Annonce
Aarhus

Lokalt produceret, plukket samme dag og økologisk: Vejboderne har fundet vej til midtbyen

Ved Ökos bod foran Schweizerbageren kan du købe lokaltproducerede, friske varer som du kender det fra landevejsboderne. Bag konceptet står Eik Braun-Ottosen (t.v.) og Morten Thorup. Foto: Axel Schütt
To iværksættere fra Aarhus har bragt idéen om nemt tilgængelige og lokalt producerede varer ind i midtbyen.

AARHUS: Har du nogensinde kørt en tur bare lidt udenfor Aarhus, har du nok set dem.

De små stande i vejkanten, hvor du kan købe friskplukkede jordbær, nye kartofler eller sprøde ærter - og aflevere betaling for varene i en lille kasse.

Nu behøver du ikke længere søge væk fra Aarhus, hvis du ønsker at besøge en vejbod, for to lokale iværksættere har bragt fænomenet ind i byen.

- Vi kender jo alle sammen de her vejboder fra landet. Dem har vi taget ind i byen, siger Eik Braun-Ottosen.

Han er også idémand bag det populære skomærke Nature, som dog blev solgt til Vagabond sidste år.

- Jeg havde et ønske om at lave noget, der gav mening, og noget, der var mere ansvarlighed omkring, siger Eik Braun-Ottosen.

Annonce

I dag lever vi jo i et tillidssamfund, hvor vi også glædeligt låner vores biler og hjem ud via sider som GoMore og AirBNB. Vi har tillid til hinanden - og vi lever op til den tillid.

Eik Braun-Ottosen, medstifter af Öko

En fancy vejbod

Vejboderne, der går under navnet Öko, er stablet på benene sammen med Morten Thorup, og varerne er lokalt produceret.

- Konceptet er, at det skal være så lokalt som muligt, men også økologisk, fortæller de to idémænd.

Det skal dog ikke kun være muligt at handle i boderne i sommersæsonen, og derfor kan det "lokale" om vinteren godt være fra Spanien, Portugal eller Italien, fortæller Eik Braun-Ottosen.

Lige nu kommer størstedelen af varerne fra Holtgaard ved Odder. Her bliver kartofler, ærter, brombær og jordbær høstet om morgenen og leveret til Öko.

- Vores vejboder er af den mere fancy slags, både af udseende, men de er også kølet ned, modsat dem, man finder på landet, så varerne kan holde sig friske, siger Eik Braun-Ottosen.

Boderne står placeret forskellige steder i Aarhus, blandt andet foran Schweizerbageriet og Nabokiosk på Frederiksbjerg.

- Vi har planer om, at vejboderne skal stå så mange steder som muligt, siger Eik Braun-Ottosen og tilføjer, at der er fire nye boder på vej i denne uge, blandt andet i Risskov.

Baseret på tillid

Som du kender det fra landet, er der ingen bemanding ved boderne. Du betaler derfor for dine kartofler, ærter eller jordbær med mobilepay.

- Hele konceptet er jo baseret på tillid, fordi man selv står for at få afregnet, siger Eik Braun-Ottosen. Et koncept, der fungerer, fortæller de to iværksættere:

- I dag lever vi jo i et tillidssamfund, hvor vi også glædeligt låner vores biler og hjem ud via sider som GoMore og AirBNB. Vi har tillid til hinanden - og vi lever op til den tillid.

Hos Öko har de heller ikke oplevet svindel.

- Det hænger nok også sammen med, at vi ligger i byen. Det er meget tydeligt at se, hvis der er nogen, der stjæler, siger Eik Braun-Ottosen.

Ökos boder har åbent døgnet rundt. Du finder de tre eksisterende ved Godthåbsgade 2, Ingerslevs Pl. 2 og M.P. Bruuns Gade 56.

Öko

  • Öko er en selvbetjent vejbod som man kender det fra landet - blot placeret inde i byen.
  • Varerne kommer fra lokale landmænd. De høstes hver dag og bringes ind til boderne.
  • Du betaler med mobilepay - boderne tager ikke imod kontanter.
  • Du finder indtil videre Ökos boder tre steder i Aarhus. Flere boder er på vej - blandt andet i Risskov.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce