Annonce
Aarhus

Lokalhistorien hitter, men interesserne er forskellige

Vibybogen udkommer hvert år. Her er et billede fra forsiden i 2016.
De unge vil vide noget om deres eget, de ældre om hele området. Arkivet i Viby inviterer borgerne.

AARHUS: Stadigt flere interesserer sig for lokalhistorie, og i Viby har et samarbejde med Viby Kirke øget interessen.

- I efteråret havde vi sammen fem arrangementer med 40-60 deltagere, og vi gennemgik Vibys historie med butikkerne, kirken, villakvartererne og boligforeningerne, forklarer Klavs Klercke Rasmussen, der er arkivleder hos Viby Lokalhistoriske Arkiv.

Lørdag 9. november viser arkivet, hvad det har at byde på med en udstilling i bibliotekets sal. Gæster kan især opleve billeder fra det sidste år inden kommunalreformen i 1970, da Viby blev lagt sammen med Aarhus Kommune. Jytte Kristensen giver også et foredrag om de små butikker i Viby.

Der er forskel på, hvad folk interesserer sig for.

- Hos de unge er det deres eget hus, deres område og børnenes skole. Hos de lidt ældre er det ofte hele kommunen, forstaden eller området. Desværre betyder det noget for nogle, om det koster penge, selv om det er små beløb. For eksempel koster Viby-bogen, som i år udkommer 21. november, kun 100 kroner, siger Klavs Klercke Rasmussen.

Han fortæller om et specielt problem.

- Det er definitionen på området. Vi betragter Viby som den gamle kommunes areal, sognene Viby, Fredens og Ravnsbjerg. Kommunen lader os få Langenæs med. Her vil de sikkert betakke sig, og vi vil overhovedet ikke bare tale om dem. Postvæsenet 8260 giver os Stavtrup med, mens en del af Fredensvang regner de med som 8270 Højbjerg. Det samme gælder politiet, som tæller indbruddene i Stautrup med til Viby. Folk er forvirrede og især tilflyttere: Hvor hører jeg til? siger Klavs Klercke Rasmussen.

Annonce

Arkivernes dag i Viby

  • Arkivernes dag lørdag 9. november. Viby Bibliotek kl. 10-16. Se billeder og historier fra området.
  • Se også www.arkiv.dk, søg under "Viby Aarhus". Der er knap 20.000 billeder.
Klavs Klercke Rasmussen fra Viby lokalhistoriske Arkiv hjælper Lis Andersen med at finde et gammelt billede af kirken. Arkivfoto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Casper Elgaard får comeback bag rettet

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Aarhus

Se billederne af et oplyst Bispetorvet: Et lys for hver hjemløs i Aarhus

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Annonce