Annonce
Aarhus

Lotto-millionær fra Aarhus vandt fire gange på en uge: - Man bliver helt kuk

Kvinden vandt over 3 millioner skattefri kroner i lotto. Foto: Kristian Brasen/Scanpix

En kvinde fra Aarhus vandt i sidste uge fire gange i lotto. De første tre kuponer indeholdt en præmie på 50 kroner, mens den fjerde viste sig at være et millionbeløb. - Man bliver helt kuk, siger kvinden, der mistænkte bankmanden for at ville stjæle hendes kupon.

AARHUS: En kvinde i 40'erne følte sig heldig i sidste uge, efter hun havde vundet på begge sine lottokuponer. Hun besluttede sig derfor at købe yderligere to kuponer for hendes gevinst, og det viste sig at være en rigtig god idé.

På den ene var der nemlig en præmie på over 3 millioner skattefri kroner.

Kvinden fra Aarhus spiller ikke fast hver uge, kun når hun føler sig heldig engang imellem:

- I sidste uge vandt jeg to gange 50 kroner på mine to lottokuponer, så jeg tænkte, at jeg var inde i en heldig stime. Da jeg kom ind i kiosken, hvor jeg købte kuponen med milliongevinsten, var der også en anden kvinde, der kom ind samtidig med mig. Hun spurgte mig, om det var en heldig uge at spille Lotto i, og det var vi enige om. Og heldigvis for mig, købte jeg mine to kuponer først, siger hun.

Annonce

Bange for at bankmanden ville stjæle millionkupon

Den heldige vinder havde en anelse om, at der ventede en større gevinst, da hun tjekkede vindertallene og skrev dem ned på kuponen. Hun gik derfor ned i kiosken for at få kuponen præmiesøgt.

- Der sagde de, at der var en gevinst over 10.000 kroner, så jeg skulle kontakte Danske Bank. Jeg kan slet ikke beskrive den følelse. Altså man er jo helt omtumlet, glad og har samtidig ondt i maven, fordi man er bange for, at det er en fejl.

Kvinden gik derefter ned i banken, og da hun kom ind, sad der forskellige rådgivere, som betjente kunderne. Blandt andet en kvinde i 60'erne og en ung fyr i tyverne.

- Jeg nåede at tænke, at jeg helst ville have kvinden. For hun ville formentlig ikke være i stand til at flygte med kuponen. Mens ham den unge så mere adræt ud og ville kunne løbe meget hurtigt væk. Haha. Man bliver jo helt kuk, siger hun.

Kvinden, som nu er lottomillionær, er til daglig sundhedsplejerske og bor alene med sine to teenagesønner. Familien er netop flyttet.

- Så pengene falder da på et ret tørt sted, kan man sige. Det er ikke helt billigt at have børn i den alder. Den ene går i gymnasiet og skal snart på studietur, hvilket er noget af en udskrivning. Så jeg er simpelthen så glad. Alting bliver bare lidt nemmere nu, siger kvinden.

Vil holde lottogevinsten hemmelig

Det er kun den nærmeste familie og et par veninder, der kender til gevinsten, og sådan skal det gerne blive ved med at være.

- Jeg har det bedst med, at det er få, der ved det. Altså det er jo ikke noget, der kommer til at ændre mit liv som sådan. Det giver bare nogle dejlige muligheder.

Pengene skal formentlig bruges til udbetalingen på et lille hus og en ny bil. Og så vil den enlige mor gerne ud på nogle længere rejser med sine børn.

- Selvom jeg ikke føler, vi har manglet noget, så er det sådan nogle ting, vi ikke lige har haft mulighed for. Og endelig skal drengene også have lov at shoppe lidt. Selvom pengene overvejende skal bruges fornuftigt, skal der selvfølgelig også være plads til lidt sjov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce