Annonce
Aarhus

Lotto-millionær fra Aarhus vandt fire gange på en uge: - Man bliver helt kuk

Kvinden vandt over 3 millioner skattefri kroner i lotto. Foto: Kristian Brasen/Scanpix

En kvinde fra Aarhus vandt i sidste uge fire gange i lotto. De første tre kuponer indeholdt en præmie på 50 kroner, mens den fjerde viste sig at være et millionbeløb. - Man bliver helt kuk, siger kvinden, der mistænkte bankmanden for at ville stjæle hendes kupon.

AARHUS: En kvinde i 40'erne følte sig heldig i sidste uge, efter hun havde vundet på begge sine lottokuponer. Hun besluttede sig derfor at købe yderligere to kuponer for hendes gevinst, og det viste sig at være en rigtig god idé.

På den ene var der nemlig en præmie på over 3 millioner skattefri kroner.

Kvinden fra Aarhus spiller ikke fast hver uge, kun når hun føler sig heldig engang imellem:

- I sidste uge vandt jeg to gange 50 kroner på mine to lottokuponer, så jeg tænkte, at jeg var inde i en heldig stime. Da jeg kom ind i kiosken, hvor jeg købte kuponen med milliongevinsten, var der også en anden kvinde, der kom ind samtidig med mig. Hun spurgte mig, om det var en heldig uge at spille Lotto i, og det var vi enige om. Og heldigvis for mig, købte jeg mine to kuponer først, siger hun.

Annonce

Bange for at bankmanden ville stjæle millionkupon

Den heldige vinder havde en anelse om, at der ventede en større gevinst, da hun tjekkede vindertallene og skrev dem ned på kuponen. Hun gik derfor ned i kiosken for at få kuponen præmiesøgt.

- Der sagde de, at der var en gevinst over 10.000 kroner, så jeg skulle kontakte Danske Bank. Jeg kan slet ikke beskrive den følelse. Altså man er jo helt omtumlet, glad og har samtidig ondt i maven, fordi man er bange for, at det er en fejl.

Kvinden gik derefter ned i banken, og da hun kom ind, sad der forskellige rådgivere, som betjente kunderne. Blandt andet en kvinde i 60'erne og en ung fyr i tyverne.

- Jeg nåede at tænke, at jeg helst ville have kvinden. For hun ville formentlig ikke være i stand til at flygte med kuponen. Mens ham den unge så mere adræt ud og ville kunne løbe meget hurtigt væk. Haha. Man bliver jo helt kuk, siger hun.

Kvinden, som nu er lottomillionær, er til daglig sundhedsplejerske og bor alene med sine to teenagesønner. Familien er netop flyttet.

- Så pengene falder da på et ret tørt sted, kan man sige. Det er ikke helt billigt at have børn i den alder. Den ene går i gymnasiet og skal snart på studietur, hvilket er noget af en udskrivning. Så jeg er simpelthen så glad. Alting bliver bare lidt nemmere nu, siger kvinden.

Vil holde lottogevinsten hemmelig

Det er kun den nærmeste familie og et par veninder, der kender til gevinsten, og sådan skal det gerne blive ved med at være.

- Jeg har det bedst med, at det er få, der ved det. Altså det er jo ikke noget, der kommer til at ændre mit liv som sådan. Det giver bare nogle dejlige muligheder.

Pengene skal formentlig bruges til udbetalingen på et lille hus og en ny bil. Og så vil den enlige mor gerne ud på nogle længere rejser med sine børn.

- Selvom jeg ikke føler, vi har manglet noget, så er det sådan nogle ting, vi ikke lige har haft mulighed for. Og endelig skal drengene også have lov at shoppe lidt. Selvom pengene overvejende skal bruges fornuftigt, skal der selvfølgelig også være plads til lidt sjov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er sigtelserne i terrorsag

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Annonce