Annonce
Sport

Longread: Troldmanden fra øst

<p>AGFs danske mestre anno 1960. Stående fra venstre: Formand Søren Nielsen, Finn Overby, John Amdisen, John ?Jensen, Aage Rou Jensen, Peter Kjær Andersen, træner Geza Toldi. Siddende fra venstre: Erik Jensen, Erik ?Christensen, Henry From, Bjarke Gundlev, Jørgen Olesen og Hans Christian Nielsen. Arkivfoto: Børge Venge.</p>

AGF lever stadig højt på Geza Toldis tid i klubben. Den ungarske træner revolutionerede dansk fodbold og stod bag tre mesterskaber og to pokaltitler i sine to perioder på Fredensvang.

Der er ingen hverken over, ved siden af eller som endsige kommer i nærheden i AGFs 135 år lange historie.

Geza Toldi. Arkivfoto.

Og nej, denne artikel handler ikke om Aage Rou Jensen. Men derimod om manden, som fik Mr. AGF og holdkammeraterne til for alvor at svinge sammen på fodboldbanen, spille massevis af landskampe og gav AGF sin guldalder.

Navnet er Geza Toldi. En politisk flygtning fra Ungarn og fodboldkyndig herre - ja lad os bare sige - ud over det sædvanlige.

Annonce

Geza Toldi trådte for første gang ind i AGFs klubhus i sommeren 1954, og resten er historie, som de siger ude på Terp Skovvej i Viby. Og hvilken én af slagsen. For da den ungarske mestertræner forlod Fredensvang - under stor ståhej i øvrigt - 10 år senere efter sin anden periode i klubben, havde AGF pokalskabet fyldt. Godt og vel endda med fire danske mesterskaber og fire sejre i pokalturneringen samt DM-sølv, DM-bronze og en tabt pokalfinale som sidegevinster. Og det svarer til mere end halvdelen af den traditionsrige klubs samlede titler til dato.

Titler, som stadig betyder, at prædikatet storklub hæfter sig til navnet AGF. En af landets største af slagsen og uanfægtet klubbens tre ture i 1. division - den næstbedste række - inden for de seneste 10 sæsoner.

For dette er historien om en storhedstid, som næppe nogensinde kommer igen. Det sagde daværende AGF-formand Søren Nielsen allerede i 1955, da Geza Toldi i sin første sæson havde sikret AGF 'The Double'-triumfen - altså både mesterskab og pokaltitel - som den første klub i Danmark. Det var i øvrigt på denne tid ganske uhørt, at mesterskabet ikke blev fejret i København. Faktisk var det første mesterskab først røget til provinsen året i forvejen, da Køge Boldklub brød hovedstadens fodboldmonopol efter 39 års totaldominans anført af klubberne KB, B93, AB, Frem og B1903. Køge-holdet blev i øvrigt også ledet af en ungarsk træner - Lajos Szendrödi - og vi skal i det hele taget tilbage til en tid, hvor Ungarn satte dagsordenen på fodboldbanen, som spanierne har gjort det i de seneste år.

Magiske magyarer

I 1952 vandt de magiske magyarer OL-turneringen i Helsinki, og året derpå satte Ferenc Puskas, Sandor Kocsis og Zoltan Czibor igen fodboldskabet på plads med en meritterende 6-3 sejr over England på Wembley i fodboldens moderland. Skudstatistikken efter opgøret talte også sit tydelige sprog. 35-5 i ungarsk favør. Altså en afslutning af udeholdet hvert andet-tredje minut.

»Fra den første dag vandt Geza Toldi autoriteten i både klubben og omklædningsrummet. Han var så overbevisende på det taktiske område, og de rutinerede spillere som Henry From, Jørgen Olesen, John Amdisen og Aage Rou Jensen forstod straks hans idéer. Han havde en stærk udstråling med sine sorte øjne, og samtidig begyndte vi at træne som professionelle. Godt nok trænede vi kun tre gange om ugen, men det var ikke længere bare spil til to mål. Nu skulle vi også øve indersideafleveringer og så videre,« fortæller Erik Christensen, dansk mester med AGF i 1957 og 1960 og én af de få tilbageværende AGFere, der oplevede den ungarske mestertræner på nærmeste hold.

I sin aktive karriere var Geza Toldi boks-angriber (centerforward) og en stor stjerne i hjemlandet. Han scorede 25 mål for landsholdet i 49 kampe, var med til at vinde VM-sølv i Frankrig i 1938 og nåede samlet op på imponerende 213 mål i 223 kampe for Budapest-klubben Ferencvaros. Civilt var han ansat i skattevæsenet og løjtnant i hæren under 2. verdenskrig. Da jerntæppet rullede ned, valgte han imidlertid at hoppe af og flygte fra kommunismen. I Finland stod klubben VSP fra Vasaa klar med et trænerjob.

Det blev til et finsk mesterskab, inden OB hev fat i Geza Toldi i vinterpausen 1951. Efteråret havde kun kastet fire fynske point af sig, men Toldi vendte nærmest tabellen på hovedet i løbet af foråret, og OB sluttede sæsonen som nummer to og vandt sølv foran AGF. En præstation, der blev lagt mærke til. Også i Aarhus.

Annonce

Slumrende storhold

»Under en kamp mod OB kom Per Knudsen (back i AGF, red.) i snak med Geza Toldi, og her sagde han, at udover OB var der kun én klub i Danmark, som han ville træne, og det var AGF. Det tog Per Knudsen hjem og fortalte klubbens formand, og i 1954 kom Toldi til klubben. AGF var på det tidspunkt et slumrende storhold med mange fantastiske spillere, som havde spillet sammen siden drengeårene. De var bare ikke trænet ordentligt, og det havde Toldi selvfølgelig set,« fortæller Erik Christensen.

På Fredensvang blev han AGFs første fuldtidsprofessionelle fodboldtræner, og allerede før første træningsdag sendte klubben divisionsholdet på inspirationstur til slutkampene ved fodbold-VM i Schweiz med Toldi i spidsen, og det skulle senere vise sig at være givet særdeles godt ud, for på en tid med begrænset tv-transmission fik AGFerne et unikt indblik i fodboldens nyeste strømninger, og holdet havde nu også en mand, som kunne omsætte idéerne til handlinger inde på banen.

VM i 1954 lignede på forhånd det helt store ungarske triumftog. Endelig skulle de magiske magyarer krones som hele verdens fodboldkonger, men tyskerne med Sepp Herberger på trænerbænken havde en anden dagsorden, som først kom i spil i finalen, og efter tyskerne havde tabt 3-8 til netop Ungarn i indledende runde.

Ungarn havde selv forandret fodboldens taktikbræt, da det traditionelle W-system - tre forsvarsspillere, to centrale midtbanespillere (half backs), to offensive midtbanespillere (inner wings) og tre angribere - blev udfordret af det nyopdagede M-system, som trak en angriber tilbage i det offensive midtbaneled - altså nu tre forsvarsspillere, to central midtbanespillere, to kanter og en offensiv midtbane samt to angribere. Det skabte ubalance og stort besvær i datidens gængse fodboldlandskab. I VM-finalen fik ungarerne imidlertid sin egen medicin, da Tyskland stillede op med fire forsvarsspillere, to midtbanespillere og fire angribere, og undervejs vendte 0-2 til 3-2 i, hvad der siden er kendt som miraklet i Bern. Da Brasilien vandt sin første VM-titel fire år senere i Sverige, skete det også med det nye 4-2-4 system som basis.

Annonce

Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Fra sin plads på tribunen på Wankdorf Stadion bed taktikeren Toldi selvfølgelig mærke i, hvad der havde sat landsmændene mat, og han benyttede sig flere gange af lignende træk, når AGF skulle møde AB med Knud Lundberg eller Esbjerg og dribleren Jens Peder Hansen. Fire forsvarsspillere var fra da af en del af fodboldspillet, når der var behov for det - i hvert fald i Aarhus.

I sommeren 1956 brød AGF og Geza Toldi imidlertid med hinanden første gang. To mesterskaber og en pokaltitel efter ungarerens ankomst. Toldis temperament og professionelle tilgang stod gennem hele AGF-tiden i skarp kontrast til formand Søren Nielsen og den øvrige AGF-ledelses 'amatøragtige' foreningssyn og formålet om at fremme almene interesser. Heller ikke Geza Toldis hiarerkiske mandskabsbehandling faldt i god jord på Terp Skovvej.

»Jeg vil ikke sige, at vi var decideret bange for ham, men vi havde en enorm respekt for ham, og som ung spiller lavede man langt mere, end man egentlig kunne. Han var en hård mand, og vi, der var de unge spillere dengang, havde det svært under ham, mens de ældre - landsholdsspillerne - bedre kunne tåle mosten. Jeg kan huske, at vi engang var nogle stykker, som kom for sent ud til træning, og så måtte vi pænt vente til de andre var færdige med at træne, før Geza så trænede alene med os, der var kommet for sent. Han kunne have et pludseligt temperament, men uden for banen oplevede jeg ham også som en rigtig hyggelig fyr,« forklarer Erik Christensen.

Han kom som 19-årig på AGFs førstehold i foråret 1957, da højrebacken Per Knudsen rejste til Amerika. Og det var et hold, der bestod af en række landsholdsspillere og nogle gode håndværkere, som Erik Christensen kalder sin egen og broderen Kajs rolle på banen, og Toldi benyttede ofte Erik Christensen som en af sine taktiske brikker, da han vendte tilbage i 1960 efter nogle magre AGF-år uden den ungarske magiker. Imellemtiden havde Geza Toldi været både klubtræner i Egypten og landstræner for Belgien i seks kampe.

»Når vi skulle møde B1909 med John Danielsen, så sagde Geza til mig, at vi ikke skulle spille kampen. Jeg skulle simpelt hen bare mandsopdække ham ud af kampen. Det var det samme, da vi skulle møde Frederikshavn og Harald Nielsen. Det blev publikum deroppe ikke særligt tilfredse med, og Geza Toldi reddede mig fra at få et slag i nakken fra en kvinde med en paraply, da vi gik til pausen. Geza gik lige bag ved mig og greb fat om paraplyen, da den var på vej,« siger Erik Christensen og fortsætter:

»AGF havde i de år et ry for altid at vinde 2. halvleg. Vi var selvfølgelig i god form, men Geza havde også en unik evne til at analysere og læse modstanderne. I en kamp mod Esbjerg var vi bagud 0-2 ved pausen, men Geza havde lagt mærke til, at deres højre back muligvis var skadet. Dengang kunne man ikke skifte ud. Derfor skulle vi lægge pres på ham efter pausen, og vi vandt opgøret med 6-2.«

Annonce

På rette tid og sted

I comeback-sæsonen vandt Geza Toldi - som i debutåret - 'The Double' med AGF, og året efter - i 1961 - blev det til endnu en pokaltitel efter finalesejr over KB i Københavns Idrætspark. Samme år førte han AGF frem til kvartfinalen i mesterholdenes Europa Cup mod turneringens senere vindere - Benfica fra Portugal. Det bedste europæiske AGF-resultat nogensinde sammen med kvartfinalen mod FC Barcelona i pokalvindernes Europa Cup 28 år senere i marts 1989.

Forud for kvartfinalen i Lissabon var AGF på en ugelang træningslejr hos de seneste fem års vindere af netop mesterholdenes Europa Cup - mægtige Real Madrid i den spanske hovedstad - hvor Geza Toldis navn var med til at åbne døren ind til kongeklubben via landsmanden og verdensstjernen Ferenc Puskas.

Pokaltitlen i 1961 blev den sidste for Geza Toldi med AGF. Timeglasset for Toldis fremsynede fodboldtaktik løb ud samtidig med, at profiler som Henry From, Aage Rou Jensen, Jørgen Olesen og Erik Jensen blev for gamle til at være med. I stedet overtog Esbjerg fB og den østrigske træner Rudi Strittich den danske fodboldtrone.

Godt nok vandt AGF og Toldi bronze i 1962 og snuppede sølvet i 1964, men sammen med de svigtende resultater mistede 'troldmanden fra øst' sin magt i klubben og over for spilleudvalget. I udspillet til en ny kontrakt lå blandt andet, at Geza Toldi i fremtiden selv skulle betale sin skat, og ved udgangen af 1964 var Toldis AGF-æra endegyldigt forbi.

»Geza Toldi var den rigtige mand på det rigtige tidspunkt, ligesom Sepp Piontek var det for det danske landshold i 1980erne, og ligesom Morten Wieghorst kan vise sig at være for AGF i dag. Først og fremmest havde Geza i AGF nogle kloge spillere, som havde spillet sammen i mange år og som havde et stærkt sammenhold. Samtidig kom han med noget nyt som for eksempel taktikmøder. Det var bestemt ikke alle steder, som man brugte det dengang, og så var han en vinder. Nogle trænere har bare det der vinderinstinkt i sig, som smitter af på spillerne. Træningerne var anderledes og mere intense. Vi havde konditionstræning om tirsdagen, og torsdag var der intern kamp mellem første- og andetholdet og som regel med mange mennesker langs sidelinjen, og hvis andetholdet førte, så spillede vi videre, indtil Toldi havde sit resultat. Ikke noget at sige til, at vi kom i god form,« siger Erik Christensen med et smil.

På grund af skader måtte han nøjes med 50 kampe på AGFs førstehold. Alligevel nåede Erik Christensen at være med til at vinde to mesterskaber og to pokaltitler til pokalskabet på Fredensvang. Senere fortsatte han i Toldis spor, da Erik Christensen som træner stod i spidsen for AGFs førstehold i perioden 1977-1979, hvor det blandt andet blev til et sæt DM-bronzemedaljer og 2. runde-kampe i den daværende UEFA Cup mod tyske Bayern München.

Efter AGF-tiden blev Geza Toldi i Danmark og stod i spidsen for klubberne Viby IF, B1909, IK Skovbakken og Brædstrup IF. Han døde for 30 år siden - i 1985 - i sin fødeby, Budapest.

Annonce

FAKTA

Geza Toldi
Født: 11. februar 1909 i Budapest.
Død: 16. august 1985.
Nationalitet: Ungarn
Position: Angriber

Meritter som spiller:
Spillede 46 landskampe for Ungarn i perioden fra 1929-1940 og scorede 25 mål. Blandt andet sejrsmålet mod Schweiz (5-4) i sin landsholdsdebut i 1929 og scorede også under VM i Frankrig 1938. I 1/8-dels-finalen mod Hollandsk Østindien (i dag Indonesien, red.). VM-turneringen endte med ungarsk sølv efter finalenederlag til Italien.

Vandt det ungarske mesterskab fire gange som spiller med Ferencvaros og ligeledes fire gange Mitropa Cup - den mest betydende europæiske klubturnering før 2. verdenskrig.

Repræsenterede Ferencvaros fra 1927-1939, hvor han spillede 212 kampe og scorede 203 mål, og igen fra 1942-1943 - 11 kampe og 10 mål. Derudover spillede han for Gamma FC (1939-1941 36 kampe og 22 mål), Szegedi AK (1941-1942 30 kampe og 23 mål) og Zugloi Madisz (1945-1946 35 kampe og 13 mål).

Trænerkarriere:
1949-1950: Vaasan Palloseura, Finland
1950-1954: OB
1954-1956: AGF (DM-guld 1955 og 1956, pokalvinder 1955, DM-sølv 1951, DM-bronze 1953)
1956-1957: Zamalek SC, Egypten
1957: Flyserd IF, Sverige
1957-1958: Belgien (seks kampe)
1958-1960: K. Berchem Sport, Belgien
1960-1964: AGF (DM-guld 1960, pokalvinder 1961, DM-sølv 1964, DM-bronze 1962)
1965-1967: Viby IF
1967-1969: B 1909
1970-1971: IK Skovbakken
1972-1975: Brædstrup IF

Udenlandske trænere i AGF
1922-24: Mr. Brown (England)
1932-1935: Fritz Molnar (Ungarn)
1954-1956 og 1960-1964: Geza Toldi (Ungarn) (Dansk Mester i 1955, 1956 og 1960, pokalvinder i 1955 og 1961)
1959-1960: Walther Phieffer (Østrig)
1974: Jimmy Strain (England)
1984-1986: Jürgen Wähling (Tyskland)
2003-2005: Sören Åkeby (Sverige)

Århus Stiftstidende bringer over fire dage en serie om udlændinge i Aarhus. Vi begyndte lørdag med at se nærmere på, fra hvilket ikke-vestligt land flest statsborgere er flyttet til byen for at bosætte sig i år, og hvordan byens universitet, erhvervsliv og AGF lever af Aarhus' mange nye ansigter udefra.

I går og i Sportstillægget i dag retter vi fokus på udlændingenes indtog på byens hold AGF i et historisk perspektiv, mens kulturens mange udenlandske topchefer slutter serien af senere på ugen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Aarhus-virksomheder har fået næsten tre milliarder i coronakompensation: Se hvem, der har fået mest

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Rystet chauffør: Politiet rykkede ud til festglade og 'bevæbnede' teenagere

Aarhus For abonnenter

Hash og kokain overhaler øl og vin:  Sprit er yt i trafikken - men narkoen breder sig

Alarm 112

Flere vidner har henvendt sig om savnede Peter: Politiet vil gerne i kontakt med endnu flere

Aarhus

Nomineret til pris: Grønne ildsjæle spreder studieprojekt ud i Aarhus

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Aarhus For abonnenter

Hemmelige steder: Arkitekt fra København viser sine århusianske favoritter frem

Sport

Sejr på hele 12 mål i gruppefinalen: Herlig dansk opvisning og et perfekt afsæt til kampene i mellemrunden

Alarm 112

Pletskud: Mand anholdt efter at have kastet snebolde på politiet

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Sport

Haack hakkede boldene ind og spillede en klassekamp i ny Skanderborg Aarhus-sejr: - Der er mange ting, som lykkes i dag

Kultur For abonnenter

Tøfting fortryder intet: Hans dramatiske fortid bliver til scener på Svalegangen

Kultur

Vi spiser for meget, vi drikker for meget, vi bruger for mange penge, men: Tiden er inde til at hoppe i begejstring

Annonce