Annonce
Indland

Ludomani-hotline får mange flere opkald end ventet

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er især mænd, som ringer til Stopspillet om deres spil. Hotlinen har eksisteret i ni måneder.

Hjælpelinjen om spilafhængighed StopSpillet får dobbelt så mange opkald som ventet.

Egentlig havde StopSpillet regnet med hver måned at høre fra 30 mennesker, som frygter, at de er blevet afhængige af at spille om penge.

Men efter ni måneders drift har over 60 mennesker i snit ringet hver måned. Det skriver Politiken torsdag.

85 procent er mænd. 37 procent af dem er unge mænd i alderen 18-25 år. Og måske mest overraskende er seks procent af dem under 18 år, og dermed må de slet ikke spille om penge.

I Spillemyndigheden erkender direktør Linda Sand, at den yngre målgruppe fylder meget.

- Efter liberaliseringen kan vi se, at der er behov for, at vi vedvarende undersøger pengespil, primært hos de unge mænd og de ældre drenge, siger Linda Sand til Politiken.

Den seneste undersøgelse er fra 2016. En ny undersøgelse med særligt fokus på unge bliver færdig i 2021.

Psykolog Thomas Marcussen, der er leder af forskningsklinikken for ludomani under Aarhus Universitetshospital, er slet ikke i tvivl om, at flere ikke kan styre deres spil om penge:

- Vi oplever en stigning. Og det bekymrende er, at det er unge mænd, siger Thomas Marcussen til Politiken.

Det er næsten altid sportsbetting, der har sat lavinen i gang, skriver Politiken.

Michael Bay Jørsel, der er centerleder på Center for Ludomani, mener, at telefonlinjen er et godt tiltag.

- En telefonlinje som StopSpillet ved den danske spillemyndighed er en enkel, nem og anonym tilgang til at få rådgivning og vejledning omkring, hvor man kan gå hen og få hjælp, siger han til Ritzau.

Han genkender godt billedet af, at det især er mænd - og især unge mænd - som har problemer med spil. Blandt de unge mænd peger han på, at de ofte har spillet meget på sport.

- De er sportsinteresserede, sportsbettere, og de er oddsere, og så kommer de i uføre og kontakter os, siger Michael Bay Jørsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce