Annonce
Kultur

Louisa blev fortabt i Aarhus og skriver bøger om det

Forfatteren Ulrika Louisa Bjerregaard er ude med en ny bog - den fortæller hun om. Foto: Axel Schütt
42-årig forfatter fra Højbjerg skriver med lynets hast og er ude med to nye bøger lige nu.

AARHUS: Ulrika Louisa Bjerregaard er en flittig kvinde. Og hurtig på tasterne og i tanken. Så hurtig, at hun i de her dage udkommer med to bøger på samme tid. En for unge og en for voksne.

Den 42-årige forfatter fra Aarhus begyndte for alvor at skrive for kun to år siden, og hun har allerede 11 bøger på samvittigheden, de fire i engelske udgaver. Så det går stærkt, når hun sætter sig til tastaturet i hjemmet i Højbjerg. De fleste bøger skrevet under pseudonymet L. Sherman, ungdomsbogen i hendes eget navn.

De findes også som e-bøger og på streamingtjenester.

Og hun er kreativ. Illustrationerne til bøgerne står hun selv for.

Annonce

Forfatteren og bøgerne

Ulrika Louisa Bjerregaard er forfatter med bopæl i Aarhus. 42 år. Udgiver netop nu "Du var min" for voksne på forlaget Nelumbo og "Wilmas verden" for unge på hendes eget forlag Augusta Publishing.

Møder med kemi

Ulrika Louisa Bjerregaard er vokset op i Aalborg, men kom til Aarhus, da hun skulle studere, og hun elsker byen her. Så meget, at tre voksenbøger handler om Aarhus som et led i en serie med titlen "Fortabt i Aarhus". De tre bliver senere til fem.

Også soul mate-historien "Du var min" er skrevet under navnet L. Sherman. Den udkommer 15. november.

- Den flirter med nutid, datid og skæbnen, og vi skal på en rejse gennem tid og sted fra nutidens Aarhus til datidens København. Og så handler den om, at vi nogle gange møder mennesker, hvor der er en udefinerbar kemi, forklarer hun.

Bøger om Wilma

Ulrika Louisa Bjerregaard driver forlaget Augusta Publishing, og fra det har hun netop også udsendt ungdomsbogen, Wilmas Verden 1.

- Her følger vi pigen Wilma i Aarhus. Hun finder en stabel gamle breve på sin mormors loft. De er fra hendes tipoldemor Karoline, der udvandrede til Amerika i 1912. Historien udspiller sig som to parallelle fortællinger over to kontinenter. Wilmas Verden udkommer i fire bind, hvor vi følger hende i 8., 9., et år i USA og tilbage i 1. g. Samtidig rejser vi tilbage i tiden til tipoldemoren og hendes nye liv i det nye hjemland, forklarer forfatteren, der har børn på 11 og 13 år med ægtefællen Mads Bjerregaard, der er jurist.

Ulrika Louisa Bjerregaard har ikke alene skrevet bogen. Hun står også for illustrationerne. Pr-foto

Gik efter EU

Sproget er forfatteren god til, præget af moren, der er journalist.

Men Ulrika Louisa Bjerregaard ville bruge sproget på en helt anden måde end at skrive, da hun begyndte på sin uddannelse.

- Jeg tog fra Aalborg til Aarhus for at læse på handelshøjskolen, som den hed dengang. Så jeg er tolk og translatør og taler fransk, spansk og engelsk. Cand.ling.merc., hedder det. Jeg gik efter at blive ansat i EU, men fandt hurtigt ud af, at jeg er alt for udadvendt til at sidde i sådan en tolkeboks. Det er en noget introvert proces og slet ikke mig. Jeg elsker at have med mennesker at gøre og har da også arbejdet i nogle år i HR-afdelinger med personaleledelse, siger hun, der nu i to år har været selvstændig konsulent og blandt andet har arbejdet for Lego på det seneste.

- Jeg kan godt lide kombinationen. Jeg er for udadvendt til at sidde hjemme og skrive dag efter dag, og jeg henter også inspiration til bøgerne, når jeg er ude blandt folk, siger hun.

Tager til Moesgaard

Aarhus er med i bøgerne for de voksne.

Det siger sig selv med serien "Fortabt i Aarhus". Men "Du var min" kommer også rundt i byen.

- Den handler blandt andet om Alma, som er antropolog og skal skabe events på Moesgaard Museum og arbejder med sponsorer. Jeg elsker Moesgaard, og det er fantastisk at have et museum i verdensklasse så tæt på, hvor vi bor, så jeg tager tit derud, forklarer Ulrika Louisa Bjerregaard.

Hun fletter også historie ind og laver grundig research.

- Mennesker er ikke så forskellige, selv når vi går 100-200 år tilbage. Tankerne og ønskerne for livet er de samme, mener hun.

Tag ud i verden

Egentlig har hun skrevet i mange år, men først for et par år siden stod jeg et sted, hvor jeg havde mod til at udgive det, jeg skrev. Jeg udleverer ikke mig selv, men man giver jo så meget af én selv, når man skriver. Og selv om jeg gerne skal ud blandt folk, kan jeg også lide at trække mig tilbage og skrive indimellem, siger hun.

Bogen om Wilma er skrevet til unge, fordi hun godt vil fortælle dem, at livet og verden er stor, og så kan jeg sige noget af det, som børn ikke gider at høre fra deres mor, når de står i køkkenet og taler sammen. Jeg har lyst til at fortælle, at man kan, hvad man vil og til at give dem modet til at tage ud i verden og opleve, siger Ulrika Louisa Bjerregaard, der har været et år på high school i Seattle, Washington.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce