Poder.

Gamle aflagte møbler og genstande pryder bibliotekets mange kroge. Foto: Jens Amtoft

Fremmer læsning

Temaet for kåringen af årets pædagogiske læringscenter var læsefremmende aktiviteter.

Dem er der mange af på Egebjergskolens bibliotek.

Udover den alternative bogopsætning og de mange læsekroge er der for eksempel såkaldte BookTalks, hvor Inge Vestergaard har optaget videoer med boganbefalinger.

Man kan også komme på en blind date med bøger, hvor man tager en bog med sig, som man ikke kender på forhånd. Eneste krav er, at man læser den.

I et hjørne af biblioteket er der indrettet et lille trappesystem, en slags amfi-område, hvor børnene kan sidde, mens deres lærer sidder i en blød lænestol og læser højt.

- Det vigtigste formål med læringscenteret er, at det skal øge elevernes lyst til at læse. Vi gør rigtig meget for at styrke læseindlæringen, understreger Inge Vestergaard.

Ved prisuddelingen i maj var Egebjergskolen repræsenteret med de medarbejdere, der har deres daglige gang på biblioteket, og skoleleder Bjarne Schuricht.

- Vi er meget glade for at være blevet nummer to. Vi vandt en forfatter, Mette Finderup, der kommer den 25. november og holder et foredrag for os - plus at vi har fået et par klassesæt af hendes bøger, fortæller Inge Vestergaard.

Udover hende er det først og fremmest Susan Gedik, der har timer på det pædagogiske læringscenter.

Bøgerne i indskolingen er inddelt i sværhedsgrader. Foto: Jens Amtoft
Susan Gedik er på biblioteket otte timer om ugen. Foto: Jens Amtoft
Et akvarium og en stol lavet af aflagte ordbøger. Foto: Jens Amtoft
Der er rig mulighed for, at man kan læse i ro og mag. Foto: Jens Amtoft
Højtlæsningskrogen, hvor hele klasser kan sidde og høre bøger læst op. Foto: Jens Amtoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Anmeldelse:

Leder For abonnenter

Amatøragtigt uheld ved vandet

Aarhus har fået sine udfordringer med det nye, åbne havneareal, der er lavet til fornøjelse og almindelig udnyttelse for byens befolkning. Der er absolut ting, som ikke har været ordentligt gennemtænkt. Dem må vi reparere på, og vi skal lære at leve med vandet på en anderledes måde end tidligere. På land var det galt med trafikken mellem gående og cyklende på arealet omkring Toldboden. Det var ikke til at hitte hverken hoved eller hale i, så det har måttet rettes op på, så cyklister og gående nu kan se, hvor de skal færdes. Det er stadig ikke godt med de meget åbne arealer i de områder, hvor folk færdes. Det gælder for eksempel ved Dokk1, Toldboden, Honnørkajen og omkring Navitas. Så længe der ikke bliver gjort mere, end der er gjort nu, vil folk fortsat falde i vandet og i værste fald drukne. Men slemt og aldeles amatøragtigt var det med turbåden Svanen forleden aften. Den sejler folk rundt på havnen til en oplevelse af byen set fra søsiden. Vi har fået at vide, at der var fejl på Svanen. Vi kender ikke detaljerne, men at tre mennesker kunne falde i vandet, efter at båden havde lagt til som afslutning på en tur, er under niveau for, hvad der bør kunne ske. Svanen og dens besætning har været her før, men er ikke vant til at sejle og lægge til kaj i Aarhus Havn, for til daglig sejler den ved Mariager Fjord. Derfor skal der naturligvis tages særlige forholdsregler, når den er på et nyt sted. Og der skal tages hensyn til, at vejr og vind kan arte sig anderledes på ét sted end et andet. Når man som gæst og passager begiver sig om bord til en tur, der skulle være en oplevelse og ren fornøjelse, regner man med, at alle sikkerhedsforhold og betjening er i orden. Netop på det sted, hvor Svanen lægger til, blæser det undertiden voldsommere end andre steder, fordi vestenvinden nærmest kommer i en sluse. Båden blev blæst væk fra kajen. Det var ifølge forklaringerne med til at hindre, at i hvert fald en af de tre, der faldt i vandet, blev klemt mellem båd og kaj. Båden drev ud fra kajen. Om det var årsagen til, at de tre faldt i vandet, får vi måske at vide senere.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce