Annonce
Danmark

Lovforslag på vej: Vidner i bande-retssager skal være anonyme

Det er oftest forbundet med frygt at skulle vidne mod bandemedlemmer. Derfor er Venstre på vej med en forslag, der skal sikre vidner anonymitet. Arkivfoto: Louise Koustrup
Byrådsmedlem i Odense foreslår, at alle vidner i retssager om bandekriminalitet pr. automatik skal sikres fuld anonymitet. Forsvarsadvokat er betænkelig ved idéen.

Vidnebeskyttelse: Når kriminelle bandemedlemmer skal dømmes ved de danske domstole, er sagerne oftest afhængige af, at vidner står frem og fortæller, hvad der er sket. Det sker i dag med navns nævnelse, men fremover kan det være, at det kommer til at ske anonymt.

Et lovforslag, som er ved at blive udarbejdet af Venstre med Odense-byrådsmedlem Mark Grossmann som pennefører, kan være på vej til Folketinget. Forslaget skal sikre at vidner netop i bandesager helt automatisk sikres anonymitet.

- Det er et meget kontroversielt forslag, og i første omgang kan det være, at det åbner op for en kæmpe diskussion omkring etikken om vidner, der skal udpege gerningsmænd i bandemiljøet. I dag har vi bandepakker, øget straf og forebyggelsesindsatser, men kan vidner optræde anonymt, når vi meget længere i kampen mod bandemedlemmer, siger Mark Grossmann.

Han kender i forvejen bandemiljøet fra sit arbejde som politiassistent i Fyns Politi, herunder i den kriminelt belastede Odense-forstad Vollsmose. Han mener, at når mange bandemedlemmers voldshandlinger er blevet så ekstreme, som det er tilfældet, kræver det fra samfundet også et opgør med tidligere tiders principper om vidner.

- Vidner er ekstremt vigtige, og vi har så mange indspark kommunalt og statsligt for at få bugt med banderne. Er der bare én sag, hvor vidnerne ikke føler sig sikre, risikerer vi, at sagerne bliver til ingenting, siger Mark Grossmann.

Annonce

Det er et meget kontroversielt forslag, og i første omgang kan det være, det åbner op for en kæmpe diskussion omkring etikken om vidner, der skal udpege gerningsmænd i bandemiljøet. I dag har vi bandepakker, øget straf og forebyggelsesindsatser, men kan vidner optræde anonymt, når vi meget længere i kampen mod bandemedlemmer.

Mark Grossmann, byrådsmedlem (V) i Odense og politiassistent i Fyns Politi

Dommers vurdering i dag

Både i Jylland og på Fyn er der organiseret bandekriminalitet, og Odense-politikeren ser allerede en risiko i, at vidner hellere bliver væk under forskellige påskud, hvis de skal møde op i retten og vidne med navns nævnelse foran hærdede bandekriminelle, der har udsigt til flere års fængsel og er truet på deres levebrød gennem narkokriminalitet.

Som reglerne er i dag, kan vidner godt afgive forklaring anonymt, men det vil hver gang være en dommers vurdering.

- Min vurdering er, at det er de færreste vidner i sager om bandekriminalitet, som har modet til at vidne i retten og fortælle hele sandheden. Det er ikke kun af frygt for den tiltalte, men særligt af frygt for vedkommendes kriminelle miljø. Det kan nemt få vidner til at få akut hukommelsestab, siger Mark Grossmann.

Forsvarer betænkelig

En af de forsvarere, som ofte repræsenterer bandemedlemmer i retten, er advokat Mette Grith Stage. Hun kan godt forstå, at nogle mennesker, som aldrig har været en del af noget kriminelt miljø, finder det ubehageligt at skulle vidne i en bandesag. Alligevel finder hun forslaget betænkeligt, hvis adgangen til anonyme vidner udvides yderligere.

- Det er et helt grundlæggende retssikkerhedsprincip, at den tiltalte skal vide, hvem der vidner imod ham. Det kan være ganske vanskeligt for forsvareren at stille alle relevante spørgsmål til vidnet, når forsvareren ikke må drøfte vidnets identitet med den tiltalte. Den tiltalte kan jo godt ligge inde med en viden, som har betydning for de spørgsmål, der skal stilles, men når klienten ikke ved, hvem vidnet er, kan klienten ikke viderebringe sin viden til forsvareren, der derfor ikke stiller spørgsmålene, mener Mette Grith Stage.

Dertil kommer ifølge hende, at den tiltalte ikke vil have mulighed for at gøre sin forsvarer opmærksom på, hvis der er et eksisterende modsætningsforhold mellem ham og vidnet, som muligvis kan motivere vidnet til at sige noget ufordelagtigt om den tiltalte.

Forsvarsadvokatens erfaring er, at det meget ofte er tanken om at skulle vidne, som er den værste, mens det for de fleste viser sig ikke at være så slemt, som de havde forestillet sig, når først de møder op i retten.

- Det er også min erfaring, at det heldigvis er utroligt sjældent, at der efterfølgende sker vidnerne noget ubehageligt, fordi de har afgivet vidneforklaring, siger hun.

Anonyme vidner

Retten kan allerede i dag beslutte, at et vidne skal optræde anonymt, når en forklaring skal frem i retten, ligesom retten kan sende en tiltalt uden for retslokalet.

Det fremgår af retsplejelovens paragraf 856, der siger: "Rettens formand kan beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås".

"Retten kan, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på anmodning bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet".

Det er dog ikke sådan, at et vidne på forhånd kan få rettens ord for, at han eller hun kan optræde anonymt. Det beror alene på et skøn fra retsformanden i den pågældende retssag. Derfor kan det sagtens være, at et vidne, som havde forventet anonymitet, alligevel skal afgive forklaring i rockerbandesager, mens den tiltalte er til stede og er bekendt med vidnets identitet.

Selv om et tiltalt bandemedlem skal forlade et retslokale, når et vidne afgiver forklaring, er mange domhuse stadig sådan indrettet, at vidnet risikerer at møde familie, venner, bekendte til den tiltalte og øvrige bandemedlemmer i fællesområderne.

Odense-byrådsmedlem Mark Grossmann er på vegne af sit parti, Venstre, ved at udforme et lovforslag, der skal sikre vidner i bandesager anonymitet. Arkivfoto: Michael Bager
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener, det er bekymrende, hvis adgangen til anonyme vidner udvides yderligere. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce